Debat

Gør op med tabuet om alkohol

DEBAT: Danskernes alkoholforbrug stiger, men ingen tør tage kampen op mod det tabubelagte emne. Der er derfor behov for at vi står sammen og tager hånd om problemet, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Det er brug for, at det nyvalgte folketing – sammen med os andre - forholder sig til, hvordan vores forhold til alkohol og andre rusmidler skal udvikle sig fremover, og hvad vi gør for, at færre fremover søger tilflugt i rusmidlers bedøvelse, skriver Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Det er brug for, at det nyvalgte folketing – sammen med os andre - forholder sig til, hvordan vores forhold til alkohol og andre rusmidler skal udvikle sig fremover, og hvad vi gør for, at færre fremover søger tilflugt i rusmidlers bedøvelse, skriver Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For det danske samfund og vores fællesskab, synes jeg, et påtrængende spørgsmål må være, hvorfor så mange har et behov for at bedøve sig selv?

Jann Sjursen
Formand for Rådet for socialt udsatte

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for socialt udsatte

For tiden fyger tallene rundt i det politiske landskab – og Detektor har kronede dage som autoriserede faktatjekkere. Her er dog et par tal, som Detektor ikke behøver at faktatjekke – men deres størrelse implicerer, at nogen burde tjekke op på den måde, vi har indrettet virkeligheden:

- Det anslås, at cirka 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser på 14 og 21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd.
- Hvert år dør 3.000 danskere som en direkte følge af deres alkoholforbrug.
- Man vurderer, at cirka 585.000 danskere har et sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, hvoraf 140.000 skønnes at være afhængige.
- 122.000 børn fra 0-18 år lever lige nu i en familie med alkoholproblemer, og i alt er 632.000 danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer.

Alle de ovenstående tal er fakta hentet fra rapporten ”Alkoholbehandling i kommunerne” af Statens Institut for Folkesundhed, bortset fra det sidste punkt, der stammer fra ”Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Tallene viser med al tydelighed, at danskernes forhold til alkohol ikke indbyder til en snuptagsløsning. Danskeres forbrug eller misbrug af alkohol gennemsyrer i den grad vores samfund, og som de ovenstående tal også viser, går det både ud over voksne, børn og unge.

Alkohol er et tabuemne
Det er tal så tunge, at det kalder på flere politiske muskler på området. Som Anette Søgaard Nielsen gjorde opmærksom på i sin sidste klumme, er danskernes forhold til alkohol også ret så enestående, når man ser det i europæisk perspektiv. Herhjemme har 93 % af danskerne drukket alkohol i løbet af det seneste år, mens det samme tal fx i Sydeuropa er meget lavere. Her er det ikke en kulturel norm, at man drikker alkohol – det er et valg, og det er helt almindeligt, hvis man takker nej til alkohol. Anette Søgård påpeger også, at alkoholindustrien i Danmark har meget gunstige vilkår for fortsat at kapre kunder og påvirke ungdomskulturen i Danmark gennem reklamer og sponsorater.

For det danske samfund og vores fællesskab, synes jeg, et påtrængende spørgsmål må være, hvorfor så mange har et behov for at bedøve sig selv? Hvad er det, alkoholen slører på daglig basis for manges vedkommende? Socialt udsatte med et alkoholproblem er en delmængde af den store gruppe af danskere, der kæmper med alkoholproblemer, som man kan se af ovenstående tal. Men når alkoholproblemerne er så massive på et samlet plan, som tallene indikerer, så bliver det også et problem for socialt udsatte, at vi ikke samlet som samfund forholder os til den store udfordring: Alkohol er et tabuemne.

Det er hash ikke, og flere argumenterer for legaliseringen af hash og andre rusmidler. Det helt oplagte spørgsmål at stille i den forbindelse er naturligvis dette: Er vores enorme problemer med alkohol som legalt rusmiddel noget at efterligne med yderligere et rusmiddel? Er ikke netop tilgængeligheden af rusmidler, både de legale og illegale, en del af problemet?

Det er brug for, at det nyvalgte folketing – sammen med os andre - forholder sig til, hvordan vores forhold til alkohol og andre rusmidler skal udvikle sig fremover, og hvad vi gør for, at færre fremover søger tilflugt i rusmidlers bedøvelse. Og der er brug for bedre behandlingstilbud til ikke mindst socialt udsatte.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

0:000:00