Kommuner skal opspore udsatte børn tidligere
Pernille Diana Castle Møller
RedaktionsassistentDe tydelige problemer har vi jo altid set, men mellemgruppen opdager vi først, når de starter i skole, og problemerne er taget til. Der skal gribes ind, selv når problemerne er små. Lidt ekstra opmærksomhed fra pædagogerne kan gøre en betydelig forskel for barnets senere trivsel.
Jill Mehlbye
Progamleder i KORA
FAKTA
Opsporingsmodellen støttes af Socialstyrelsen med 16 mio. kroner.
Projektet har løbet fra 2010 til december i 2012.
Fem kommuner fik bevilling til at indgå i projektet: Assens, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg.
KORA har udarbejdet modellen i samarbejde med UdviklingsForum og Danmarks Evalueringsinstitut.
Opsporingsmodellen dækker alderstrinnene 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år.
En stor andel børn med trivselsproblemer starter i børnehaveklasse, uden at pædagoger eller andre fagpersoner har grebet ind og handlet på tidlige tegn på mistrivsel.
En ny opsporingsmodel skal klæde kommunerne bedre på til at opdage børns små tegn på trivselsproblemer tidligere end nu.
Modellen skal især hjælpe med at opspore tegn hos den gruppe af børn, som ikke viser tydeligt tegn på mistrivsel, forklarer programleder på projektet, Jill Mehlbye.
"Kommunerne har ikke haft adgang til lignende redskaber før, hvor de systematisk går alle børn igennem og vurderer, om de trives og udvikler sig," siger Jill Mehlbye til Altinget.dk.
Og mange kommuner har ifølge Jill Mehlbye vist stor interesse for modellen, da de har haft et ønske om at blive fagligt rustet til at opspore udsatte børn tidligere og sikre et bedre samarbejde på tværs af faggrupper.
”De tydelige problemer har vi jo altid set, men mellemgruppen opdager vi først, når de starter i skole, og problemerne er taget til. Der skal gribes ind, selv når problemerne er små. Lidt ekstra opmærksomhed fra pædagogerne kan gøre en betydelig forskel for barnets senere trivsel,” siger Jill Mehlbye.
Jill Mehlbye nævner små tegn som nervøsitet, indelukkethed, barnet græder meget eller koncentrationsbesvær, som man skal være særligt opmærksom hos børn, fordi det kan være tegn på mistrivsel.
Modellens syv metoder
På initiativ fra Socialstyrelsen har KORA udviklet opsporingsmodellen, som primært skal styrke samarbejdet mellem forældre, kommune, pædagoger, skoler og eksperter, således at udsatte får hurtig og rigtig støtte.
- Ekstern sparring og supervision: Faglig viden og opkvalificering skal give mere sikkerhed i tolkning og forståelse af børns problemer.
- Småbørnsteam: Alle børn skal være synlige - især de helt små. Og der skal sikres en solid indsamling og spredning af den nyeste viden om helt små børns tegn på manglende trivsel.
- Trivselsskemaer: Regelmæssig fokus på alle børns trivsel skal sikre hurtigere reaktion, når børn har behov for særlig opmærksomhed og støtte.
- Overgangsskema og evalueringsmøder: Formidling af viden ved alle overgange i barnets liv (for eksempel fra børnehave til skole) sikrer øget opmærksomhed på de nye børn og viden om hinandens kultur.
- Dialogmodel: Effektive møder, hvor mål med og resultat af møder er klare for alle og skaber et fælles udgangspunkt for at handle.
- Tovholder: Skal sikre bedre koordination mellem de professionelle med forældre som aktive medspillere.
- Barnets reform: Underretninger, hurtige og relevante reaktioner, øget samarbejde og koordination omkring den fælles indsats over for socialt udsatte børn.
Social
