Debat

EL : Stramme økonomiske rammer må ikke diktere borgernes behov

DEBAT: Løsningen på kommunernes pressede økonomi er ikke at svække borgernes retssikkerhed. Det mener Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj.

Der er brug for ændringer af økonomistyringen på handicapområdet, mener Jakob Sølvhøj (EL).
Der er brug for ændringer af økonomistyringen på handicapområdet, mener Jakob Sølvhøj (EL).Foto: Steen Brogaard/ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Handicapordfører

Kaster man et blik tilbage på de aftaler om kommunernes økonomi, som KL og Finansministeriet har indgået i årene siden kommunalreformen, er man ikke i tvivl om Finansministeriets centrale rolle i styringen af det sociale område og vilkårene for borgere med handicap.

År efter år forsikrer aftaleparterne hinanden om vigtigheden af at bremse, styre, tilpasse og prioritere udgifterne. Kommunerne skal nedbringe sine udgifter på det sociale område, og løbende aftaler om ny lovgivning skal gøre det lettere for kommunerne at indfri de økonomiske målsætninger.

Det giver grund til bekymring, at udgifterne til handicapområdet på den måde er underlagt en stadig strammere finansministeriel styring. Ikke fordi det ikke i sig selv giver mening at drøfte økonomiudviklingen på et så stort og udgiftskrævende område, men fordi der i aftalerne mellem finansministeriet og KL ser ud til at være en klar tendens til, at økonomien får forrang på bekostning af borgernes behov for støtte og hjælp.

Der er efter alt at dømme konsensus mellem de to forhandlingsparter om, at det er nødvendigt at rokke ved nogle at de retskrav, handicappede borgere har i dag, hvis der skal være styr på økonomien. Selvom der som udgangspunkt holdes fast i princippet om konkrete og individuelle afgørelser, betyder det økonomiske hensyn, at grundlaget for afgørelserne risikerer at rykke sig. Det var lovændringen om serviceniveauerne i 2012 et meget klart udtryk for.

Retssikkerheden svækkes
Det hårde pres på kommunernes økonomi har bidraget til at svække retssikkerheden for borgere med handicap. Det vil ikke være rimeligt at skære alle kommunerne over én kam, men mange kommuner er meget grænsesøgende i deres afgørelser. Mulighederne for at reducere niveauet i den støtte og hjælp, der tildeles borgerne, afsøges løbende, hvilket samtidig giver store her-og-nu-besparelser i de konkrete sager.

Det hårde pres på kommunernes økonomi har bidraget til at svække retssikkerheden for borgere med handicap.

Jakob Sølvhøj (EL)
Handicapordfører

Reducerer en afgørelse en borgers ledsagerordning, eller indskrænker den antallet af dage i et aktivitets- og samværstilbud, sparer kommunen nemlig penge, uanset om borgeren anker sagen og får medhold i Ankestyrelsen. Der udbetales ingen kompensation for det mistede, så kommunens udgifter er nedbragt i den periode, hvor ankesagen løber.

Det er åbenlyst urimeligt, og loven må derfor ændres, så der bliver opsættende virkning ved anke, så handicappede borgere ikke kan miste deres støtte og hjælp, før der ligger en afgørelse fra Ankestyrelsen. Folketinget behandler i øjeblikket et beslutningsforslag herom, og det bliver interessant at se, hvilke partier der bakker op om en styrkelse af retssikkerheden.

Forslag mødte stor modstand
Retssikkerheden kommer også i spil, når forhandlingerne snart går i gang om den bebudede revision af voksenbestemmelserne i serviceloven. Også her er der tale om en opfølgning på en aftale mellem finansministeren og KL. Voksenbestemmelserne var også til forhandling for godt et års tid siden, men her valgte den daværende socialminister at trække sit lovforslag tilbage.

Der var massive protester fra handicaporganisationerne mod lovforslagets inddeling af borgene i målgrupper og indførelse af en såkaldt tilbudsvifte, fordi begge elementer ville opsætte nye rammer for kommunernes sagsafgørelser, der ville svække borgernes retssikkerhed.

Enhedslisten var af samme grund imod SR-regeringens forslag, og regeringen endte da også med at opgive forslaget. Forhåbentlig har den nye regering og socialministeren på forhånd erkendt, at det vil give for stor modstand at prøve at presse den tidligere regerings forslag igennem.

Uværdigt for vores samfund
Der er brug for ændringer af økonomistyringen på handicapområdet. Det kan ikke bestrides, at placeringen af det fulde økonomiske ansvar på den enkelte kommune kan presse nogle, især mindre, kommuner hårdt. Løsningen er bare ikke at svække borgernes retssikkerhed, så økonomisk trængte kommuner får lovhjemmel til at forringe vilkårene for borgere med handicap.

Det vil ikke bare være i strid med handicapkonventionens bogstav og ånd, det vil også være uværdigt for vores samfund. Det vil til gengæld give god mening at ændre på fordelingen af udgifterne, så områdets økonomi i højere grad bygger på en fælles kommunal finansiering.

En sådan omlægning vil være relativt kompleks og kræve en længere forberedelse, men der kunne meget hurtigt og enkelt gennemføres en ændring, der sikrer en bedre og mere solidarisk fordeling af udgifterne. Det kunne ske gennem en kraftig sænkning af det loft, der i dag er for refusion af dyre enkeltsager, f.eks. til det niveau der var gældende umiddelbart efter kommunalreformens ikrafttræden.

Det må ikke være stramme økonomiske rammer, der dikterer, i hvilket omfang handicappede borgeres behov bliver tilgodeset. Vi har en forpligtelse til at sikre alle borgere en tilværelse med lige muligheder, og det er der naturligvis råd til i vores rige samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

0:000:00