Døve: Staten skal formidle samfunds­kritisk information på tegnsprog

DEBAT: Synligheden af tegnsprogstolk og dansk tegnsprog har været stor under coronakrisen. Men døve risikerer at blive glemt efter krisen, skriver Lars Knudsen fra Danske Døves Landsforbund.

Af Lars Knudsen 
Formand, Danske Døves Landsforbund 

Prøv at forestille dig, at du får at vide, at dit liv og hverdag bliver forandret med ét slag, men på et sprog du ikke forstår?

Det var virkeligheden for mange af landets døve, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned i begyndelse af marts på grund af coronavirus.

En samfundsomstyrtende begivenhed, hvor myndighederne ikke havde overvejet at kommunikere budskabet til landets cirka 4000 døve borgere.

Informationsvideoer, pressemøder eller andet materiale blev ikke oversat til dansk tegnsprog, og dermed svigtede myndighederne både døve og deres ansvar. 

Døve umynddigøres
Døve er en sproglig- og kulturel minoritet, der taler dansk tegnsprog som modersmål.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt at kommunikere via tekst eller henvise til hjemmesider.

Dansk skriftsprog er for mange døve deres andetsprog. Mange døve forstår ikke sammenhængen og har svært ved at læse dansk.

Særligt i en krisesituation er det vigtigt, at de informationer, man får, er forståelige.

At spise døve af med en henvisning til en hjemmeside i en krisetid umyndiggør døve, og det kan vi som samfund ikke være bekendt.

Efter pres og kritisk dialog med myndighederne gennem flere uger og pres på de politisk ansvarlige, lykkedes det at få tegnsprogstolk på pressemøderne, så informationer, retningslinjer og lovgivning bliver kommunikeret direkte til døve. 

Det er vi glade for. Så langt så godt.

Statsministeriet hyrede ikke en tegnssprogstolk
Men når Statsministeriet inviterer pressen til Marienborg for at fortælle danskerne om genåbningsplanen, hvorfor hyrer de så ikke en tegnsprogstolk?

Hvordan kan man i de afgørende faser af genåbningen undlade en så vigtig del af kommunikationen? Hvorfor følger de ikke deres indsats til døren?

Og hvad med næste gang Danmark står over for en krise, eller borgerne har brug for samfundskritiske informationer?

Den 30. april holdt politiet pressemøde angående et forhindret terrorangreb i Danmark – men hvor var tegnsprogstolken?

Politiet indkalder jo ikke til pressemøde, hvis ikke de mener, at det er essentielt for den danske befolkning at blive orienteret om situationen, så hvorfor ikke inkludere døve og bruge en tegnsprogstolk?

Det er sagen i en nøddeskal. Synligheden af tegnsprogstolk og dansk tegnsprog har været stor under coronakrisen, men så snart vi bevæger os udenfor den ramme, er døve glemt igen. 

Den frygt sidder mange døve med. Når normaltilstanden vender tilbage, og krisen er forbi, er vi tilbage til status quo. 

Lav national beredskabsplan
Det er bydende nødvendigt at fastholde det store fokus på døves ret til at få information på dansk tegnsprog.

Der er brug for en national handleplan for dansk tegnsprog, der blandt andet sikrer, at vigtige samfundsinformationer formidles på dansk tegnsprog.

Vi har haft indledende snakke Sundhedsstyrelsen, men på grund af arbejdspres i denne coronatid har det ikke været muligt at komme rigtigt i dybden med problemet.

Det respekterer vi, men myndighederne skal vide, at vi ser meget alvorligt på situationen, og at vi bider os fast i bordet, indtil vi har en løsning.

Vi skal have udarbejdet en national beredskabsplan, der inkluderer døve i kommunikationsstrategien.  Døve er en sårbar gruppe, hvor mulighederne for tilgængelighed til for eksempel informationer, beskæftigelse, socialt liv og uddannelse er begrænsede og afhænger af tegnsprogstolk.

Det er adgangsbilletten til et ligestillet samfund. Det arbejder Danske Døves Landsforbund for, og det skal vi udvikle. Vi skal som samfund have øje for udsatte og sårbare grupper – ikke kun i krisetider.

Forrige artikel Bedre Psykiatri: Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne Bedre Psykiatri: Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne Næste artikel Debat: Giv de unge noget at se frem til Debat: Giv de unge noget at se frem til
Ny debat: Hvordan styrker vi retssikkerheden på socialområdet?

Ny debat: Hvordan styrker vi retssikkerheden på socialområdet?

TEMADEBAT: Det halter med retssikkerheden på socialområdet. Men hvilke konkrete løsningsforslag kan være med til at løfte retssikkerheden og bringe fejlraten ned? Det spørger Altinget Social en række ordførere og centrale aktører om i den kommende tid.