Frivilligrådet frygter mere bureaukrati efter svindelsag

SVINDELSAG: Frivilligrådet advarer om, at den verserende svindelsag i Socialstyrelsen ikke må føre til mere bureaukrati ude blandt de organisationer, der får midler fra satspuljen.

I Frivilligrådet bider man negle, mens man føler svindelsagen i Socialstyrelsen, hvor en medarbejder gennem en periode på 16 år har overført i alt 111 millioner kroner til sin egen konto.

Dels fordi det er penge, der skulle være gået til at hjælpe socialt udsatte grupper, og dels fordi Frivilligrådet frygter, at svindlen fører til mere bureaukrati ude blandt de organisationer, der modtager satspuljemidlerne.

”Min bekymring er, at den her sag fører til, at man igen strammer den ureflekterede kontrolskrue,” siger Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, og fortsætter:

”For så er jeg bekymret for, at det ikke kun er de 111 millioner, vi har mistet, men at der bliver lavet endnu mere bureaukrati, som kommer til at stække sektoren,” siger formanden.

Frygter en gentagelse
Frivilligrådets formand forklarer, at han mere præcist frygter en gentagelse af efterdønningerne i sagen om Annette Vilhelmsen, der i 2014 fik en næse af Folketinget for at have lovet en million til Lisbeth Zornigs projekt Stemmer på kanten. En sag, hvor en advokatundersøgelse senere viste, at pilen pegede i retning af, at flere tjenestemænd i ministeriet kunne have begået fejl i sagen.

Sagen førte til, at tidligere socialminister Manu Sareen afskaffede de såkaldt lukkede satspuljer, der kunne søges midler fra.

Samtidig fulgte der ifølge Mads Roke Clausen, der er tidligere direktør i Mødrehjælpen, flere administrative tiltag i kølvandet på sagen. Derfor advarer han mod en gentagelse i forbindelse med den eksisterende svindelsag.

”Håndteringen af sagen skabte en masse unødigt bureaukrati for foreningerne efterfølgende. For eksempel at man kun kunne få etårige bevillinger. Det giver en masse bureaukrati og en masse udskiftninger af medarbejdere og frivillige. Det giver hver gang et tab af ekspertise og relationer til de borgere, man skal hjælpe,” siger Mads Roke Clausen.

Pilen skal pege indad
Frivilligrådets formand appellerer til, at den nuværende sags efterspil kommer til at få indflydelse på arbejdsgangene internt i styrelsen – og ikke ude blandt organisationerne, der modtager satspuljemidler.

”Det er en fejl, der er sket i systemet, så de løsninger, man skal finde, skal pege indad i systemet og ikke udad på foreningerne,” siger Mads Roke Clausen.

Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, mener ikke, at Mads Roke Clausen behøver at frygte, at foreninger fremover underlægges et strengt bureaukrati for at modvirke eventuel svindel.

“Jeg ser ikke noget behov for, at en frivillig organisation som eksempelvis Mødrehjælpen skal ændre arbejdsgange som følge af tyverisagen,” siger hun.

Pilen peger ifølge den socialdemokratiske socialordfører i stedet i retning af Rigsrevisionen.

“Det er klart, at der er en tyverialarm i Socialstyrelsen og hos Rigsrevisionen, som burde være gået i forbindelse med det groteske tyveri af satsmidlerne. Man kan undre sig over, at det ikke er blevet opdaget langt tidligere,” siger socialordføreren og fortsætter:

”Men det betyder ikke, at der skal til at installeres tyverialarmer hos Mødrehjælpen og resten af det frivillige Danmark,” understreger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Revisor forstår bekymringen
Statsautoriseret revisor og ph.d. Lars Kiertzner er chefkonsulent hos FSR – danske revisorer, hvis medlemmer blandt andet reviderer regnskaber for ngo’er og foreninger. Det kan for eksempel være nogle af dem, der modtager midler fra satspuljen.

Han kan ”sagtens forstå”, at foreningerne er bekymrede for, om sagen i Socialstyrelsen kan føre til for meget bureaukrati og kontrol med deres brug af støttekroner.

”Udover at det nok er kedsommeligt for dem at bruge deres kræfter på bureaukrati, så tager det jo fra kagen. Det tager ressourcer, som kunne være brugt på at opfylde selve formålet med støtten. Så det er en balance; kontrollen skal være på et passende niveau,” siger Lars Kiertzner.

Han mener, at den konkrete sag kan tyde på, at balancen er ”tippet til tillidssiden” internt i Socialstyrelsen. Men ifølge hans erfaring er der forholdsvis strikse krav til, at organisationerne skal dokumentere over for Socialstyrelsen, hvad de bruger deres støttekroner til, og hvor meget der eventuelt bliver tilovers.

, ,

Forrige artikel Her er listen over 22 lukningstruede satspuljeprojekter – og grunden til ikke at tage listen for alvorligt Her er listen over 22 lukningstruede satspuljeprojekter – og grunden til ikke at tage listen for alvorligt Næste artikel Enhedslisten efter svindelsag: Rigsrevisionen må forklare sig Enhedslisten efter svindelsag: Rigsrevisionen må forklare sig
Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

Ny aftale fordeler 760 millioner kroner til socialt udsatte

DEAL: Et flertal af partier har besluttet at fordele pengene fra resterne af satspuljen til en ny civilsamfundsstrategi, en udvidelse af hjemløseindsatsen og et videnscenter for anbragte unge. Aktører roser tiltagene, men savner en plan for fremtidig finansiering.