Ingen penge til eks-prostituerede

Af Flora Ghosh
Stifter af og centerchef for LivaRehab

Det koster mere, end du tror at købe et andet menneske til sex. Omkostninger ved prostitution er mange: Social isolation, gæld, søvnløse nætter, mareridt, depression, angst, lavt selvværd, udbrændthed, mangel på tillid til omverdenen, stigmatisering, oplevelser af vold og grænseløse handlinger, misbrug af alkohol og rusmidler, arbejdsløshed og meget mere.

Center for koordineret behandling og rehabilitering, LivaRehab, har siden marts 2011 haft kontakt til over 145 kvinder. Ud af disse har 110 kvinder, svarende til over 75 procent, selvstændigt erklæret, at de vurderede, at de havde ovennævnte problematikker blandt andet på grund af prostitution, og at de ønskede hjælp til rehabilitering og en helhedsorienteret indsats eller bare at få det bedre. Det er ud fra deres beretninger og andre internationale undersøgelser, at vi har den viden, at prostitution skader, og det er menneskeligt omkostningsfuldt.

Eks-prostituerede bliver overset
Regeringen og oppositionspolitikere mener ikke, at forbud mod købesex er løsningen til at løse prostitueredes problemer. De har ret i, at et forbud uden relevante sociale og sundhedsmæssige tiltag kan virke nytteløs på den korte bane. Men regeringen kommer heller ikke med løsningsmuligheder til de mange mennesker, der er strandet i et tomrum og i en udsat position på grund af skader af prostitution.

Hver gang man spørger de relevante ministre om manglende tiltag til de tidligere prostituerede, henviser de til et beløb på 46 millioner kroner. Sandheden er, at de 46 millioner kroner kun er afsat til at gavne de aktive prostituerede, hvis de er bosiddende i en af landets fire største kommuner.

Sandheden er, at der i satspuljeaftalen ikke er øremærket en eneste 25 øre til at arbejde med de tidligere prostituerede - hverken i 2011 eller 2012. Virkeligheden er, at pengene bliver brugt mest til kommunale og statslige embedsfolk til at udvikle metoder og mindst muligt til de mennesker, det drejer sig om.

Er der ikke en fare for, at man indirekte tvinger dem til at blive i meget sårbare og  udsatte positioner, når man undlader at afsætte midler til rehabilitering af de tidligere prostituerede, der selv har formået at forlade prostitution? Er der ikke en fare for, at de bliver nødt til at vælge prostitution igen på grund af mangel på støtte?

Flora Ghosh
Stifter og centerchef af LivaRehab

Jeg tillader mig at problematisere, at regeringen overhovedet ikke tager højde for at hjælpe de tidligere prostituerede, men i stedet henviser til de 46 millioner kroner, hvilket er misvisende.  Hvem tager hånd om de mennesker, der ved egen hjælp allerede har forladt prostitution, men som nu døjer med eftervirkningerne og senskaderne? De bliver i dag henvist til 11 timers psykologhjælp hos Kompetencecenter Prostitution og bliver derfor ikke mødt med en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats.

LivaRehab er landets første og eneste sted, der tilbyder et holistisk rehabiliteringsprogram til kvinder, der har fået skader af prostitution. Stedet er lukningstruet på grund af mangel på bevillinger. Enten sover borgens politikere i timen, når det handler om at afhjælpe udsathed hos tidligere prostituerede, eller også har de fået at vide, at der er syltet 46 millioner kroner i en syltekrukke i Social- og Integrationsministeriet i mere end et år. Måske har de bare ikke hørt, at pengene ikke må bruges til de tidligere prostituerede.

Tvinges tilbage i prostitution
Er der ikke en fare for, at man indirekte tvinger dem til at blive i meget sårbare og udsatte positioner, når man undlader at afsætte midler til rehabilitering af de tidligere prostituerede, der selv har formået at forlade prostitution? Er der ikke en fare for, at de bliver nødt til at vælge prostitution igen på grund af mangel på støtte?

LivaRehabs metoder virker og giver mening, når en kvinde på 28 år går i gang med HF efter otte års gadeprostitution. Det giver mening, når jeg bliver ringet op af en 25-årig kvinde med en hårdt belastet baggrund med vold, misbrug og prostitution, som fortæller, at hun har fået 10 i samfundsfag. Det giver mening, når en 43-årig kvinde efter endt rehabilitering hos LivaRehab starter i et ordinært job og fortæller, at nu er tiden kommet til, at hun vil være frivillig medarbejder hos LivaRehab.

Med regeringens egne ord er prostitution et alvorligt socialt problem. Det er vi fuldstændig enige i, og derfor håber vi, at den fornødne seriøsitet fremover vil gøre sig gældende i forsøget på at yde effektive og langtidsholdbare rehabiliteringsmuligheder til dem, der er kommet ud af prostitution.