Handicaporganisationer: Tre forslag til mere retssikkerhed

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Danske Handicaporganisationer ser gode muligheder i en revision af serviceloven, der både kan være til glæde for kommunerne og brugerne. Lad os sammen få ryddet op i reglerne, der hvor systemet er blevet unødigt tungt, eksempelvis ved at indføre obligatorisk brug af tro- og loveerklæringer på en række områder.

Det er imidlertid meget vigtigt for Danske Handicaporganisationer, at ministeren vil tage højde for de massive bekymringer, der blev fremført, da den tidligere regering i 2014 forsøgte at ændre serviceloven.

Et af de forslag, som handicaporganisationerne var mest bekymrede for ved det tidligere lovforslag var substitutionsprincippet. Forslaget gik på at samle en række tilbud i serviceloven i en paragraf – en såkaldt tilbudsvifte – og så indføre et substitutionsprincip i viften.

Dermed vil borgeren miste rettigheder, idet et tilbud i viften ville kunne erstattes med et andet tilbud i viften. For eksempel kan en person med svær udviklingshæmning miste retten til meningsfuld aktivitet eller beskæftigelse i dagtimerne og i stedet kunne henvises til at sidde hjemme i sin bolig hver dag.

Eller en person med fysisk handicap, der har behov for at få ændringer i sin bolig for at kunne bo der, blive henvist til et botilbud. Borgeren mister sin indflydelse på eget liv, og kommunen får retten til at vurdere, hvad der er bedst for borgeren. Jeg håber meget, at ministeren vil lade forslaget ligge i den skuffe, det blev placeret i, da den tidligere regering efter massiv kritik skrottede substitutionsprincippet.

Herudover mener jeg, at der er behov for, at vi starter en dialog lokalt mellem handicaporganisationerne, kommunerne og socialrådgiverne omkring implementeringen af en ændret servicelov, når et endeligt lovforslag vedtages.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer

Handicaporganisationernes forslag til at styrke retssikkerheden
Jeg vil gerne kvittere for ministerens melding om, at der i revisionen af serviceloven skal være fokus på retssikkerhed. Et enigt Folketing har for nylig taget et vigtigt skridt ved at vedtage beslutningsforslaget om opsættende virkning for klager over indgribende ændringer i hjælpen til mennesker med handicap.

Men der er behov for flere tiltag, der kan sikre, at borgerne får en hurtig og kvalificeret sagsbehandling. I handicaporganisationerne har vi en række forslag til, hvordan borgernes retssikkerhed kan styrkes. Vi foreslår blandt andet:

1. Nationalt fastsatte sagsbehandlings- og afgørelsesfrister
Der er meget store kommunale forskellige i sagsbehandlingstiderne. Der bør derfor fastsættes nationale retningslinjer for sagsbehandlingstider og frister for, hvornår der senest skal træffes en afgørelse. Fristerne skal afspejle sagens kompleksitet. Eksempelvis skal der være korte frister for behandling af sager om reparationer af hjælpemidler.

Kommunerne skal forpligtes til, at mindst 90 % af sagerne inden for et område skal afgøres inden for de nationalt fastsatte frister.

2. Ankestyrelsen fastsætter en tidsfrist for, hvornår kommunen skal efterleve Ankestyrelsens afgørelse
Når Ankestyrelsen har truffet en afgørelse om enten at hjemvise eller omgøre en sag, skal Ankestyrelsen sætte en frist for, hvor lang tid en kommune må være om at agere på Ankestyrelsens afgørelse.

3. Hjælp og beskyttelse til de borgere, der ikke selv kan klage
Værgemålsloven bør ændres, så værger har pligt til at følge op på sociale afgørelser, og kommunerne skal udarbejde en politik for, hvordan borgere, der ikke er i stand til at klage, kan få hjælp til at klage.

Herudover mener jeg, at der er behov for, at vi starter en dialog lokalt mellem handicaporganisationerne, kommunerne og socialrådgiverne omkring implementeringen af en ændret servicelov, når et endeligt lovforslag vedtages. Den dialog vil vi i handicaporganisationerne meget gerne være med til at hjælpe på vej.