KL: Flyt fokus fra misbrug til mistrivsel

Af Thomas Adelskov (S) 
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

På KL’s Misbrugskonference, som blev holdt for nyligt, havde vi besøg af en ung mand, som nu har været stoffri i godt tre år.

Jeg så gerne, at ungdomsuddannelserne blev langt mere forpligtede. De er tæt på de unge og kan derfor opdage mistrivsel og misbrug.

Thomas Adelskov
Formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Han slap stofferne på 14 dage. Men så kort var behandlingstiden ikke. Den tog omkring otte måneder.

At lægge misbruget helt på hylden kunne nemlig ikke lykkes ved blot at fjerne stofferne. Det handlede om at få skabt sig en ny identitet og en ny livsstil.

Han skulle bryde med sit tidligere liv i et bandemiljø og lære at få selvtillid via andet end andres frygt. Han skulle af med sine mareridt som følge af traumer fra det liv, han længe havde levet, og ikke mindst skulle han have en tro på, at han kunne begynde et uddannelsesforløb – og komme videre med sit liv.

En del af et kompliceret liv
Pointen her er, at et misbrug blandt unge ikke blot løses ved at fjerne stofferne. Ofte opstår misbruget nemlig som følge af mistrivsel. Og det er her, vi skal sætte ind, hvis vi for alvor skal lykkes.

Og desværre er der rigtig meget mistrivsel og dermed også misbrug derude. Lad mig komme med lidt fakta:

• Det vurderes, at 40-50.000 danskere aktuelt ryger hash hver dag

• Heraf er omkring 16.000 i alderen 15-25 år 

• Der er sket en stigning i antallet af registrerede forgiftninger blandt unge fra 348 i 2012 til 439 i 2013 – og her taler vi kun om dem, der bliver registreret

• 79,5 procent af de unge, som er i behandlingssystemet, er i behandling for hash som hovedstof

• Otte til ti procent af eleverne i 9. klasse har røget hash inden for den sidste måned, og hash er det mest anvendte illegale rusmiddel blandt unge, idet kun under fem procent har prøvet stoffer som amfetamin, ecstasy og beroligende piller 

• Unge uden for uddannelsessystemet og på kontanthjælp er meget overrepræsenteret blandt daglige hashrygere

• For de 16-19 årige er der ti til tolv gange større sandsynlighed for at ryge hash dagligt, hvis man går på en erhvervsuddannelse (tekniskskole, produktionsskole, HG/kontor mm., sosu-elever, lærlinge, praktikpladser) end hvis man går på en gymnasial  uddannelse (STX, HHS, HTX, EUX) 

• På nogle erhvervsskoler er det ti til tolv procent af eleverne, der ryger hash dagligt

• Det vurderes, at cirka hvert andet frafald fra ungdomsuddannelser skyldes forbrug af hash

Når jeg lister disse tal op, så er det for at tydeliggøre, at der er behov for et skærpet fokus på de unge hashmisbrugere. Og jeg tror ikke, at løsningen er mere behandling – vi skal derimod ændre på den måde, vi ser og møder disse unge på.

Når unge bruger rusmidler, får det nemlig også en dominerende position i den måde, hvorpå de bliver set på af de forskellige professionelle, der møder dem.

Men måske skulle vi gribe det helt omvendt an. Ofte glemmer vi nemlig, at rusmidlerne er en del af et kompliceret liv – ligesom hos vores deltager fra Misbrugskonferencen. Rusmidlerne er ofte en måde at håndtere forskellige former for mistrivsel på. Det er der måske ikke noget nyt i – men ikke desto mindre er der brug for et skifte i, hvordan vi så agerer på det.

Erhvervsskoler skal spotte mistrivsel
For eksempel viser den seneste undersøgelse af unge og uddannelse, at 50 procent af frafaldet på erhvervsuddannelserne skyldes misbrugsproblemer, især hash. Der er derfor noget, der tyder på, at vi skal blive bedre til at spotte og sætte ind på erhvervsskolerne.

Jeg så gerne, at ungdomsuddannelserne blev langt mere forpligtede. De er tæt på de unge og kan derfor opdage mistrivsel og misbrug. Har en elev for eksempel for meget fravær, kunne det jo skyldes andet end dovenskab.

Der er derfor god musik i, at ungdomsuddannelserne og alle andre, som er i kontakt med de unge, strømliner deres indsats og fokus og trækker på samme hammel. Og når mistrivslen så er spottet, så stiller vi i kommunerne gerne op med ekspertise og rådgivning.

Vi har alt i alt behov for en langt større fleksibilitet og feedback i behandlingen. Det gælder generelt for hele misbrugsbehandlingen, men i særdeleshed for de unge. Vi skal således arbejde med den unges brug af rusmidler via et arbejde med hele den unges liv. Vi skal med andre ord have en vekselvirkning mellem fokus på rusmidler og fokus på andre problemer.

Grib ind tidligt
Mange kommuner er i gang med forskellige tiltag. En af dem er Helsingør Kommune, der med tilbuddet Helsingung har et tilbud til unge om alkohol, stoffer og hash. Her arbejder fagprofessioner på tværs med henblik på at komme tidligt ind i den unges liv, og fokus er som udgangspunkt ikke på misbruget, men på det der er uden om misbruget.

Det er en god idé at gribe tidligt ind i forhold til unge menneskers brug af rusmidler. Erfaringerne viser indtil videre, at næsten 60 procent af de unge under 25 år, der blev udskrevet fra behandling i 2013, er stoffri eller har reduceret deres forbrug.

Det er således en ikke så uvæsentlig detalje, at vi i vores behandlingsmetoder får et langt større fokus på de unges trivsel end på deres brug/misbrug af hash. Med det formål, at vi via fokus på mistrivsel i indsatsen over for blandt andet misbruget er med til at sikre, at den unge får et liv med en god livskvalitet.