Human integration kan sikre valgsejr

"Udlændingepolitikken går nu fra fase 1 – hvor mange skal vi tage – til fase 2: Hvordan skal vi leve sammen med dem, vi tog," skriver Altinget.dks Rasmus Nielsen i sin ugentlige klumme.
Rasmus Nielsen

En moden udlændingepolitik for integration af dem, vi så fik, må håndtere det svære spørgsmål, hvordan to så forskellige kulturer som den klassisk protestantiske & parlamentariske kan leve side om side med den muslimske, der ikke er til sinds i generationer fremover at opgive sammentænkning af religion og politik eller mænds fortrin for kvinder.

Altinget.dk
Klummen Skud for Borgen
Porten ud til Nørrebrogade i København smækkede i bag mig. Turen hen til supermarkedets svinemørbrød skulle bruges til at få has på ugens klumme om udlændingepolitikkens næste fase: Vellykket integration trods kultursammenstødet mellem protestantiske danskere og muslimske indvandrere.

Det har været en stille efterårsferie-uge, en af de mange mødefri uger hvor politikerne ikke kommer indenfor murene. Den stille uge stod endnu engang i udlændingepolitikkens tegn.

Tidligere S-indenrigsminister Karen Jespersens farvel til politik kan blive til fordel for formanden Mogens Lykketoft, der har en kritisk stemme mindre at tænke på. Det har han brug for: Hver anden socialdemokratisk vælger tror ikke på Lykketoft – ifølge Gallup i Berlingske - når han forsikrer, at en socialdemokratisk ledet regering vil fastholde en stram udlændingepolitik efter det kommende folketingsvalg.

Lykketoft fik også i ugen en hånd fra sin radikale medspiller, Marianne Jelved, der bløder mere og mere op på partiets tidligere ultimatum om, at 24 års reglen for familiesammenføringer skal afskaffes. Nu er det op til politisk forhandling, melder hun. Så er SR nok alligevel er reelt regeringsalternativ.

0:000:00