Efterværn giver frygt for ekstraregning

Afgørelsen laver radikalt om på systemet. Hvis det viser sig, at en ung fra en anden kommune ikke kan klare sig med efterværn alligevel, risikerer vi at hænge på en livslang betaling.

Kit Borup
Familiechef i Mariagerfjord Kommune

Efterværn er tænkt som et redskab til at hjælpe socialt udsatte og handicappede unge gennem overgangen til voksenlivet. Men en nylig afgørelse fra Ankestyrelsen kan sætte systemet under pres, fordi efterværnet risikerer at skubbe det økonomiske ansvar for de unge fra en kommune til en anden.

Sådan lyder advarslen fra flere nordjyske kommuner. Kort fortalt betyder afgørelsen fra Ankestyrelsen, at en kommune overtager det økonomiske ansvar for en ung fra en anden kommune, hvis efterværnet viser sig ikke at være tilstrækkeligt og den unge i stedet må flytte ind i et botilbud eller lignende.

Tidligere har den kommune, der oprindeligt anbragte den unge, fastholdt det økonomiske ansvar. De nordjyske kommuner frygter, at de nu kommer til at stå med en uforholdsmæssig stor økonomisk ekstraregning, fordi de med mange opholdssteder har et relativt højt antal unge på efterværn fra andre kommuner boende.

"Afgørelsen laver radikalt om på systemet. Hvis det viser sig, at en ung fra en anden kommune ikke kan klare sig med efterværn alligevel, risikerer vi at hænge på en livslang betaling. Det vil vi kunne gøre for rigtig mange, fordi vi har mange opholdssteder," siger Kit Borup, familiechef i Mariagerfjord Kommune.