En ombudsinstitution for børn og unge i Danmark

Af Charlotte Guldberg
Formand for Børnerådet

Hvor går børn hen, hvis de vil klage over den behandling, de får i skolen, af deres sagsbehandler, deres læge eller deres egen familie? En alt for stor del af dem aner det ikke - og selv om de gjorde, så ville mange blive slemt skuffede over håndteringen af deres sag. Det skal der laves om på, mener Børnerådet og et samlet felt af organisationer på børne- og ungeområdet. Nu mangler vi bare at få regeringen med.

Der er alvorlige problemer med børn og unges retsstilling i Danmark. På nogle områder har børn slet ingen ret til at klage, mens det på en lang række andre områder i praksis er umuligt for dem at benytte de klageadgange, der findes. Der er tale om begrænsninger, som har konkret betydning for børns livsvilkår og - kvalitet, og Danmark er gentagne gange blevet kritiseret af FN's Børnekomité for ikke at gøre tilstrækkeligt ved disse forhold.

En myndighed, der tager børnenes perspektiv
Derfor foreslår Børnerådet nu, at regeringen etablerer en statslig, uafhængig ombudsmyndighed, hvor alle børn og unge kan henvende sig og få hjælp og vejledning til at komme videre med deres sager. Med myndighedsbeføjelser som indsigtsret, besøgsret og aktindsigt, skal ombudsinstitutionen kunne udtale sig om enkeltsager og viderebringe dem for de relevante myndigheder. Samtidig skal der være mulighed for at vurdere og kommentere afgørelser, forvaltningsgange og politikker med udgangspunkt i FN's Børnekonvention og gældende lovgivning i øvrigt.

Ombudsmyndigheden skal være et synligt og let tilgængeligt tilbud for alle børn og unge, ikke mindst børn og unge med særlige behov. Tilbuddet skal fungere som en rådgivning om klageret og -adgang, og som en retshjælp i konkrete sager, hvor børn oplever, at deres rettigheder bliver krænket eller truet.

Der er samlet set tale om klageadgange, der entydigt henvender sig til voksne, og som i for ringe grad besidder de nødvendige kompetencer til at håndtere børn og unges henvendelser.

Charlotte Guldberg
Formand for Børnerådet

Forslaget bakkes op af ikke mindre end 16 organisationer på børne- og ungeområdet: Børns Vilkår, Red Barnet, UNICEF Danmark, Børnesagens Fællesråd, Mødrehjælpen, Dansk Ungdoms Fællesråd, Amnesty International, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landforbund, HK- kommunal, 3F, BUPL, Danmarks Lærerforening samt Danske Skoleelever og Ungdommens Røde Kors.

Et fejlfyldt system
Men har vi da ikke allerede en ombudsmand, som også varetager børns interesser? I princippet jo, men i praksis nej. Sagen er den, at selv om børneområdet udgør en stor del af ombudsmandens sagsmængde, så fremføres klagerne næsten udelukkende af voksne og for voksne. Perspektivet i klagerne og i behandlingen af dem er de voksnes. Ombudsmanden gør ingen speciel indsats for at synliggøre sig over for børn og unge, og i 2007 var det blot fem sager, som blev behandlet på vegne af personer under 18 år (heraf kom tre af sagerne fra den samme person).

Børnerådet offentliggør i slutningen af maj måned resultaterne af en gennemgang af de kommunale rådgivningstilbud til børn og unge. Vi ser nærmere på kvaliteten af tilbuddene, fordi vi tit hører fra unge, der ikke ved, at de har ret til hjælp og vejledning om sociale forhold. Jeg kan allerede nu løfte sløret for nogle af undersøgelsen resultater og nævne, at der er god grund til bekymring. De lovpligtige rådgivningstilbud er i realiteten ofte familierådgivninger, de retter sig hovedsageligt mod forældre, og de markedsføres for ringe eller slet ikke over for børnene.

Kommunalbestyrelserne, Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning og Ankenævnet for Uddannelsesstøtte er andre eksempler på instanser, der formelt set er åbne for børn, men som enhver kan tænke sig, så fungerer de i praksis ikke som reelle klageadgange for børn og unge.

Der er samlet set tale om klageadgange, der entydigt henvender sig til voksne, og som i for ringe grad besidder de nødvendige kompetencer til at håndtere børn og unges henvendelser. For få børn og unge benytter disse muligheder. Børnene har rettigheder - men i praksis får de ikke ret. Resultatet er, at alt for mange sager havner på gulvet og først tages op, når det er for sent.

En øjenåbner
En lang række af disse sager hører vi aldrig om. Nogle dukker op som henvendelser til Børnerådet, andre til Børnetelefonen eller lignende NGO-baserede rådgivningstilbud, hvor der gøres et stort arbejde for at skabe positiv forandring i børnenes situation. Men trods de gode hensigter er indsatsen ofte begrænset af de manglende myndighedsbeføjelser, og i praksis er det derfor ikke altid muligt for de private organisationer at følge henvendelserne helt til dørs.

De mest spektakulære af sagerne kan offentligheden læse om i medierne, sådan som vi fx har set det i forbindelse med den ulykkelige Mou-sag. Der er tale om endnu en sag, som viser, hvor galt det går, når de kommunale systemer svigter. Det er meget svært at få øje på hensynet til barnet i de overvejelser, kommunen har lagt til grund for ikke at gribe ind langt tidligere i forløbet.

Ville en ombudslignende institution for børn og unge kunne have gjort en forskel for denne pige? Ja, og det mener jeg er indlysende klart. Hvis bekymrede naboer, klassekammerater eller andre børn eller voksne omkring barnet kunne have kontaktet en myndighedsinstitution, som den Børnerådet har foreslået, så ville Aalborg Kommune med sikkerhed have fået en henvendelse med henblik på at kvalitetssikre den sagsbehandling, der så tydeligt tilsidesatte barnets perspektiv.

Barnets 'Reform'?
Nu har vi fået en ny minister, som forhåbentlig fører arbejdet med Barnets Reform videre. Det vil være en oplagt mulighed for at få ryddet op i en række af de væsentlige årsager til kommunale forvaltningsfejl og forsømmelser, hvor børn og unge svigtes af myndighederne. Men det vil være trist, hvis Karen Ellemann (V) begrænser sig til blot at foretage mindre justeringer af den eksisterende lovgivning.

Børn i Danmark har tværtimod brug for, at socialministeren tænker nyt og større. Etablering af en stærk institution, som den jeg her har skitseret vil være et væsentligt skridt i den rigtige retning.