Handicaporganisationer: Retssikkerheden skal styrkes gennem borgerrådgivere

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Mikkel får det dårligere og dårligere i skolen. I børnehaven får han diagnosen add, hvorefter han kommer i en børnehave med mere specialpædagogik.

Men i løbet af 1. klasse bliver forældrene hver uge ringet op, fordi Mikkel forlader skolen. Han mistrives og er begyndt at gøre skade på sig selv. For eksempel borer han sine negle ned i lårene og får dybe sår.

Forældrene tager kontakt til skolen, men det ender i diskussioner og brok. Og Mikkels situation forværres.

Det er Mikkels mor Lene, der har fortalt os historien. Først lyder det som en af de mange fortællinger, hvor det hele ender rigtig skidt.

Men det her er faktisk et eksempel på, hvad vi har af gode værktøjer til at løse problemer mellem kommune og os med handicap.

At få borgerrådgivere i hele landet og udbredt task forcen er to redskaber, der kan sættes i gang nu og have en effekt.  Men på den lange bane skal vi se på, hvordan vi har skruet det specialiserede socialområde sammen på.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

For et forældrepar anbefaler dem nemlig at tage fat i den såkaldte borgerrådgiver i kommunen. Lene og hendes mand tager alle deres papirer og korrespondance med kommune og skole med til den uvildige borgerrådgiver.

Borgerrådgivere i alle kommuner 
Det betyder, at Mikkel i dag går i en specialklasse for elever med autisme og adhd og trives. 

Og sagen endte ikke som en klagesag i Ankestyrelsen og med forældre, der havde mistet deres arbejde, fordi de måtte blive hjemme og passe deres søn.

De seneste uger har flere medier fortalt om, hvordan mange klagesager på handicapområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen.

En borgerrådgiver er et godt redskab til at bremse nogle sager, inden de udvikler sig til en langvarig sag i klagesystemet. En borgerrådgiver medvirker også til at skabe en bedre dialog mellem borger og kommune.

Lige nu er der omkring 40 kommuner, der har ansat en borgerrådgiver. I DH foreslår vi, at alle kommuner skal have en. 

De forholdsvis få penge vil være godt givet ud, fordi kommunerne vil spare penge på sagsbehandlingstid og få skabt et bedre samarbejde med borgerne.

Udbred Ankestyrelsens task force
Hvis flere mennesker med handicap og deres familier skal have den rette afgørelse fra start og undgå langstrakte forløb, så skal vi hjælpe kommunerne med at blive bedre til at sagsbehandle.

Flere kommuner har allerede gjort brug af muligheden med at få besøg af Ankestyrelsens task force, der hjælper kommune og socialrådgivere med at styrke sagsbehandlingen. 

Evalueringer har vist, at der kommer flere korrekte afgørelser efterfølgende.

I Favrskov Kommune har de blandt andet haft besøg af task forcen. Formand for Børne- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune, Birgit Liin, udtalte i juni i en nyhed på Ankestyrelsens hjemmeside om læringsforløbet:

"Det har vist sig at være en rigtig god idé at invitere Ankestyrelsen indenfor, så vi kan lære af de bedste på dette område. Vores medarbejdere har ydet en rigtig stor indsats i denne læringsproces, og det har været et kompetenceløft for alle involverede.

Der er stadig områder, hvor vi kan udvikle os og blive endnu bedre i sagsbehandlingen, men vi er på rette vej. Det er også vigtigt, når vi gerne vil fastholde vores dygtige medarbejdere."

Rammer og strukturer skal ændres
I DH mener vi, at kommuner med høje omgørelsesprocenter bør have besøg af Ankestyrelsens hjælpehold, så de kan få bugt med den dårlige statistik.

At få borgerrådgivere i hele landet og udbredt task forcen er to redskaber, der kan sættes i gang nu og have en effekt. Og er en del af vores forslagskatalog til en bedre socialpolitik i Danmark.

Men på den lange bane skal vi se på, hvordan vi har skruet det specialiserede socialområde sammen på.

Regeringen er lige nu ved at evaluere handicapområdet og vil bruge det som afsæt til at indføre specialeplanlægning på området.

Det bliver et stort arbejde og vil betyde en god og markant ændring af, hvordan strukturen og rammerne er i dag på handicapområdet.

Den form for planlægning findes i dag på sundhedsområdet og betyder, at enhver af os kan blive hjulpet af landets bedste specialister, uanset hvor vi bor.

Ekspertisen skal samles
På handicapområdet er der stor forskel fra kommune til kommune på kvaliteten og omfanget af hjælpen. Og ekspertisen på området er over årene blevet udvandet.

Derfor skal vi samle ekspertisen i særlige enheder og planlægge og finansiere ud fra behovet, som man gør det på sundhedsområdet. 

Så mennesker med indgribende handicap, uanset hvor de bor, får samme adgang til god og kompetent hjælp.