Debat

Handicappede har demokratisk b-medlemskab

DEBAT: Mange handicappede kan ikke stemme i den kommune, som fastsætter deres serviceydelser. Det er et demokratisk problem, skriver Sytter Kristensen, landsformand for LEV.
Pernille Diana Castle Møller
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De har ikke stemmeret i den kommune, som fastlægger serviceniveau og træffer konkrete afgørelser om deres hjælp. De har naturligvis stemmeret, der hvor de bor, men når det gælder hjælpen efter sociallovgivningen, er det en anden kommune,og dermed nogle andre kommunalpolitikere, der bestemmer. Det må da siges at være et demokratisk problem af de helt grundlæggende.

Sytter Kristensen
Landsformand for Landsforeningen LEV
Fakta

Af Sytter Kristensen
Landsformand i Landsforeningen LEV

Mennesker med handicaps reelle muligheder for deltagelse i demokratiet skal forbedres, lyder det. Nemlig! Men hvordan kan det så være, at ingen tilsyneladende vil forholde sig til rimeligheden i, at en stor gruppe handicappede for ganske nyligt har fået amputeret deres demokratiske medborgerskab? 

Ændringen af de såkaldte handle- og betalingskommune-regler fra 2010 betyder nemlig, at adskillige tusinde borgere med handicap er blevet frataget stemmeretten i forhold til de kommunalpolitikere, som træffer en lang række vitale beslutninger på deres vegne.

Tirsdag 18. december havde formanden for Det Centrale Handicapråd (DCH), Tue Byskov Bøtkjær, et debatindlæg på Altinget.dk. Her kritiserede han, at mennesker med handicap er begrænset i deres mulighed for fuld deltagelse i det forestående kommunalvalg. I alt for mange tilfælde er valghandlingen ganske enkelt ikke tilgængelig for mennesker med handicap, skriver Tue Byskov Bøtkjær blandt andet.

Jeg deler kritikken, og jeg deler opfordringen til handling. For som Tue Byskov Bøtkjær ganske rigtigt skriver, så har valgdagen stor symbolværdi, og deltagelse på lige fod med alle andre er vigtigt for selvopfattelsen.

Demokratiske rettigheder er mere end et kryds
Men værdigheden og symbolikken handler vel ikke bare om selve afkrydsningen bag gardinet. Det handler også, og måske først og fremmest, om det grundlæggende demokratiske element, der består i, at man kan stemme på de politiske repræsentanter, som man ønsker, skal være med til at træffe beslutninger på ens vegne.

Ved det kommende kommunalvalg er der en stor gruppe medborgere, som er afskåret fra denne fundamentale demokratiske rettighed – og det er de vel at mærke udelukkende, fordi de har et handicap og bor i en anden kommune end deres handle- og betalingskommune.

De har ikke stemmeret i den kommune, som fastlægger serviceniveau og træffer konkrete afgørelser om deres hjælp. De har naturligvis stemmeret, der hvor de bor, men når det gælder hjælpen efter sociallovgivningen, er det en anden kommune og dermed nogle andre kommunalpolitikere, der bestemmer. Det må da siges at være et demokratisk problem af de helt grundlæggende.

Nogle tror måske, at jeg overdriver og fortegner, at jeg smører for tykt på. Det mener jeg (desværre) ikke, at jeg gør, men jeg vil hellere end gerne modsiges. Hvis de ansvarlige – det vil sige regeringen, Folketinget og (måske især) Kommunernes Landsforening – vil give mig en veldokumenteret tilbagevisning af, at dette er de demokratiske vilkår, vi byder denne gruppe borgere, så bliver jeg da kun glad.

Alternativt kunne de samme ansvarlige måske komme med et forsvar for rimeligheden i at udstede denne slags demokratiske b-medlemsskaber til mennesker med handicap? Jeg venter i spænding.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00