Debat

Hvordan skal en reform af serviceloven se ud?

PRÆSENTATION: Konturerne til en reform af serviceloven er allerede begyndt at tegne sig i horisonten, og Altinget vil derfor gerne tage debatten nu. Læs mere her, og mød panelet.

Foto: Lars Helsinghof /Altinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal det lykkes i andet forsøg? Måske.

I hvert fald gør social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) forsøget og har igangsat et arbejde, der skal ende ud i en reform af serviceloven.

Det handler især om uddeling af ydelser og hjælp til udsatte voksne og handicappede, som regeringen har aftalt med KL. Og her handler det for regeringen om blandt andet at gøre området mere økonomisk styrbar samt at sikre bedre retssikkerhed og mindre bureaukrati.

Læs mere her.

Regeringen forventer, at de politiske forhandlinger starter i august-september 2016. Men konturerne til den nye reform er allerede begyndt at tegne sig i horisonten. Derfor vil Altinget gerne tage debatten allerede nu:

Hvordan skal en reform af serviceloven se ud?

Debattørerne er:

Thomas AdelskovThomas Adelskov (S), formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune
Thomas Adelskov har siden 2010 været borgmester i Odsherred Kommune. Inden da var han medlem af Folketinget for Socialdemokraterne fra 1996, hvor han har været folkeskoleordfører, it-ordfører og senest arbejdsmarkedsordfører fra 2005 og frem til kommunalvalget i 2009, hvor han forlod Folketinget. Thomas Adelskov har blandt andet arbejdet med autistiske børn på Sofieskolen i Bagsværd og været daglig leder på Daghøjskolen i Odsherred. Han kom i KL’s bestyrelse i 2014 og har været formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg siden oktober 2014. Han har i sit virke som formand for Social- og Sundhedsudvalget især fokus på forebyggelse, rehabilitering og tidligere indsatser.

Karina AdsbølKarina Adsbøl (DF), socialordfører
Karina Adsbøl er uddannet social- og sundhedsassistent og har siden suppleret op med en uddannelse som advokatsekretær. Hun har siddet i Folketinget siden 2011 og er Dansk Folkepartis boligordfører samt handicapordfører. Hun er endvidere formand for tilsynet i henhold til Grundlovens §71.

Torsten GejlTorsten Gejl (ALT), socialordfører
Torsten Gejl er uddannet KaosPilot, som senere er suppleret med journalistkurset AJOUR hos Frontløberne i Aarhus, hvor han også har været leder. Han er Alternativets socialordfører samt ordfører for arbejdsmarked og beskæftigelse. I 2005 var han med til at stifte OCN i Danmark. OCN er i dag en anerkendt skala til at validere uformel kundskab. Han har desuden i mange år arbejdet som selvstændig.

Thorkild OlesenThorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
Thorkild Olesen er uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab. Siden 2009 har han været landsformand for Dansk Blindesamfund, og efter knap tre år som næstformand i Danske Handicaporganisationer blev han i 2015 valgt som formand for organisationen. Han har arbejdet med kommunalreformen som konsulent for Dansk Blindesamfund og DH. Thorkild arbejder for, at mennesker med handicap kan bidrage til og være inkluderet i samfundet. Han har som synshandicappet selv oplevet nødvendigheden af støtte i folkeskolen, ungdomsuddannelse og på videregående uddannelse samt arbejdsmarkedet.

Majbrit Beran BerlauMajbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening
Majbritt Berlau er uddannet socialrådgiver og har arbejdet på kontanthjælpsområdet med nogle af de mest udsatte borgere. I 2012 blev Majbrit Berlau valgt som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Indtil da var hun fra 2007 formand for Dansk Socialrådgiverforening i region Øst og gennem otte år medlem af foreningens hovedbestyrelse. Ifølge Majbrit Berlau har hun igennem årene i fagbevægelsen været med til at sætte fokus på, at faglighed, kvalitet og økonomi er hinandens forudsætninger, og at det kan betale sig at investere i det sociale arbejde.

Benny AndersenBenny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund
Benny Andersen er forbundsformand for landets 36.000 socialpædagoger. Som formand for en faggruppe, der hver dag året rundt arbejder med udsatte borgere, anbragte børn, unge på sikrede institutioner, voksne udviklingshæmmede, hjemløse, misbrugere og psykisk syge, er Benny Andersen optaget af socialpolitik og de udsatte gruppers rettigheder og levevilkår. Benny Andersen er desuden medlem af LO's daglige ledelse, LO's hovedbestyrelse og medlem af KTO's bestyrelse.

Tina Nør LangagerTina Nør Langager, formand, Ergoterapeutforeningen
Tina Nør Langager er uddannet ergoterapeut. Hun har en Diplomuddannelse i Sundhedsfremme & Forebyggelse og en Master i Socialentreprenørskab. Hun har været formand for Ergoterapeutforeningen siden 1. december 2015. Hun har arbejdet som ergoterapeut med genoptræning og hjælpemiddelformidling på hospital og i kommuner. Hun er blandt andet repræsenteret i Fremfærd, ekspertgruppen vedrørende borgere med særlige behov.

Steffen Kruse Juul KrahnSteffen Kruse Juul Krahn, projektleder, KORA
Steffen Juul Krahn har en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han har arbejdet flere år som konsulent på opgaver for offentlige institutioner, og inden han kom til KORA i 2015, arbejdede han hos BDO Consulting. Hos KORA har han særligt fokus på økonomiske analyser og organisationsudvikling inden for uddannelsessektoren og daginstitutionsområdet samt handicappolitiske problemstillinger inden for det specialiserede voksenområde. Helt aktuelt arbejder han med serviceniveaubeskrivelserne på det specialiserede voksenområde.

Erik Kaastrup-HansenErik Kaastrup-Hansen, Socialdirektør, Aarhus Kommune
Erik Kaastrup-Hansen har siden 2008 været direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune. Før dette har han haft forskellige chef- og direktørstillinger inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i henholdsvis Fyns Amt, Ringkøbing Amt og Herning Kommune. Han er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 1992.

Rasmus Larsen LindblomRasmus Larsen Lindblom, Velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv
Rasmus Larsen Lindblom er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet i Socialministeriets departement og senest i Røde Kors med ansvaret for politisk rådgivning og interessevaretagelse. Dansk Erhverv er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for en lang række af private virksomheder, selvejende institutioner og ideelle organisationer, der på forskellig vis leverer velfærdsydelser inden for blandt andet ældreområdet, handicapområdet og det specialiserede socialområde.

Dokumentation

Fra 14. april og en måned frem sætter Socialdebatten fokus på serviceloven.

Følg debatten her.

Debatten på Altinget har til formål at fokusere og styrke den fagpolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altingets fagportaler derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for forskellige områder.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

Majbrit Beran Berlau

Generalsekretær, Sex & Samfund, fhv. MF (EL)
socialrådgiver

Thomas Adelskov

Byrådsmedlem (S), Odsherred Kommune, formand, Arbejdsmarkedets Feriefond, bestyrelsesmedlem, Odsherred Forsyning, næstformand, Pensam, Regeringens Ghettorepræsentant

0:000:00