Jurister yder udgående retshjælp i udsatte områder

I finanslovsforslaget for 2014 er retshjælp ikke synligt prioriteret, hvorfor Borgerretshjælpens indsats - og andre retshjælpskontorers indsatser - fremadrettet i langt højere grad forventes at måtte afhænge af frivillige kræfter, hvilket kan vanskeliggøre og begrænse muligheden for vederlagsfri retshjælp

Marie Budtz Andersen og Zuzanne Dinah Brødbæk
Jurister og medstiftere af Borgerretshjælpen

Af Marie Budtz Andersen og Zuzanne Dinah Brødbæk
Jurister og medstiftere af Borgerretshjælpen

Borgerretshjælpen blev i starten af 2012 stiftet af to jurister, Marie Budtz Andersen og Zuzanne Dinah Brødbæk, som begge havde erfaring med at yde retshjælp blandt udsatte borgere på gadeplan.

Det stod dem derfor begge klart, at der blandt udsatte borgere ikke alene eksisterer et større retshjælpsbehov end blandt resten af befolkningen, men også at dette retshjælpsbehov oftest ikke hverken afdækkes eller afhjælpes.

Manglende viden og ressourcer
Årsagerne hertil skyldes i mange tilfælde, at udsatte borgere mangler viden om rettigheder og pligter eller noget, der for andre kan synes så relativt simpelt, som manglende ressourcer til enten at forfølge sin ret eller at søge kyndig hjælp hertil.

I Danmark prioriteres adgang til retshjælp i en vis grad. Dette ses i blandt andet retsplejelovens § 323, hvoraf det fremgår, at ”enhver har ret til vederlagsfri mundtlig rådgivning vedrørende ethvert retsspørgsmål”. Det er endvidere i henhold til selvsamme bestemmelse - samt § 324 i samme lov - at der ydes tilskud til advokatvagter og retshjælpskontorer.

Erfaringsmæssigt benytter udsatte borgere sig imidlertid i mindre grad af de mere traditionelle retshjælpstilbud henset til ovennævnte; manglende ressourcer og/eller manglende viden om muligheden for retshjælp, som oveni købet er gratis eller væsentligt billigere end ved henvendelse til advokat.

Hjælp til selvhjælp
For at imødekomme dette enorme retshjælpsbehov blandt udsatte borgere – og sikre, at det sker på en måde så flest muligt udsatte borgere får afhjulpet deres retshjælpsbehov – besluttede stifterne af Borgerretshjælpen således at etablere et retshjælpskontor, der er åben for alle borgere, men som er udgående i udsatte boligområder, hvor koncentrationen af udsatte borgere er særligt høj.

Udover at yde retshjælp iværksætter Borgerretshjælpen endvidere løbende en række rettighedsoplysende aktiviteter med henblik på at bidrage til en form for hjælp til selvhjælp, ligesom organisationen bestræber sig på at synliggøre behovet for en styrket retshjælp, således at en reel lige adgang til retshjælp kan blive en realitet.

For eksempel har Borgerretshjælpen afholdt en workshop om indfødsret og indfødsretsprøven, ligesom Borgerretshjælpen har haft besøg af blandt andet medlemmer af Folketinget, ligesom Borgerretshjælpen selv ved en række lejligheder har haft foretræde for relevante udvalg i Folketinget.

Borgerretshjælpens indsats er som nævnt ovenfor åben for alle borgere, men er aktuelt udgående i tre udsatte boligområder, som tilsammen udgør et samlet antal borgere på cirka 3.920 borgere. Retshjælpskontoret er åbent for personlige henvendelser tre dage om ugen, men i ugens øvrige dage tages der fortsat imod - og behandles - indkomne henvendelser på telefon, brev eller mail. Det er således hos Borgerretshjælpen muligt at få juridisk bistand og vejledning samtlige af ugens hverdage.

I første beretningsperiode (maj 2012 – december 2012) havde retshjælpskontoret samlet cirka 428 henvendelser, hvilket svarer til 53,5 henvendelser om måneden. I takt med at kendskabet og tilliden til kontoret er øget, er dette tal ligeledes steget betydeligt. De nye tal er imidlertid endnu ikke endelig opgjort.

Retshjælpen yder retshjælp inden for næsten samtlige retsområder med undtagelse af omsætning af fast ejendom, erhvervsret samt skattemæssige forhold. Størstedelen af sagerne vedrører typisk social-, udlændinge- og forvaltningsret og kan bestå af en konkret vurdering af sagen, juridisk vejledning samt støtte og praktisk hjælp til egentlige sagsbehandlingsforløb, for eksempel i form af brevskrivning og egentlig partsrepræsentation. I første beretningsperiode bestod 59,8 procent af henvendelser af mundtlig, juridisk vejledning, mens egentlig partsrepræsentation udgjorde 40,1 procent.

At sidstnævnte udgør en så relativ stor andel skyldes i særlig grad den rådsøgendes manglende ressourcer i forhold til overholdelse af diverse frister, herunder formulering af klage, besvare partshøring mv. og i det hele taget at være part i en sag, hvor en offentlig myndighed er involveret.

Et nedprioriteret område
Borgerretshjælpens indsats finansieres delvist via en årlig bevilling fra Civilstyrelsen i henhold til ovenfornævnte bestemmelser i Retsplejeloven. Frivillige kræfter udgør således en ikke ubetydelig del af indsatsten og er helt uundværlig i forhold til retshjælpskontorets drift og fortsatte virke.