KL: Påstand om, at jobcentre bidrager til selvmord, er langt over stregen

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

"Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord." 

Sådan lød overskriften på en kronik bragt i Altinget 23. januar.

På vegne af landets jobcentre og de mange dygtige og passionerede medarbejdere, der hver dag gør deres ypperste for at hjælpe ledige borgere tilbage i arbejdsfællesskabet, vil jeg gerne på det kraftigste tage afstand fra den påstand, der bringes i kronikken: at man i landets jobcentre fremmer selvmord.

Det er et voldsomt udsagn fremlagt uden dokumentation. Forfatterne bag indrømmer det også selv: "Det vil i mange tilfælde ikke være muligt at fastslå, om selvmord for eksempel skyldes en depression i sig selv, eller om jobcentrets behandling af en syg borger har uddybet en depression."

Vi er i landets jobcentre om nogen bevidste om den meget store opgave og det meget store ansvar, som vi har i mødet med ledige borgere. Særligt dem, som ud over ledighed kæmper med sociale eller psykiske problemer, og som har brug for hjælp og støtte, der rækker langt ud over en beskæftigelsesindsats.

Der er god grund til blandt andet at se på, om reglerne for ressourceforløb i højere grad kan understøtte, at vi i kommunerne får givet forløbene det rigtige indhold, som også opleves meningsfuldt for borgerne.

Thomas Kastrup-Larsen
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg

Kompleksiteten af disse borgeres sager er ofte meget stor, og derfor er der altid en tæt koordinering mellem forskellige forvaltninger i kommunen og med andre sektorer, for eksempel sygehusvæsenet, for at sikre en helhedsorienteret indsats, som giver hver enkelt den bedst mulige hjælp og støtte.

Vi ved, vi skal blive bedre 
For ingen må opleve at blive klemt i beskæftigelsessystemet eller endda helt at blive skubbet ud. Det er fuldstændig afgørende, at borgere føler sig hørt og forstået i deres møde med jobcenteret. 

Selvom det sker for langt hovedparten af dem, som vi møder hver dag i jobcenteret, skal jeg være den første til at anerkende, at der også er mange borgere, som oplever det anderledes.

Som føler sig klemt og glemt i et stort og uigennemskueligt beskæftigelsessystem. Som føler, at de ikke har en stemme og noget at skulle have sagt i deres egen sag. 

Hvor deres sociale eller psykiske udfordringer fylder så meget, at mødet med jobcenteret er meget svært at overskue. Det er vores ansvar. Og det tager vi til hver en tid på os. Vi har en vigtig opgave i at blive endnu bedre til at lytte til den enkelte og tage udgangspunkt i den enkelte. 

Hvis vi ikke spørger de borgere, som det handler om, så lykkes vi ikke. Det er ikke nyt for os, men der er ingen tvivl om, at vi kan blive endnu bedre til det. Men at gå så langt som til at sige, at jobcentre i nogle tilfælde skubber syge borgere ud i selvmord, er langt over stregen.