Klimaskoler, udlændingekrav og dagpenge: Sådan vil regeringen få 10.500 flere i job

Lavere dagpengesats til nyuddannede, højere skat på aktier og afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for pensionister. Det er nogle af elementerne i det reformudspil, regeringen har præsenteret tirsdag. Få overblik over de vigtigste elementer i udspillet.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Katrine Falk Lønstrup

Statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fremlagde tirsdag regeringens nye reformudspil ”Danmark kan mere I”, der skal øge beskæftigelsen med godt 10.000 personer og sikre investeringer i blandt andet uddannelse og grøn omstilling.

Få overblik de centrale elementer i udspillet her.

Investering i uddannelse

  • Regeringen vil investere 2,5 milliarder kroner årligt i kvaliteten i uddannelsessystemet.
  • Der vil blive igangsat en proces med inddragelse af blandt andet erhvervslivet, elever, studerende, undervisere og ledere for at undersøge og vurdere, hvordan investeringerne kan anvendes bedst.
  • Regeringen nedsætter en ekspertgruppe, som skal se på forskelle i drenge og pigers faglige resultater i uddannelsessystemet og komme med anbefalinger til, hvordan betydningen af køn mindskes.

Oprettelse af nye klimaerhvervsskoler

  • Regeringen til etablere tre nye klimaerhvervsskoler. Der vil ske i samarbejde med blandt andet erhvervsliv og fonde.

Fortsat 110-procents dagpengesats for faglærte og ufaglærte

  • Det skal gøres permanent, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse, som er fyldt 30 år, får ret til at starte på udvalgte erhvervsuddannelser og få et uddannelsesløft, mens de modtager 110 procent af deres hidtidige dagpengesats.

Investering i forskning

  • Regeringen vil permanetgøre det nuværende forhøjede fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling på 130 procent med et loft over skatteværdien af fradraget på 50 millioner kroner.
  • Fradraget finansieres gennem saneringen af erhvervsstøtten på baggrund af anbefalinger fra 'Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte', der nedsættes med reformudspillet.
  • Derudover nedsætter regeringen et 'Partnerskab for Viden og Vækst', der skal samle erhvervslivet, vidensinstitutioner og centrale aktører i innovationssystemet og komme med anbefalinger til, hvordan viden og forskning i højere grad kan bredes ud til virksomhederne. 

Investering i grøn omstilling

  • Regeringen afsætter en ramme på en milliard kroner årligt til investeringer i den grønne omstilling.
  • Investeringen finansieres gennem saneringen af erhvervsstøtten på baggrund af anbefalinger fra 'Ekspertgruppe for fremtidig erhvervsstøtte'. Midlerne disponeres derfor ikke, før der er truffet beslutning om omprioriteringen af erhvervsstøtten.

Læs også

Ændringer i dimittendordningen

  • Dimittendsatsen nedsættes til 9.500 kroner per måned for ikke-forsørgere under 30 år og 12.000 kroner per måned for ikke-forsørgere, der er over 30 år. Dimittendsatsen for forsørgere ændres ikke.
  • Dimittenders ordinære dagpengeperiode reduceres fra to år til ét år
  • Dimittender skal fremadrettet opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittenddagpenge. Dimittender, som har vist aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked, undtages fra sprogkravet. Forslaget vil begrænse udenlandske dimittenders adgang til dimittenddagpenge.
  • Regeringen vil holde fast i, at det skal være muligt at få udregnet en individuel satsberegning, hvis man under studieforløbet har en vis arbejdsindkomst
  • Det månedlige fribeløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, skal øges med 4.000 kroner om måneden.

Højere dagpenge de første tre måneder

  • Regeringen vil øge den maksimale dagpengesats til 24.500 kroner om måneden de første tre måneder, hvilket betyder, at de ledige kan få op til cirka 5.000 kroner mere om måneden i forhold til i dag.

Et stærkere organiseret arbejdsmarked

  • Regeringen vil nedsætte 'Rådet for fremtidens arbejdsmarked' som et permanent råd med arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive regeringen om problemstillinger knyttet til det fremtidige arbejdsmarked.
  • Regeringen vil forhøje fradraget for fagforeningskontingenter fra 6.000 kroner årligt til 7.000 kroner årligt.
  • Regeringen ønsker at indføre en såkaldt formodningsregel. Det vil sige, at medmindre det kan godtgøres, at den, der udfører arbejdet, reelt er selvstændig, så er der en formodning om, at den pågældende er lønmodtager.
  • Etablering af en målrettet indsats i Arbejdstilsynet rettet mod virksomheder med gentagne brud på arbejdsmiljøreglerne og udstationeringsreglerne.
  • Fradragsretten for private lønforsikringer betinges af et årligt bidrag til a-kasse på 1.300 kroner.
  • Regeringen vil indføre et lovkrav i udbudsloven om brugen af lærlingeklausuler i alle relevante udbudte offentlige kontrakter, herunder eventuelt også relevante rammeaftaler.

Højere skattefri seniorpræmie

  • Regeringen vil forhøje den skattefri seniorpræmie til personer, der fortsætter med at arbejde efter de har nået folkepensionsalderen, til 65.000 kroner for beskæftigelse i første år og 35.000 kroner for beskæftigelse i andet år efter folkepensionsalderen.

37-timers arbejdspligt

  • Alle borgere med et integrationsbehov – nytilkomne såvel som personer, der har været længere tid i kontanthjælpssystemet – skal på sigt omfattes af kravet om en 37-timers arbejdspligt. Udgangspunktet skal være, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.
  • Målgruppen for en 37-timers arbejdspligt vil i udgangspunktet være alle modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO-ydelse) og uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum 'Prøve i Dansk 2' eller gennemført 6. klasse.
  • 37-timers arbejdspligten skal evalueres inden for tre år, og det er hensigten, at arbejdspligten på grundlag af evalueringen efterfølgende skal udvides til at gælde for flere borgere med svag arbejdsmarkedstilknytning og manglende integration i det danske samfund.
  • Timer i ordinær beskæftigelse tæller med i opgørelsen af 37-timers arbejdspligt – og erstatter time for time kravet om at deltage.
  • Det gældende ydelsesniveau fastholdes for de personer, der bliver omfattet af 37-timers arbejdspligten. Det betyder, at hvis man lever op til de krav, der stilles, vil man få den samme ydelse som hidtil. Møder man derimod uden rimelig grund ikke op, bliver man trukket i ydelse svarende til det beløb, man ville have modtaget den dag. Personer, der ikke ønsker at bidrage, skal miste deres ydelse.

Lavere afgift på grøn el

  • Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030. Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra Energi- aftale 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022.

Jobpræmie for at afgå fra kontanthjælpssystemet

  • Regeringen foreslår regeringen en midlertidig jobpræmie til blandt andet kontanthjælpsmodtagere, som får en kontant, skattefri belønning på 5.000 kroner, hvis det lykkes at blive selvforsørgende i stedet for at modtage kontanthjælp.

Ingen modregning i pension på grund af partners arbejdsindkomst

  • Folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængig af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

Finansiering gennem skatter og afgifter

  • Regeringen foreslår at hæve den højeste skattesats for aktieindkomst til 45 procent.
  • Derudover foreslår regeringen af hæve loftet på positiv nettokapitalindkomst til 45 procent.
  • Regeringen vil afskaffe den grønne check for andre end pensionister. Den grønne check for pensionister fastholdes uændret. Den supplerende grønne check for børn fortsætter og forhøjes til 240 kroner per barn.
  • Regeringen vil stramme afskrivningssatsen for bygninger, så bygninger afskrives over lidt flere år.

Erhvervsstøtte til investeringer i forskning, uddannelse og grøn omstilling

  • Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal undersøge erhvervsstøtteordningerne og komme med anbefalinger til et fremtidssikret erhvervsstøttesystem. Formålet er blandt andet at frigive midler til andre prioriterede områder som virksomhedernes forskning, grøn omstilling og uddannelse.
  • Ekspertgruppen skal konkret komme med forslag til sanering af erhvervsstøtten for mindst 3 milliarder kroner årligt, som blandt andet skal bidrage med 1 milliarder kroner årligt til at permanentgøre det forhøjede fradrag for forskning og udvikling og mindst 2 milliarder kroner til uddannelse og grøn omstilling.
  • Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger til regeringen i midten af 2022.

Oprettelser af Danmarks Investeringsfond

  • Etablering af Danmarks Investeringsfond, der er en ny fond, som samler de tre eksisterende statsfonde Vækstfonden, EKF – Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. Kapitalgrundlaget for den nye fond øges med knap seks milliarder kroner varigt.
  • Regeringen nedsætter et Digitaliseringspartnerskab, der blandt andet skal komme med anbefalinger til at styrke danske virksomheder, herunder særligt SMV'ernes, digitaliseringsparathed. Anbefalingerne skal munde ud i konkrete initiativer i en digitaliseringsstrategi, der blandt andet kan lette virksomhedernes administrative byrder.

Styrkelse af lokale erhvervsfyrtårne

  • Regeringen afsætter 500 millioner kroner (oven i de 500 millioner kroner, der tidligere er afsat) til at realisere de lokale erhvervsfyrtårne, der blev nedsat i marts 2021, og som har deltagelse af erhvervsliv, fagbevægelse, kommuner, forskningsinstitutioner, erhvervshuse og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

Opdatering af udbudsloven

  • Udbudsloven og rammerne omkring den skal opdateres for at sikre mere effektive processer.

Læs hele udspillet her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00