Kronik: Vi frygter, at jobcentrene bidrager til selvmord

Af Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møller
Sociale debattører 

Vi har i en årrække fulgt situationen med jobcentrenes sagsbehandling af landets syge i forskellige fora. Det, vi erfarer, foruroliger os.

Mennesker med alvorlige sygdomme og handicap fortæller, at de er så udmattede og nedkørte af systembehandlingen, at de ikke orker mere. De har mistet håbet om en værdig fremtid.

I den direkte kontakt med alvorligt syge er vi således stødt på opråb fra selvmordstruede, personlige udtalelser om selvmordsforsøg og/eller ønsker om selvmord såvel som beretninger fra pårørende. 

Det er barske vidnesbyrd, der ikke stemmer overens med de officielle politiske udtalelser om, at man ønsker "at hjælpe de syge", og at alvorligt syge "selvfølgelig skal have en førtidspension", sådan som vi utallige gange har hørt blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) sige.

Eksempler på selvmord blandt syge
Vi hører igen og igen, at lægeudtalelser ikke bliver respekteret. Det gælder også lægelige advarsler om, at borgere er selvmordstruede og på sammenbruddets rand. Syge og selvmordstruede overvældes af systemets magtfuldkommenhed. De mangler indflydelse på egen sag, og det afføder afmagt og opgivenhed.

At jobcentre kan skubbe syge borgere ud i selvmord, blev tydeligt med Leif og Ivalo. De valgte begge at begå selvmord og advarede forinden jobcentret om, at de ikke kunne tåle dets behandling, og at de havde selvmordstanker.

Lisbeth Riisager Henriksen og Lena Dahl Møller
Sociale debattører

Sammenholdt med økonomiske problemer og alvorlig sygdom med videre, så kan det tage håbet og livsgnisten fra mennesker. Vi mistænker derfor, at jobcentre i nogle tilfælde skubber mennesker ud i selvmord.

Derfor appellerer vi til politikerne om tvingende nødvendige ændringer i den lovede kommende evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er livsnødvendigt, at lægeudtalelser fremover får forrang i vurderingen af arbejdsevnen.

At jobcentre kan skubbe syge borgere ud i selvmord blev tydeligt med Leif og Ivalo. De valgte begge at begå selvmord og advarede forinden jobcentret om, at de ikke kunne tåle dets behandling, og at de havde selvmordstanker.

Leif fra Fredericia begik selvmord i 2017. Han var slidt op af mange års hårdt arbejde, havde diskusprolaps og så stærke smerter, at han knap nok kunne gå eller forlade sin lejlighed. Alligevel blev han nægtet afklaring og fastholdt på en lav ydelse.

En af hans venner optog uden hans vidende en video, hvor han selv fortæller, hvordan han blev behandlet af jobcentret i Fredericia Kommune. Han fortæller, at man i jobcentret godt var klar over, at han var selvmordstruet. Det havde han nemlig haft en detaljeret snak med sagsbehandleren om, hvor han blandt andet har fortalt, at han ikke havde råd til psykologhjælp. Alligevel blev han ikke reddet.

Ivalo fra København tog sit eget liv i 2018. Hun led af svær angst, depression, borderline, alkoholmisbrug og havde også tidligere været selvmordstruet – alt sammen særlige risikofaktorer for selvmord. Hun havde levet næsten ti år som hjemløs, da hun i 2017 opnåede at få fast bopæl.

Men Københavns Kommunes sanktionsenhed, K-kassen, valgte at lukke for hendes kontanthjælp i tre måneder, fordi hun som konsekvens af sin psykiske sygdomstilstand ikke dukkede op til et møde på jobcentret. Det gjorde de, selvom man i kommunen godt vidste, at hun var selvmordstruet.

Det fik den konsekvens, at hun i begyndelsen af 2018 igen blev hjemløs og måtte lade sig indlægge på et psykiatrisk hospital. Der begik hun selvmord. Hun efterlod sig tre børn.

Jobcentret gør syge mere syge
I en jobcenterundersøgelse udarbejdet af Psykiatrifonden og Sind i 2019 fremgår det, at hver anden sygemeldte tilknyttet et jobcenter har oplevet, at jobcentret i sagsbehandlingen har tilsidesat deres helbred og set bort fra speciallægeerklæringer.

Det er stærkt bekymrende læsning, der dokumenterer vores erfaringer.

I undersøgelsen var 1.400 sygemeldte på forskellige forsørgelsesydelser blevet spurgt om, hvordan de har oplevet mødet med jobcentersystemet.

Konklusionen er: Jobcentre gør sygemeldte borgere mere syge. Foruden tilsidesættelse af deres helbred rummer den blandt andet følgende erfaringer:

• Næsten syv af ti oplever, at jobcentret belaster deres livskvalitet.
• Godt tre af ti beretter, at jobcentret har sat gang i aktiviteter, eksempelvis arbejdsprøvninger, der direkte har forværret deres helbred.
• Knap seks af ti har oplevet et pres fra jobcentret i forhold til at arbejde mere, end de kan magte. 
• Mere end to af ti sygemeldte har tanker om, at livet ikke er værd at leve. 
• Knap én af ti personer overvejer selvmord. 

Borgerne oplever usikkerhed og angst om fremtiden, uforudsigelig sagsbehandling og endeløse afklaringsforløb. Følelse af håbløshed og manglende værdighed er udbredt. Jo længere tid, sygemeldingen varer, jo mere belaster tilknytningen til jobcentret livskvaliteten.