En varm hånd til Barnets reform

Af Kirsten Nissen og Benny Andersen
Formand og næstformand, Socialpædagogerne

Socialpædagogerne hilser arbejdet med Barnets reform velkommen. Det er på tide, vi får et skarpere fokus på alle de drenge og piger, det hele i virkeligheden handler om. Ikke mængden af sager eller bunker. Men børnene. Rundt om i landet udgør socialpædagoger i deres arbejde en væsentlig del af det praksisfelt, som Barnets reform bliver en del af. Og fra den del af den praktiske virkelighed ved vi, at mange af elementerne i reformen giver rigtig god mening.

Der er især tre elementer, som vi lægger stor vægt på, bliver skrevet ind i Barnets reform. Elementer, som vi ved fra vores arbejde er afgørende for at udsatte børn og unge ikke tabes på gulvet.

Intet barn skal stå alene
Socialt udsatte børn og unge oplever alt for ofte at blive svigtet og overladt til sig selv af de voksne, der omgiver det. Undersøgelser viser blandt andet, at seks ud af 10 lærere har undladt at indberette et omsorgssvigtet barn.

Og når det kommer i kontakt med det sociale system, oplever det alt for ofte, at det hele tiden skal forholde sig til nye voksne. Det dur ikke. Vi skal sikre alle børn støtte af en særlig "barnets person", som følger barnet.

Man kan forestille sig forskellige konstellationer. Vi har for eksempel peget på oprettelsen af ressourcecentre i kommunerne, altså en slags børnecenter, hvor hele familiens behov for kontakt til det sociale system rummes under et tag.

Og her kunne man have en person, der særligt har fokus på barnet, så barnet oplever en fast kontaktperson, som det kan knytte tillid til. Kommunerne har jo i forvejen døgninstitutioner eller andre tilbud, man med fordel kan benytte til børnecentre.

29.000 børn lever i familier, hvor vold er en del af hverdagen. Og undersøgelser viser, at i alt for mange kommuner, har børn af de familier ingen steder at gå hen efter kommunal åbningstid, hvis volden bliver for meget for dem. Men oprettelsen af flere børnecentre, ville give de her udsatte børn et sted at henvende sig.

Tidlig og sammenhængende indsats
Vi skal sætte fokus på en tidlig og sammenhængende indsats over for udsatte børn og unge. Vi skal sørge for, at når alarmsignalerne blinker, bliver der øjeblikkelig handlet. Vi kan ikke blive ved med at se til, at socialt udsatte børn, unge og deres familier overlades til sig selv i alt for lang tid.

Og når så der til sidst gribes ind, erkender alle parter, at der er tale om "gamle kendinge". Her kan ressourcecentrene også spille en væsentlig rolle. For de kan se på familiens samlede behov og fungere som én samlet indgang for familien.

Her kan mor og far få hjælp til deres samvær med deres børn fx om lektier, de kan hjælpes videre til misbrugsbehandling, de kan få psykologisk støtte til de vanskeligheder der gør at de ikke magter forældreansvaret. Og her kan børnene komme i kontakt med deres barnets person.

Vi skal have knækket kurven fra Ankestyrelsens undersøgelser, som lige nu viser, at vi fjerner flere børn, og at de bliver ældre og ældre. Siden 2001 er der anbragt 21 pct. færre 0-6-årige, mens andelen af 15-17-årige er steget markant.

Socialpædagogerne foretog for nylig en undersøgelse, der viste, at der er blevet færre pladser på landets småbørnsinstitutioner. Tallene kan vi bruge til at holde fast i, at intentionen om en tidlig indsats ikke bare bliver ved ordene.

Barnets tarv er vigtigere end økonomi
Det tredje og sidste element, vi har tænkt os at holde fast i gennem reformarbejdet, handler om, at barnets behov skal hævet over enhver tvivl være vigtigere end økonomi. Det lyder jo selvindlysende og rigtigt. Ikke desto mindre ser vi hele tiden eksempler på, at det ikke sker.

Derfor anbefaler Socialpædagogerne også, at finansieringen på det særlige sociale område ses efter i sømmene, og at vi seriøst overvejer en anden måde at organisere finansieringen på. De kommuner, der gør det godt, og faktisk arbejder med en tidlig indsats skal ikke straffes økonomisk for det. Det giver jo ikke mening!

Vi kan ikke leve med, at kommunerne udelukkende anbringer børn først på året. Og når så kommunekassen er tom, må de børn, der burde anbringes bare sejle i egen sø. Der skal findes en finansiering, så antallet og arten af foranstaltninger ikke afgøres af økonomi.

Socialpædagogerne er glade for, at servicelovens støtte til børn og unge ses efter. Vi har forhåbninger om, at en reform vil medføre de nødvendige opstramninger. Og ikke mindst håber vi, at reformen vil give den nødvendige fokus på området. Vi vil i hvert fald gøre vores til, at indholdet af reformen bliver afstemt med den praktiske virkelighed.