Khader under beskydning

KLUMMEN: Efter den massive opbakning til Naser Khader under Muhammed-krisen kommer hans kritikere nu frem på banen. Men hans modstandere bør spørge sig selv, hvordan forholdet mellem danskere og indvandrere ville se ud uden hans indsats, skriver Erik Holstein fra Altinget|Integration
Erik Holstein

Angrebene på Naser Khader vil sikkert tage til den kommende tid. Khader er presset og stresset efter måneders trusler på livet, og han begår fejl. I mange journalistiske miljøer vil den dybt originale vinkel være nu at pille den populære politiker ned fra piedestalen

Erik Holstein
Redaktør af Altinget | Integration
MENS REAKTIONÆRE IMAMER som Abu Laban og Ahmed Akkari konsekvent har tordnet mod Demokratiske Muslimers stifter Naser Khader, har mange af hans øvrige modstandere i en periode holdt lav profil. Dertil var Khader trods alt for populær. Men med Muhammed-krisen på afstand er der nu igen åbnet for systematiske angreb på ham.

At Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden omtaler Khader i lettere nedladende vendinger, er der intet overraskende i. Ligesom det også var helt efter bogen, da Seidenfadens protege, Minoritetspartiets Rune Engelbreth, allerede i efteråret beskrev Khader som ”Pia Kjærsgaards darling”.

Tirsdag blev angrebene på den populære politiker imidlertid udvidet til Berlingske, hvor tre af Khaders politiske modstandere, herunder et par ”uvildige” eksperter, gik i kødet på ham. Angrebspunktet var især, at Demokratiske Muslimer ikke er repræsentativt for de danske muslimer som helhed.

Selve udsagnet – at Demokratiske Muslimer – langt fra repræsenterer flertallet af muslimer herhjemme er utvivlsomt korrekt. Der er der bare ikke noget nyt i. Det fremgik med lysende klarhed af en Catinét-undersøgelse, der blev offentliggjort af Ugebrevet A4 for over to måneder siden.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00