Debat

Handicaporganisation og fagforening: Her er tre idéer til en reform af socialområdet

Borgere med særlige behov skal kunne forvente den rette hjælp først gang. Det kræver et akut kvalitetsløft af socialområdet, hvor den faglige viden styrkes, og kommunerne får større økonomiske incitamenter til at vælge de rigtige og ikke de billigste løsninger, skriver Thorkild Olesen og Benny Andersen.

Socialområdet
har ikke brug for lappeløsninger og småjusteringer, men et grundlæggende
kvalitetsløft, skriver Thorkild Olesen og Benny Andersen.<b> </b>
Socialområdet har ikke brug for lappeløsninger og småjusteringer, men et grundlæggende kvalitetsløft, skriver Thorkild Olesen og Benny Andersen. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Benny Andersen
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har med ”Evalueringen af det specialiserede socialområde” igangsat et tiltrængt socialpolitisk eftersyn af blandt andet handicapområdet. Vi har hilst initiativet uendeligt velkomment, for behovet er stort og akut.

Baggrunden for evalueringen er trist: Store dele af handicapområdet er fagligt og økonomisk udhulet. Mange mennesker med handicap og psykiske lidelser, der er totalt afhængige af velfærdssamfundet for at få et ordentligt liv, får ikke den støtte, de har brug for. Enten fordi de ikke bliver visiteret til den, eller fordi fagligheden og kvaliteten i de sociale tilbud er alt for lav.

Der er med andre ord et akut behov for, at politikerne med finansloven for 2022 får taget hul på et grundlæggende kvalitetsløft af handicapområdet, som sikrer, at borgerne får den rigtige faglige støtte i første hug. Det er nu, at politikerne skal investere i at give mennesker med handicap og socialt udsatte livsmuligheder og livskvalitet – fordi det betaler sig både menneskeligt og økonomisk.

Vi kan lære af sundhedsområdet
Det handler grundlæggende om at have mod og ambitioner til at lade borgernes behov og stærk faglighed definere, hvilken hjælp samfundet giver.

Får du konstateret kræft eller problemer med hjertet, får du hjælp af de bedste sundhedsfaglige specialister (...) Har du derimod et udviklingshandicap eller udvikler spiseforstyrrelse og har brug for hjælp, er det vilkårligt, hvilken hjælp du får.

Benny Andersen og Thorkild Olesen
Hhv. formand for Socialpædagogerne og Danske Handicaporganisationer

Her kan vi lære af sundhedsområdet. Får du konstateret kræft eller problemer med hjertet, får du hjælp af de bedste sundhedsfaglige specialister. Det sker blandt andet, fordi sundhedsvæsenet har en specialeplan, der sikrer dig adgang til den bedste og mest fagligt kompetente hjælp med det samme.

Har du derimod et udviklingshandicap, får en hjerneskade eller udvikler spiseforstyrrelse og har brug for hjælp til få hverdagen til at fungere og være en del af fællesskabet, er det vilkårligt, hvilken hjælp du får. Det på trods af, at vi hvert år bruger over 50 milliarder kroner på det såkaldt specialiserede socialområde, der dækker over den sociale hjælp til mennesker med handicap eller psykiske lidelser og socialt udsatte.

Den hjælp du får kan i højere grad afhænge af, hvilken kommune du bor i, fremfor de behov du har. De faglige kompetencer i indsatsen er spredt vilkårligt i landet, og sagsbehandlerne mangler overblik

Socialområdet har ikke brug for lappeløsninger og småjusteringer.

Hvis ikke vi skal bruge samfundets penge i blinde, skal politikerne have tre ting for øje, når evalueringen skal omsættes til konkrete forbedringer: Kvaliteten i indsatserne skal styrkes. Kommunerne skal have incitamenter til at vælge de rigtige fremfor de billigste løsninger – og så skal der i højere grad bruges mere faglig viden, når der visiteres. 

Kvalitetsløft af indsatserne
Der skal ske et markant kvalitetsløft af hjælpen, sådan at mennesker med særlige behov får den rette hjælp første gang. En specialeplan for socialområdet skal samle de mest specialiserede indsatser i specialer, så mennesker med sjældne eller meget komplekse udfordringer er sikre på at få hjælp af kompetent personale med afsæt i bedste viden på området.

Samtidig er der behov for et markant kvalitetsløft af det bredere socialområde. Der bliver i dag stillet alt for få krav til medarbejdernes uddannelsesmæssige kvalifikationer og indsigt i de udfordringer, borgerne har. Området er præget af alt for mange ufaglærte, alt for mange vikarer og alt for store lokale forskelle. 

Vi er nødt til at have nogle højere ambitioner for indsatserne til mennesker med handicap i Danmark. De og deres pårørende skal kunne regne med, at de bliver mødt af medarbejdere, der har faglig viden og indsigt i de udfordringer, de har, og som har de fornødne socialpædagogiske færdigheder til at understøtte udvikling og trivsel.

De rigtige økonomiske incitamenter
Som samfund skal vi sikre en mere langsigtet og holdbar finansiering af handicapområdet. Det er afgørende, at vi får forbedret velfærden hos de borgere, der har allermest brug for det, herunder ikke mindst mennesker med handicap.

De rette faglige løsninger betaler sig på den lange bane, og politikerne bør bruge evalueringen til at sikre, at økonomiske hensyn ikke fremadrettet kan trumfe faglige vurderinger. 

Benny Andersen og Thorkild Olesen
Hhv. formand for Socialpædagogerne og Danske Handicaporganisationer

Det er borgergrupper, som har svært ved at tiltrække sig offentlighedens opmærksomhed, men hvor potentialet for forbedring af det enkelte menneskes livskvalitet og livsmuligheder er stort.

De rette faglige løsninger betaler sig på den lange bane, og politikerne bør bruge evalueringen af det specialiserede socialområde til at sikre, at økonomiske hensyn ikke fremadrettet kan trumfe faglige vurderinger. 

Styrket visitation
For mennesker med handicap hænger retssikkerhed og muligheden for at få et liv med livskvalitet og muligheder tæt sammen. Det forudsætter rette støtte på rette tid – uden at skulle kæmpe mod systemer og hænge fast i langvarige sagsbehandlings- og klageforløb.

Retssikkerhed handler med andre ord om retten til at få den støtte, man har brug for og krav på. Man skal have den rigtige afgørelse i første hug. Det kræver stærkere udredning og visitation med inddragelse af specialiseret viden fra for eksempel socialpædagoger.

Og det kræver, at de faglige vurderinger, der bliver lavet af borgernes udfordringer og behov, også bliver taget alvorligt, når kommunerne træffer afgørelser om støtte. Samtidig er det afgørende, at der bliver fulgt grundigt og systematisk op på det enkelte menneskes udvikling og livskvalitet i et tæt samarbejde mellem tilbud, sagsbehandler, borger og eventuelt pårørende, så den enkelte sikres den rette støtte.

En grundlæggende reform af det specialiserede socialområde vil ikke alene sikre, at den enkelte får den hjælp, hun har behov for ved første afgørelse. Det vil også bidrage til at få nedbrudt den tillidskløft, vi ser i dag mellem kommuner og mennesker med handicap.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00