Debat

Jesper Christensen: Ny alliance skal ind i kampen mod hjemløshed

DEBAT: Når regeringen tilsyneladende ikke er optaget af at nedbringe hjemløsheden, må alliancen Hjem til alle selv tage hånd om situationen. Det mener socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S).

Når regeringen tilsyneladende ikke er optaget af at nedbringe hjemløsheden, må alliancen Hjem til alle selv tage hånd om situationen. Det mener socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S).
Når regeringen tilsyneladende ikke er optaget af at nedbringe hjemløsheden, må alliancen Hjem til alle selv tage hånd om situationen. Det mener socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S).Foto: Pressefoto
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Billige boliger er det afgørende værktøj i kampen mod hjemløshed. Det er de fleste deltagere i debatten her heldigvis enige om. Det afgørende spørgsmål er selvfølgelig, hvad vi så gør ved det.

Der er ikke noget, der tyder på, at regeringen er optaget af problemet. Tvært imod spænder de med den bebudede ændring af planloven grundigt ben for kommunernes muligheder for at bygge billige boliger.

Derfor er jeg glad for – og stolt af – at der er så mange andre, der gerne vil være med til at finde løsninger. Københavns Kommune har sammen med en række fonde, organisationer og virksomheder dannet alliancen Hjem til alle. Her er vi hele vejen rundt om bordet fast besluttede på at tage kampen op imod den stigende hjemløshed blandt unge.

Forhindringer gør det svært
Den mest presserende udfordring er at finde nye svar på den akutte boligmangel. Med boligselskaber og fonde med om bordet er det min forhåbning, at vi kan komme omkring nogle af de økonomiske og juridiske forhindringer, som gør det svært for kommunen at sikre flere boliger. Det er nemlig sværere, end de fleste tror, for kommunen at medfinansiere nybyggeri. Ikke kun fordi det er dyrt, men også fordi der er klare grænser for, hvad vi må på boligmarkedet.

Næste fase i alliancens arbejde bliver at arbejde med nogle af de mange andre problemer, unge hjemløse bokser med. For det første har mange svært ved at finde og fastholde uddannelse og arbejde. Her spiller alliancens private virksomheder og frivillige foreninger en vigtig rolle. Virksomhederne kan være med til at finde jobs og praktikpladser, og de frivillige kan hjælpe de unge med opbygge netværk og sociale kompetencer.

Den mest presserende udfordring er at finde nye svar på den akutte boligmangel.

Jesper Christensen (S)
Socialborgmester, Københavns Kommune

Fantastisk konstruktivt engagement
Bolig, job, uddannelse, beskæftigelse og fællesskab – med indsatser på alle de parametre er jeg overbevist om, at Hjem til alle-alliancen kommer til at skabe resultater, der kan mærkes for unge hjemløse.

Hvis Karen Ellemann og regeringen nærede ægte bekymring for hjemløse, havde vi kunnet komme meget længere. Vi havde for eksempel kunnet gå i kødet på nogle af de regler, der forhindrer kommunerne i at støtte byggeri af boliger. Og vi havde kunnet investere mere målrettet i at hjælpe de sårbare familier, de unge hjemløse kommer fra.

Når det nu ikke er derfra, viljen til at hjælpe kommer, glæder jeg mig til gengæld over det fantastisk konstruktive engagement, vi oplever hos fonde, virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner!

Hjem til alle-alliancen består af Bikubenfonden, Realdania, Helsefonden, Kommunernes Landsforening, KAB, Ungdommens Røde Kors, Metropol, Sand, Socialstyrelsen, Falck og Københavns Kommune.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

0:000:00