Jurist: Vi kan styrke retssikkerheden uden ekstra udgifter

Af Sanne Møller
Partner i Embedsværket, der rådgiver på socialområdet

Efter to samråd i Folketingets Socialudvalg er nu et etableret faktum, at retssikkerheden har ringe kår på handicapområdet. 

Det åbner døren for konkrete forslag til ting, vi kan gøre for at fremme retssikkerheden.

Meget vil kræve lovændringer, tid eller penge, så for at nuancere billedet og skabe mulighed for handling nu, vil jeg vise to håndtag, som kan "drejes" straks, er omkostningslette og vil have betydning for alle klagesager.

Når endnu en handicapsag rammer pressen, hævder alle at kunne se de åbenlyse mangler i retssikkerheden. 

Borgeren er ikke blevet hørt, tiden er løbet fra sagsbehandleren og vitale oplysninger mangler. Det svære er at få øje på retssikkerheden, før man laver sagsbehandlingsfejlen, får lagt sagen nederst i bunken, eller når frem til at en konkret oplysning ikke skal med.

Hvis ikke retssikkerheden skal blive gidsel i en økonomisk uenighed, når "antallet af omgjorte sager" og "økonomi" bliver kædet sammen, så kræver det, at både Folketingets politikere og KL's ditto kan adskille disse to.

Sanne Møller
Partner i Embedsværket, der rådgiver på socialområdet

Derfor fremgår det også af retssikkerhedsloven, at kommunen skal genvurdere sagen, før den sendes til Ankestyrelsen. 

Kommunen skal således tage borgerens klage i betragtning og undersøge, om borgeren alligevel har ret i nogle af sine synspunkter.

Risiko for manglende kritisk gennemgang
Svagheden ved genvurdering er, at den ofte foretages af den selvsamme medarbejder, der har truffet afgørelsen. 

Det øger risikoen for, at der sker en mindre kritisk gennemgang, og her er måske én forklaring på de høje omgørelsesprocenter. 

En tilsvarende problematik har ført til, at man med overgrebspakken (for sociale børnesager) indførte et lovkrav om, at underretninger i eksisterende sager skulle genvurderes af en anden medarbejder.

Samtidig skal vi huske, at det ikke drejer sig om ret mange sager i den enkelte kommune. En gennemsnitskommune med cirka 40.000 indbyggere havde cirka 38 klagesager i 2019. 

Heraf var cirka 60 procent korrekte, cirka 10 procent blev ændret og cirka 30 procent blev hjemvist.

Retssikkerhed er ikke en økonomisk byrde
Mit første forslag lyder derfor: Styrk genvurderingen. 

Lad genvurderingen foretages af en anden end den primære sagsbehandler, og gør det til en opgave at genvurdere de 38 sager med den målsætning at finde de 15 forkerte.

Nytænkning kræver ikke altid ny lovgivning. Begge dele er reelt en arbejdsomlægning og kan iværksættes lokalt fra i morgen.

Det bliver jævnligt fremhævet at handicapområdet er dyrt, og at det er blevet stadig dyrere gennem de seneste år. 

Det er afgjort relevant, at KL har en drøftelse med regeringen om finansieringen af området, men sammenkædningen med antallet af omgjorte afgørelser, og dermed retssikkerheden, forekommer tvivlsom. 

Medmindre det er en erkendelse af, at man omgår retssikkerhedsreglerne for at få økonomien til at passe.