Debat

DH: EU skubber digital tilgængelighed fremad

DEBAT: EU-Parlamentets lovning på bedre standarder for tilgængelighed til offentlige hjemmesider er vigtigt for danske handicappede, skriver formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Situationen i dag er, at mennesker med handicap ofte er udelukkede fra uddannelse, kultur, informationer og digitale funktioner. Det skyldes, at tilgængeligheden til danske offentlige hjemmesider er for dårlig.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer
Fakta
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].

Af Stig Langvad 
Formand for Danske Handicaporganisationer 

Som bekendt, er der EU-Parlamentsvalg søndag 25. maj. Op til valget diskuteres det ofte, om EU gør en positiv eller negativ forskel.

Et sted, hvor EU og Parlamentet så afgjort gør en positiv forskel, er på IT-tilgængelighedsområdet.

Tidligere i år stemte et overvældende flertal i Europa-Parlamentet for et EU-Kommissions direktiv, som sætter højere og bedre standarder for tilgængelighed til offentlige hjemmesider.

I Danmark kan det få stor betydning for en stor gruppe af mennesker med handicap, fordi det vil skabe lettere adgang til den offentlige sektor.

I sidste ende betyder det, at mennesker med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. 

Tilgængelighed er altafgørende
Situationen i dag er, at mennesker med handicap ofte er udelukkede fra uddannelse, kultur, informationer og digitale funktioner. Det skyldes, at tilgængeligheden til danske offentlige hjemmesider er for dårlig.

Mennesker med handicap kan eksempelvis ikke, i dag, indskrive deres børn i børnehave over nettet. Med en øget digitalisering af den offentlige danske sektor er det derfor altafgørende, at tilgængeligheden følger med, så vi mindsker uligheden i adgangen til den digitale verden.

Mennesker med fysiske eller psykiske udfordringer skal også have mulighed for at indberette deres skat digitalt - på lige fod med andre borgere.

Digitalisering er et stærkt redskab i processen med at fremme den enkelte borgers mulighed for at kommunikere, få informationer, få selvstændighed, og for at deltage i samfundslivet. Men processen forudsætter lige adgang til offentlige hjemmesider og selvbetjeningsfunktioner.

En vigtig opgave
Udfordringen i Danmark er langt fra enestående. En undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at mindre end 5 procent af offentlige hjemmesider i EU er tilgængelige for personer med handicap. Derfor er det et vigtigt skridt, som EU-Kommissionen og Parlamentet har taget med det nye forslag.

Den nuværende politiske aftale om tilgængelighed til offentlige hjemmesider har ikke været tilstrækkelig, og lovgivning er absolut nødvendigt, hvis vi vil over niveauet på 5 procent tilgængelige hjemmesider i EU.

EU har en meget vigtig opgave i fremtiden med at sikre, at alle mennesker med handicap – både herhjemme og på tværs af de europæiske grænser - får del i den digitale, fagre, nye verden. DH vil følge EU-Parlamentets arbejde med lovforslaget tæt for at sikre direktivets gennemførelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00