Farvel til ghettoen

Vi står i dag med en boligpolitisk og byplanmæssig 'fejltagelse' fra fortiden, skabt i den bedste mening. Alle byer, bydele og kvarterer har over tid ændret sig. Det må de udsatte områder også.

Jørgen Nue Møller
adjungeret professor

Af Jørgen Nue Møller
adjungeret professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi ved CBS

Som en af sine første embedsgerninger har Carsten Hansen som ny minister for Bolig, By og Landdistrikter erklæret ghettoen død som officielt begreb, og det er godt, for "ghetto" er i dansk sammenhæng en klart stemplende benævnelse af et bykvarter med problemer.

Desværre skal vi dog nok ikke regne med, at også medierne ændrer sprogbrug, og derfor må vi nok fortsat indstille os på, at den mediemæssige stigmatisering af de udsatte områder vil fortsætte. Men godt, at stemplingen nu bekæmpes fra ministeren selv.

Imidlertid er det udsatte område jo heller ikke forsvundet med ghetto-begrebets officielle død. Vel har vi ikke etniske ghettoer som de gamle jødiske ghettoer eller indvandrerkvarterer i New York som Little Italy. Men vi har fortsat store bykvarterer, der samler mange af de fattigste og mange, hvis vugge - eller hvis forældres vugge - ikke stod i Danmark. Og det med forældrenes vugge er ikke ligegyldigt. Det spiller en meget stor rolle for integration, sprog og kulturforståelse.

Der er utroligt mange børn i de udsatte områder, og langt de fleste er født i Danmark. De skal være en del af det danske samfund - og de skal have lige muligheder med danske børn. Det kræver, at vi hjælper dem ind i samfundet.

Forandring nødvendig
Derfor er det vigtigt at fortsætte indsatsen i de udsatte områder. Stemplingen af de udsatte områder skal brydes, ressourcerne hos beboerne skal styrkes gennem dansk sprog, god uddannelse og arbejde, men de udsatte områder bør fortsat underkastes radikale forandringer, hvis de skal blive attraktive på boligmarkedet.

Hvis vi ser 30-40 år tilbage, kan vi observere, at de fleste udsatte områder har været på en eller anden problemliste. Årsagerne har ændret sig, men tilbage er, at de store industrialiserede byggerier aldrig har været populære - først havde de byggeskader og var for dyre i husleje, siden blev de upopulære på grund af de sociale problemer, der fulgte udlejningsproblemerne. Så blev de "samspilsramte" og til sidst blev de til "ghettoer".

Vi står i dag med en boligpolitisk og byplanmæssig "fejltagelse" fra fortiden, skabt i den bedste mening. Alle byer, bydele og kvarterer har over tid ændret sig. Det må de udsatte områder også.

Nemmere integration
Forandringen af de fysiske omgivelser vil lette integrationsprocessen, hvad enten denne retter sig mod indvandrede uden tag i det danske samfund eller mod udstødte danskere. Samlet set handler det om, at de udsatte bykvarterer styrker deres sociale kapital, og at de, der bor i disse områder, får bedre chancer i livet.

Men ikke mindst handler det om børn og unge. Og for børn og unge er det ikke nogen god start i livet at bo i en bydel, hvor de fleste er fattige, og hvor dansk er et fremmedsprog for flertallet af indbyggerne.