Konsulent: Både tolke og tolkebrugere mangler kompetencer

Af Nikolaj Lund Klinting
Konsulent i Job-Matrix Consulting

Den offentlige sektor i Danmark på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau har store udfordringer med at sikre en ordentlig tolkebistand til de borgere, der ikke taler dansk.

I den offentlige debat har man kunnef læse mange forslag til, hvordan tolkene kan opkvalificeres efter historier om katastrofal tolkning i sundhedsvæsenet og ringe kontrol med Rigspolitiets tolke. Udfordringen ligger dog ikke nødvendigvis kun ved tolkene, men også i strukturerne omkring tolkene.

Job-Matrix Consulting har valgt at undersøge sagen. Vi har spurgt kommunalt ansatte tolkebrugere til deres viden, erfaringer og holdninger til brugen af tolke. Et af de mest overraskende fund er, at tolkebrugerne i kommunerne ser ud til at mangle kompetencer inden for brugen af tolke.

Mange tolkebrugere oplever, at tolkene blander sig i samtalen og kommer med tillægsinformationer, som tolkebrugeren ikke nødvendigvis kan forstå. Derudover oplever en del også, at tolkene har svært ved at oversætte fagudtryk.

Nikolaj Lund Klinting
Konsulent i Job-Matrix Consulting

Brugere ved ikke nok om kvalitet
Mange af deltagerne i undersøgelsen ved ikke, hvordan kvaliteten af en tolks arbejde bør vurderes, og fokuserer på, hvorvidt samtalen glider, og om tolken har gode danskkundskaber. Denne manglende viden hænger sammen med, at næsten 40 procent svarer, at deres afdeling ikke har fælles retningslinjer for, hvordan kvaliteten af en tolks arbejde bør vurderes.

Langt størstedelen af respondenterne vurderer, at de giver tolkene rimelige arbejdsbetingelser, men det er samtidig kun en fjerdedel, der briefer tolkene om en samtales mål og rammer, og det er de færreste tolkebrugere, der er opmærksomme på at give tolken en kort pause. Samtidig peger vores undersøgelse på, at mange af tolkebrugerne ikke er opmærksomme på deres manglende kompetencer, da flertallet af respondenterne samtidig vurderer, at de ikke har behov for mere viden om brugen af tolke.

Vores mest problematiske fund er, at et godt samarbejde mellem tolkebrugerne og tolkene bliver umuliggjort af de rammer, som kommunerne stiller op for brugen af tolke. Der gives kun sjældent tid nok til, at tolk og tolkebruger kan skabe et ordentligt samarbejde, som kan sikre borgernes rettigheder.

Nikolaj Lund Klinting
Konsulent i Job-Matrix Consulting

Der er dog stadig flere alvorlige problemer med tolkenes arbejde, hvilket vores undersøgelse også bekræfter. Mange tolkebrugere oplever, at tolkene blander sig i samtalen og kommer med tillægsinformationer, som tolkebrugeren ikke nødvendigvis kan forstå. Derudover oplever en del også, at tolkene har svært ved at oversætte fagudtryk.

Rammerne umuliggør samarbejde
Vores mest problematiske fund er, at et godt samarbejde mellem tolkebrugerne og tolkene bliver umuliggjort af de rammer, som kommunerne stiller op for brugen af tolke. Der gives kun sjældent tid nok til, at tolk og tolkebruger kan skabe et ordentligt samarbejde, som kan sikre borgernes rettigheder. Derudover bliver der også hyppigt brugt videotolkning, selvom fremmødetolkning er tolkebrugernes klart foretrukne type.

Tolkebureauerne er en anden forhindring for et succesfuldt samarbejde. Flertallet af tolkebrugerne vurderer, at de ville kunne løse deres arbejde bedre, hvis de selv kunne vælge, hvilken tolk de bruger. Det er der dog sjældent mulighed for ved de fleste bureauer, og der sendes derfor en tilfældig tolk fra gang til gang. Kombineret med generelt ringe kvalitetskontrol af tolkene fra bureauernes side gør dette, at tolkebrugerne deltager i et lotteri om gode og dårlige tolke, hver gang de bestiller en tolk.

Der skal to til tango – og til at samarbejde. Det er ikke tilstrækkeligt at opkvalificere tolkene for at løse de aktuelle udfordringer, hvis tolkebrugerne alligevel ikke har kompetencerne til at benytte tolke. Der er også brug for, at de offentlige institutioner skaber de rigtige rammer for et succesfuldt samarbejde mellem tolk og tolkebruger.