Københavns Madhus: For 25 millioner kroner varm mad

Af Anne-Birgitte Agger
Administrerende direktør, Københavns Madhus

Hver dag får næsten 40.000 ældre bragt den mad til døren, som de ikke kan lave selv. Eller det vil sige ikke hver dag, for i mange kommuner kommer maden kun enkelte gange om ugen eller sågar ugentligt.

Derfor er der også hårdt brug for at få aktiveret den pulje på 25 millioner, som regeringen har afsat til kommunale initiativer. Ansøgningsfristen for kommunerne er netop udløbet ultimo maj. Puljen er kommunernes mulighed for at rette op på området. Om end 25 millioner er et beskedent beløb i den her sammenhæng, så er lidt salt på maden trods alt bedre end ingenting.

Udbringning af mad til ældre er et af de områder, hvor velfærdssamfundet har en helt afgørende opgave for de mange tusind ældre, som simpelthen ikke kan selv. Og netop den mad er nok det mest udskældte offentlige omsorgstilbud.

Behov for nytænkning
Og derfor er der et enormt behov for nytænkning af, hvordan ældremaden skal se ud i fremtiden. Lige nu sidder tusindvis af ældre alene derhjemme og spiser anonyme, vakuumpakkede måltider, hvor det mest positive, man kan sige om meget af maden, er, at det trods alt er bragt til døren, og ikke er til fare for nogen rent bakterielt.

Derfor falder puljen på et tørt sted, og forhåbentlig søger en række kommuner om muligheden for at forbedre og nytænke maden, emballagen, anretningen og transporten af maden. I Københavns Madhus håber vi, at initiativet vil betyde et brud med vanetænkningen, for det er der brug for

Et stivnet og ufleksibelt system, hvor alt for få leverandører får mulighed for at bidrage med innovation og videreudvikling af markedet, har sat sine spor, og området for udbragt ældremad står ganske enkelt alt for stille. 

Anne-Birgitte Agger
Administrerende direktør, Københavns Madhus

Udbringning af ældremad er et komplekst område: Maden skal ud til 40.000 hjem, hos ældre, der typisk bor alene og med så store funktionsnedsættelser eller svækkelse, at selv det at opvarme maden er en udfordring. Tiden er inde til, at man ser maden i et andet perspektiv end besværlig logistik, ernæringstal og kalkuler.

Vi har brug for andre kvalitetsparametre, end dem der er gældende i dag, og som typisk står så detaljeret beskrevet i de kommunale udbud, at de fleste mindre virksomheder slet ikke kan være med, og på en måde hvor man ikke tænker maden først men sidst.

Løsningen er et bredt ansvar
Måske er løsningerne slet ikke løsninger de etablerede store madfabrikker og centralkøkkener kan klare alene. Måske skal for eksempel landets gode restauranter også påtage sig en del af ansvaret for at give de gamle gode madtilbud? Måske skal der opfordres til mere nabohjælp i en kobling med måltidspakker af råvarer? Måske der er ældre, der kan tilberede dele af måltidet selv? Måske skal de bedste af landets sygehuskøkkener stå for diæt- og dysfagikosten? Måske kan dagligvarehandlen på nettet spille med? Eller supermarkedernes delikatesse? Måske kan nogle af de mange aktører, der i dag laver måltidsløsninger til de tidstrængte børnefamilie, også gøre det til pensionisterne?

I Københavns Madhus følger vi de kommende års udviklingsarbejde, og vi er spændte på at se, hvor langt fantasien og forandringslysten går. En ny undersøgelse fra ÆldreSagen viser, at i mere end hver tredje kommune er der kun udbringning af mad én gang om ugen, og i to tredjedele af kommunerne står den på kold mad én eller flere gange om ugen. Det er ikke rimeligt.

Ældremad skal være bedre
Et stivnet og ufleksibelt system, hvor alt for få leverandører får mulighed for at bidrage med innovation og videreudvikling af markedet, har sat sine spor, og området for udbragt ældremad står ganske enkelt alt for stille. Ugens nyhed er, at det er en virkelig god forretning for den største private madleverandør, Det Danske Madhus, der nærmest har monopol.

Man kunne overveje det rigtige i, at kommunerne har skabt en situation, hvor madens kvalitet defineres af en enkelt leverandør. Den situation stiller store krav til de relativt få offentlige køkkener, der også leverer ældremad, om at være netop langt bedre og mere innovative end den private mastodont. Og det stiller spørgsmålstegn ved, hvad det er kommunerne beder om i deres udbud af ældremad.

Summen af alt dette betyder, at alt for mange ældre i Danmark ikke får daglige måltider i en kvalitet, som vi kan være bekendt. Det kan og skal vi gøre meget bedre.  

Første skridt på vejen
Selvom det er et lille skridt, er vi i Københavns Madhus glade for, at regeringen nu giver kommunerne mulighed for at søge midler til at kigge nærmere på området og forhåbentlig være klar til at se nærmere på de mange løsninger, der ligger ligefor: Mad af højere kvalitet, hvor udgangspunktet er mad der giver livskraft og skaber glæde via velsmag, den rigtige anretning og fordi maden er genkendelig frisk.

Med denne pulje er der ingen undskyldning for de kommuner, der tager deres ældre alvorligt. Der er alle muligheder for at tage de første skridt mod bedre og mere værdig ældremad.