Jobfirmaer kæmper for at genvinde fodfæste efter refusionsreform

ANDEN AKTØR: Mange private jobrådgivere er lukket eller gået konkurs, fordi kommunerne lader jobcentre løse opgaverne selv. Brancheforening opfordrer til at gøre plads til flere private spillere.

Foto: /ritzau/Sigrid Nygaard
Søren Elkrog Friis

Private jobrådgivningsvirksomheder havde kronede dage, mens jobfesten var på sit laveste i årene efter finanskrisen. Men i dag er efterspørgslen på såkaldt anden aktør langt fra, hvad den har været, og flere af branchens tunge spillere er gået konkurs eller har valgt at dreje nøglen om.

Det oplyser Jobrådgivernes Brancheforening i Dansk Erhverv, som organiserer de private jobrådgivningsvirksomheder. Udviklingen er svær at dokumentere med tal, men flere konkurser taler deres eget tydelige sprog.

”Flere af de store virksomheder i branchen er simpelthen forsvundet. Senest er IKU (Institut for Karriereudvikling) gået konkurs, men det er desværre også tilfældet for flere andre,” siger sekretariatschef Jakob Tietge.

0:000:00