Debat

KL vil have flere med handicap i job: Historisk høj beskæftigelse giver unik mulighed

Der er momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft. Det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven, skriver Ulrik Wilbek (V).

Den gode dialog og det stærke samarbejde mellem virksomheder og jobcentre er en hjørnesten i at få flere mennesker med handicap i job, skriver Ulrik Wilbek (V).
Den gode dialog og det stærke samarbejde mellem virksomheder og jobcentre er en hjørnesten i at få flere mennesker med handicap i job, skriver Ulrik Wilbek (V). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ulrik Wilbek
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ledigheden er på sit laveste og beskæftigelsen historisk høj.

Virksomhederne hungrer efter arbejdskraft. Alligevel er der 49.000 personer med et handicap, som er ledige. Derfor har vi lige nu en unik mulighed for at få flere mennesker med handicap i job.

Og hvis vi skal have flere mennesker med handicap i job, stiller det store krav til det gode samarbejde mellem virksomhederne og jobcentrene. Det kræver nemlig de helt rigtige rammer at hjælpe mennesker med handicap i job.

En analyse fra Vive viser, at en stor andel af mennesker med større fysisk og psykisk handicap er kommet i beskæftigelse mellem 2012 og 2020. Det skyldes blandt andet, at mange mennesker med handicap er kommet i fleksjob.

Fleksjobordningen er vokset markant de sidste ti år, og hele 100.000 mennesker er i dag visiteret til fleksjob. I samme periode er andelen af mennesker med handicap på førtidspension faldet drastisk.

Temadebat

Hvordan får vi flere personer med handicap i arbejde? 
Der er ganske enkelt ikke nok hænder og hoveder i danske virksomheder, og det kræver politisk handling, lyder kritikken fra flere aktører fra dansk erhvervsliv, som efterspørger en mere ambitiøs finanslov til at løfte arbejdsudbuddet.

Samtidig kalder Danske Handicaporganisationer det "et selvmål", hvis gruppen af ledige personer med funktionsnedsættelser stadig tæller 49.000 næste år – mennesker, som alle står klar til at tage et arbejde.

Hvordan kan kommunerne for eksempel bedst muligt hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvad er grunden til den store variation i jobcentrenes praksis? Mangler der viden om og redskaber til screening af handicap, kvalifikationer og uddannelsesniveau? Og hvad mangler politikerne at få taget livtag med for at løse udfordringen?  

Altinget Social spørger de næste uger, hvilke tandhjul der bør skrues på for, at flere personer med handicap kommer i arbejde.  

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Udviklingen på området er derfor allerede positiv. Der er lige nu momentum til at få endnu flere personer med handicap i job og samtidig bidrage til at løse udfordringerne med manglede arbejdskraft.

Men det kræver, at virksomhederne og kommunerne arbejder sammen om at løfte opgaven. Stigningen af borgere i fleksjob afspejler tydeligt det store ansvar, som virksomhederne tager i dag, og den høje grad af fleksibilitet, som de udviser.

Det kræver også fortsat en stor indsats fra alle arbejdsgivere, offentlige såvel som private virksomheder, hvis vi skal have endnu flere mennesker med handicap ud på arbejdsmarked.

Arbejdsgivernes betænkeligheder
Jobcentrenes opgave her er at hjælpe arbejdsgiverne med de usikkerheder, der kan opstå, når der ansættes mennesker med handicap. De skal være med til at bidrage til at bryde nogle af de barrierer, der eksisterer.

Samarbejdet mellem jobcentrene og den gode virksomhedsservice er derfor essentielt for at komme i mål med målgruppen. Heldigvis er tilfredsheden blandt virksomhederne også stor. Det er altafgørende for samarbejdet med virksomhederne, at jobcentrene har en stor blanding af ledige, herunder de forsikrede ledige.

Det er med til at sikre, at jobcentrene har mulighed for at formidle en bred skare af kandidater med de efterspurgte kvalifikationer til virksomhederne. Samtidig åbner det for, at ledige med behov for fleksibilitet og hjælpemidler får samme muligheder hos virksomhederne. Den gode dialog og det stærke samarbejde mellem virksomheder og jobcentre er derfor en hjørnesten i at få flere mennesker med handicap i job.

Et samarbejde mellem alle aktører
I kommunerne er der allerede fokus på ordninger, som giver gode muligheder for at tilpasse beskæftigelse til den enkelte.

Det gælder både de handicapkompenserende ordninger og isbryderordningen, som giver unge med handicap mulighed for at få en bedre start på arbejdslivet. Samtidig er der et stærkt samarbejde med civilsamfundet og socialøkonomiske aktører. De er med til at løfte opgaven og har specialiseret sig på målgrupperne.

Vi vil gerne i dialog om de gode løsninger

Ulrik Wilbek (V), formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Viborg Kommune

Danske Handicaporganisationer foreslår en national databank, som skal hjælpe med at skabe overblik over ledige med handicap efter personers overordnede handicapniveau. Det er et forslag, som vi i KL er åbne for, hvis det kan bidrage til at skabe mere gennemsigtighed på markedet og øge virksomhedernes opmærksomhed på mulighederne.

Vi vil gerne i dialog om de gode løsninger, og hvordan vi sammen kan løfte opgaven. For at komme i mål med ambitionerne om flere personer med handicap i job kræver det et solidt samarbejde mellem virksomheder, kommuner og organisationer.

Derfor vil KL invitere alle aktører på området til et samarbejde, så vi kan blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe flere ledige med handicap i job.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulrik Wilbek

Borgmester (V), Viborg Kommune, formand, KL's Socialudvalg, formand, Midtjyllands lufthavn
skolelærer