Forsker: Synliggør behandlingstilbuddene

Af Anette Søgaard Nielsen
Projektdirektør for forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet

I forbindelse med kommunalreformen sagde en kommunal socialdirektør til mig: Det er godt, at vi nu får alkoholbehandlingen og forebyggelsen som en kommunal opgave, for de to største sociale problemstillinger, som vi har i kommunerne, er ensomhed og alkoholmisbrug.

I Danmark drikker vi meget alkohol, - og vi gør det alle sammen. I vores kultur er alkohol forbundet med glæde, med fest, med afslapning og med det gode liv. Vi bruger alkohol til at fejre, til at slappe af, til at beruse os, til at skabe forbrødring, til at markere, til at forsegle venskaber, til at understrege et godt måltid, - ja, vi bruger alkohol på rigtigt mange måder.

Som ung er det generelt accepteret i det danske samfund, at man drikker for at beruse sig og ofte endda beruse sig voldsomt. Man kan næste få billedet af, at fuldskab er en slags overgangsritual fra barn til voksen. Som samfund accepterer vi tilsyneladende, at unge drikker sig så berusede, at mange kommer på skadestuen, kommer til skade i trafikken, og at enkelte endog dør. Selvom nogle unge endog med jævne mellemrum skriver kronikker og debatindlæg for at påvirke beruselseskulturen i ungdommen, er der stadig en bred accept af et højt alkoholforbrug blandt unge.

Ældre generationer har banet vejen
Men det er ikke kun unge, der har et højt alkoholforbrug. Det er måske snarere sådan, at unge netop har et højt alkoholforbrug, fordi de ældre generationer har banet vejen for det. Når vi ser på befolkningsundersøgelser som Sundhedsprofilerne, kan vi se, at det netop er de ældre generationer, der har et højt alkoholforbrug, og ovenikøbet de velstillede ældre. Det er de +50-årige med høje uddannelser og høj indkomst, der drikker støt og meget.

Når vi bliver midaldrende, har en god økonomi og skal til at ’have det lidt godt’, er det for mange mennesker ensbetydende med, at vi begynder regelmæssigt at drikke øl, vin og spiritus til rigtigt mange lejligheder: mens vi laver mad, når vi sidder på en café, når vi mødes med kolleger, når vi mødes med venner, når vi spiser frokost, når vi spiser aftensmad, når vi slapper af efter en lang dag, eller når vi skal nyde at det er weekend.

Man kan næste få billedet af, at fuldskab er en slags overgangsritual fra barn til voksen.

Anette Søgaard Nielsen
Projektdirektør for forskningsenheden for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet

Hvornår er meget alkohol for meget alkohol? I et samfund som det danske, hvor der drikkes meget og ofte og af stort set alle, er det faktisk svært at sige. Hvis man skæver til Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser, drikker mindst 20 procent af den danske befolkning så meget alkohol, at de løber en risiko for skader på helbredet.

Den norske alkoholforsker Frid Hansen har sagt, at man har et alkoholproblem, når nogen bliver kede af det: børnene, kollegerne, vennerne, fruen eller forældrene eller ... personen selv. Og det er måske i virkeligheden er en rigtig god definition på et alkoholproblem.

Hvis man er bekymret for sit eget alkoholforbrug – eller for sine forældres alkoholforbrug – eller for sine teenageres alkoholforbrug – eller for en vens alkoholforbrug – kan man søge hjælp hos kommunen. Det er nemlig en kommunal forpligtelse af stille rådgivning og behandling til rådighed for borgerne, hvis de har problemer med alkohol. Alkohol og Samfund undersøgte i vinters, hvorvidt menigmand ved dette, og fandt ud af, at over 70 procent ikke anede, at alle har ret i gratis behandling og at kommunen skal stille denne til rådighed, oven i købet inden for 14 dage, efter at man har henvendt sig.

En kommunal forpligtelse
Hvis man drikker for meget – så nogen bliver kede af det – giver det respekt at gøre noget ved det. Det giver respekt at søge behandling og få sit forbrug under kontrol. Men det er jo ikke så nemt, hvis man ikke ved, at der er behandling at få, endsige hvor man skal henvende sig. Det er ofte svært at finde oplysninger om muligheder for alkoholbehandling på de kommunale hjemmesider – og ofte beskrives behandlingstilbuddet som ’misbrugsbehandling’.

Det er ikke umiddelbart her, skolelæreren, direktøren, overlægen, hjemmehjælperen, pensionisten, mureren, tømreren, pædagogen eller ekspedienten vil lede. Ingen af dem ser sig selv som stofmisbrugere, og de færreste tror derfor, at et behandlingstilbud med titlen ’Misbrugsbehandling’ er til dem, og slet ikke hvis det er blandet sammen med stofmisbrugsbehandling og ligner noget, der er målrettet sociale klienter.

Alkoholproblemer er en folkesygdom i Danmark. Det er derfor alfa og omega, at kommunerne synliggør deres behandlingstilbud og gør det på en måde, så alle vi almindelige mennesker umiddelbart kan opleve, at det er behandlingstilbud for os. For langt de fleste mennesker, der drikker alt for meget, er hverken er på kontanthjælp eller i forvejen brugere af det sociale system. Det er tværtimod mennesker, der går på arbejde og hvor vi kan forebygge, at de og deres børn bliver sociale klienter, hvis vi sikrer nem adgang til rådgivning og ikke-stigmatiserende behandling.

Når nu alkohol og ensomhed er de store udfordringerne for kommunerne, så kan man jo starte her: Synliggør behandlingstilbuddene og gør dem nemme for borgerne at søge. Det er både god service – og en god investering.