Frivilligrådet: Slip de sociale foreninger fri af statens fangarme

STØTTESTRUKTUR: Statsligt bureaukrati hæmmer de frivillige sociale foreningers evne til at hjælpe udsatte, mener Frivilligrådet. Rådet foreslår, at foreningerne får mere frihed og større økonomisk sikkerhed. Både S og V er positive.

Tung statslig styring står i vejen for, at frivillige sociale foreninger hjælper udsatte mennesker bedst muligt. Derfor er det på tide at slække tøjlerne og give foreningerne bedre vilkår for at udføre deres arbejde. Det er budskabet i et nyt udspil fra Frivilligrådet til politikerne på Christiansborg.

”Vi vil sikre, at den frivillige sociale sektor kan skabe mest mulig social værdi. Og det er utroligt vigtigt, for der er rigtig mange mennesker, som er helt afhængige af, at de frivillige sociale organisationer hjælper dem bedst muligt,” siger Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen.

Over de seneste ti år er den statslige styring af organisationerne blevet strammere og strammere – blandt andet i form af stigende kontrol, kortsigtet finansiering og månedlig budgetrapportering, påpeger han. Den styring vil rådet have gjort op med for at få frigjort kræfter til at hjælpe de mennesker, der har behov for det.

”Vi skal have luget alt det væk, som er uhensigtsmæssigt, og som gør, at man ikke kan arbejde langsigtet og til gavn for brugerne,” siger Mads Roke Clausen.

Opgør med kortsigtede projekter
Frivilligrådets udspil består af 13 konkrete forslag. På det økonomiske område lægger rådet op til at få erstattet 1-årige tilskud af flerårige for på den måde at skabe mere ro om økonomien i organisationerne.

”Vi er nødt til at få taget et opgør med den her utrolig kortsigtede måde at finansiere sociale indsatser på. Der går meget viden og mange ressourcer tabt ved, at organisationerne hopper fra den ene bevilling til den anden. Og det går ud over den værdi, som organisationerne skaber for udsatte borgere,” siger Mads Roke Clausen.

Tilsvarende lægger rådet op til, at virkningsfulde projekter i højere grad får driftsstøtte, når projektperioden udløber.

Kontrollen skal lempes
Også kontrolpresset på de frivillige sociale foreninger skal lettes, påpeger Frivilligrådet. Det skal ske ved at sløjfe den dobbeltkontrol, der finder sted, når flere myndigheder er inde over den samme organisation. Samtidig skal indrapportering til myndighederne gøres enklere, foreslår rådet. Til gengæld vil organisationerne styrke egenkontrollen. Og Frivilligrådet foreslår også et sæt governance-regler, der sætter faste krav, som organisationerne skal leve op til for at modtage driftsmidler.

”Det er ikke, fordi vi skal have mindre kontrol med offentlige midler. Men pengene skal bruges mere hensigtsmæssigt. Vi skal væk med den unødige, værdiødelæggende kontrol. I stedet skal vi have mere målrettet kontrol og bedre egenkontrol,” siger Mads Roke Clausen.

V: Der skal være balance mellem frihed og kontrol
I Folketingets socialudvalg får udspillet en positiv modtagelse. Venstres Carl Holst siger, at forslagene fra Frivilligrådet peger i den rigtige retning.

”Der er en tendens til, at vi bureaukratiserer det frivillige Danmark. Og der skal vi have fundet balancen, hvor der er tryghed for, at de offentlige penge bliver brugt godt og rigtigt, og at vi ikke skaber et kontrolregime, der betyder, at organisationer er nødt til at lave et fordyrende administrativt setup,” siger Carl Holst.

Han er også positiv over for flerårige bevillinger, fordi det giver større driftssikkerhed for organisationerne.

”Der er intet i udspillet, der afskrækker mig ved første øjekast. Det er et fint indspark til den videre politiske proces,” siger han.

S: Vi skal væk fra puljestyringen
Også Socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, bakker op om tankerne fra Frivilligrådet.

”Jeg er fuldstændig enig i slagretningen,” siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil lægger især vægt på tanken om at sikre de frivillige sociale organisationer mere stabile driftsbevillinger.

”Vi skal væk fra puljestyringen – bortset fra når det handler om at prøve noget nyt af. Der kan projektmidler være gode. Men når det handler om velkendte problemstillinger, som ikke forsvinder, er der ingen grund til at have korte bevillinger,” siger hun og tilføjer:

”Så længe der er unge, sårbare mødre, er der brug for Mødrehjælpens indsats. Og så er det da aparte, at organisationen skal ud og opfinde nye projekter hvert tredje år.”

Pernille Rosenkrantz-Theil understreger, at stabile relationer er særligt vigtige, når det handler om at hjælpe sårbare mennesker. Og de relationer undermineres af de korte bevillinger.

”Hvis man ikke har et længere perspektiv på det, man laver, kan man lige så godt lade være. For så udsætter man udsatte mennesker for at blive bygget op for så at blive revet fra hinanden igen,” siger hun.

Pengene skal komme fra statens administration
Forslagene er Frivilligrådets indspark til et udvalgsarbejde, som skal forenkle den statslige støttestruktur. Rådet sidder selv med i udvalget sammen med embedsmænd fra Finansministeriet, Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen og KL.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) kvitterer for forslagene og ser frem til det videre arbejde. 

”Frivilligrådets anbefalinger ser spændende ud, og jeg er glad for det store arbejde, rådet har lagt i det. Nu ser jeg frem til at få de endelige anbefalinger fra arbejdsgruppen til, hvordan vi kan skabe en bedre og mere enkel statslig støttestruktur. For der er behov for, at det bliver så nemt og gennemskueligt som muligt for de frivillige at få støtte og tilskud fra staten,” siger ministeren i en skriftlig kommentar. 

I det omfang forslagene koster penge, lægger Frivilligrådet op til, at pengene hentes gennem besparelser på den statslige administration af satspuljemidlerne.

”Vi er ikke ude på at bruge af de frivillige organisationers penge. Men hvis kan bruges nogle færre timer på kontrol, må der blive frigjort midler, som kan tages af de mange penge, der går til at administrere satspuljen,” lyder det fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen.

Forrige artikel Ny VIVE-rapport: Puljemidlerne favoriserer de store og tryner de små Ny VIVE-rapport: Puljemidlerne favoriserer de store og tryner de små Næste artikel Mercado havde ingen løsning til desperate forældre: Mercado havde ingen løsning til desperate forældre: "Dybt desillusionerende"
  • Anmeld

    BJ · x

    N-E-J N-E-J

    ja det kunne de li ..At alt velfærd skal i bedste USA stil overgå til frivillige ..
    De gør det måske i en god mening"" nogle af dem"" ,,men der er også MANGE der har fået det som et levebrød/ben at de kan gnave på .. Frivillige foreninger undergraver den offentlige velfærd .. Og det kan man kun tage afstand fra.

  • Anmeld

    Alma Bekturganova Andersen · Verdens kvinder i Danmark, forkvinde

    Vi har ikke en chance

    Helt enig. Os i foreningen Verdens kvinder i Danmark har flere ideer og forslag til, hvordan vi kan hjælpe os selv og andre i de væsentlige situationer kvinder kommer i løbet af deres liv. Men når aldrig at blive hørt af fonde og store puljer. Vores erfaring siger, at for at få støtte fra store fonde skal vi først har etableret et sekretariat, skabt netværk med markande personer, som vil brænde for vores forslag. Det kræver ressourcer, tid og investeringer, som ikke kan komme af sig selv.