Ghettodebat: Lad os lære af de gode eksempler 

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aalborg Kommune

Statsministerens nytårstale tændte endnu engang op under ghettodebatten. Det er ikke en ny debat. Skiftende regeringer har siden årtusindskiftet italesat og forsøgt at løse de massive udfordringer, som udspringer fra udsatte boligområder, hvor parallelsamfund trives: høj arbejdsløshed, kriminalitet og social kontrol.

Desværre må vi erkende, at vi, trods det store fokus både landspolitisk og lokalt, stadig har alvorlige problemer i visse boligområder. I kommunerne kender vi om nogen til udfordringerne, og vi deler regeringens ønske om at gøre op med ghettoerne.

Men vi kender også til det, som virker, når der skal gøres op med parallelsamfund, og udsatte boligområder skal ud af skyggen. 

I min egen kommune, Aalborg, har jeg set, hvordan hårdt arbejde, engagement og politisk opbakning har vendt årtiers negativ udvikling i et boligområde på kanten af samfundet.

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aalborg Kommune

Vi skal studere de gode eksempler

Der er behov for at se på, hvilke indsatser der har haft effekt og bygge videre på dem. Hvis man skal vende udviklingen i et udsat boligområde, så duer snuptagsløsninger ikke. Det kræver en bred, målrettet indsats på tværs af sektorer, som involverer både civile aktører, kommunalpolitikere og nationale tiltag.

Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne. Nogle steder skal der givetvis rives beton ned, men man skal huske på, at det ikke er betonen i sig selv, som skaber problemerne.

Thomas Kastrup-Larsen (S)

I min egen kommune, Aalborg, har jeg set, hvordan hårdt arbejde, engagement og politisk opbakning har vendt årtiers negativ udvikling i et boligområde på kanten af samfundet.

Nu er Aalborg Øst et af de steder i kommunen, hvor der bliver bygget mest, kriminaliteten falder, foreningslivet blomstrer, og gennemsnitsindkomsten stiger. De gode eksempler er talrige, og fælles for de fleste er, at de udspringer af lokale initiativer og kræfter.

Vi skal studere og bruge de gode eksempler, hvis vi vil have ghettoerne væk fra landkortet. 

Fokus på tidlig indsats

Vi kan ikke bulldoze os ud af problemerne. Nogle steder skal der givetvis rives beton ned, men man skal huske på, at det ikke er betonen i sig selv, som skaber problemerne. Samtidig kræver det grundige overvejelser og en plan for, hvor de udsatte borgere skal bo, når deres bolig rives ned. Der er stor mangel på billige boliger mange steder i landet, hvilket gør det vanskeligt at finde egnede boliger til familierne.

Vi skal i endnu højere grad have fokus på at styrke den tidlige, forebyggende indsats, hvor sundhedspleje, daginstitutioner, skoler, foreningsliv og boligsociale indsatser arbejder sammen om at øge trivsel og læring blandt børn og familier i de udsatte boligområder. Vi skal sætte ind over for utryghedsskabende adfærd og kriminalitet. Og vi skal have flere i arbejde.

I kommunerne har vi en række eksempler på, at det kan lade sig gøre. Lad os nu lære af dem.

Derudover vil jeg advare mod, at vi i vores iver for at gøre op med udsatte boligområder uforvarende kommer til at tale den almene sektor for meget ned. Vi skal selvfølgelig ikke lukke øjnene for de problemer, som findes, men hvis vi ikke også gør en indsats for at fortælle om det, som lykkes, så risikerer vi, at de ressourcestærke beboere flytter væk, og at nye ikke flytter til. Det har vi ikke råd til, hvis udviklingen skal vendes i de udsatte boligområder.

Vi skal trække i samme retning

Jeg er glad for, at man fra regeringens side nu igen vil kaste kræfterne i at komme ghettoerne til livs. Men jeg vil også advare mod, at man dikterer, hvilke tiltag kommuner, skoler og boligområder skal bringe i spil. Det er lokalt i kommunerne, man har den viden, som skal til for at gøre op med problemerne. Men ligesom problemerne ikke kan løses fra Christiansborg alene, så kan de heller ikke løses af kommunen alene. 

Derfor ønsker vi et partnerskab, hvor regeringen, kommunerne og de mange andre stærke aktører trækker i samme retning og fastholder fokus på de indsatser, som virker.

Vi har ikke brug for flere tidsbegrænsede puljer til alverdens spredte indsatser i udsatte boligområder. Vi foreslår i stedet, at man etablerer én pulje, som skal anvendes til en samlet by- og boligstrategisk indsats i og omkring de udsatte boligområder. Vi foreslår, at puljen udbydes til lokale partnerskaber mellem kommuner, boligorganisationer, det lokale erhvervs- og foreningsliv og andre aktører i lokalsamfundet. Det er her, man har nøglen til at skabe forandring og fremgang.

Samtidig håber vi, at regeringen vil forpligte sig til at fjerne de barrierer i love og regler som – på tværs af ministerier – forhindrer de gode lokale løsninger på udfordringerne i de udsatte boligområder. Det skal ikke være bureaukrati, som spænder ben for de indsatser, som gør, at færre unge vælger en kriminel levevej. Eller at mor og far kommer i arbejde. Eller at boligområdet får et tiltrængt løft.

Vi tror på ambitionen om at fjerne ghettoerne fra landkortet. Lad os nu sammen gøre den til virkelighed.