Heunicke: Vi får ikke mindre tvang af at haste en ny målsætning igennem

PSYKIATRI: Indsatsen for at nedbringe tvang i psykiatrien skal ses i sammenhæng med de samlede patientforløb, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) som svar på kritik af udskudte målsætninger.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Når regeringen udskyder nye mål for mindre tvang i psykiatrien, skyldes det bestemt ikke manglende ambitioner på området. 

Det slår sundhedsminister Magnus Heunicke fast efter kritik af, at de nye mål ifølge et svar fra ministeren først vil komme i forbindelse med en bebudet tiårsplan for psykiatrien.

"Jeg er enig i, at der er behov for et vedvarende politisk og fagligt fokus på at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien," skriver han i en kommentar til Altinget.

0:000:00