Forhandlinger om skilsmissereform genoptages efter regeringskrise

ANALYSE: Et kompromis om straksskilsmisser er nu inden for rækkevidde. Der er dog stadig knaster i de videre forhandlinger om reform af skilsmissesystemet.

Foto: /ritzau/Kim Haugaard
Søren Elkrog Friis

Efter en ufrivillig lang vinterpause genoptog børne- og socialminister Mai Mercado (K) i tirsdags forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem.

Forhandlingerne blev skudt i gang efter sommerferien, men har længe stået i stampe. Dels på grund af regeringskrisen omkring finanslov og skattereform, dels på grund af Dansk Folkepartis krav om genindførelse af den seks måneder lange separationsfase, som blev afskaffet af et rødt flertal med støtte fra Liberal Alliance i 2013.

Læs også: Mercado åbner for eksplosiv reform af skilsmisseregler

Dokumentation

Forhandlinger om et nyt familieretligt system

Regeringen fremlagde i juni sit udspil til et nyt familieretligt system.

Forinden har en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere Venstre-regering leveret tre forslag til en ny enstrenget struktur på det familieretlige område.

De politiske forhandlinger blev kickstartet med et dialogmøde 18. august.

I dag behandles 100.000 familieretlige sager om året – cirka 10 procent er såkaldte komplekse sager med risiko for konflikt og sociale problemer.

Målet med forhandlingerne er at skabe et mere overskueligt system, hvor familierne får én indgang, så problemerne kan behandles samlet. Samtidig skal der være større fokus på børnenes trivsel.

Omdrejningspunktet i regeringens forslag er, at Statsforvaltningen bliver nedlagt og i stedet erstattes af Familieretshuset og familieretten.

Efter en indledende screening i Familieretshuset kan de lette sager hurtigt  ekspederes i Familieretshuset, og de tunge sager kan spottes tidligere og sendes til familieretten, hvor de kan blive afgjort.

Sagerne fordeles i tre spor:

Grønt spor: Simple sager
Familier med behov for så godt som ingen eller kun meget begrænset myndighedsinvolvering. Sagerne handler for eksempel om ansøgning om separation (hvor der er enighed mellem parterne) eller registrering af aftale om forældremyndighed.

Ca 60.000 sager om året.

Gult spor: Mindre simple sager
Familier med behov for mere hjælp i form af simple afgørelser og hjælp til at dæmpe en endnu ikke fastlåst konflikt. Sagerne handler for eksempel om ansøgning om adoption eller ansøgning om ændring af samvær.

Ca. 30.000 sager om året.

Rødt spor: Komplekse sager
Familier med behov for omfattende involvering af myndigheden for at sikre barnets trivsel. Sagerne handler eksempelvis om ansøgning om ændring af barnets bopæl, om ophævelse af samvær på grund af højt konfliktniveau eller om andre risikofaktorer såsom alkoholmisbrug og vold.

Ca. 7.000 sager om året.


Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00