Kulturen som spærrebom:

KLUMME: Det er helt utilstrækkeligt med uddannelse og flere tilbud fra kommunerne, hvis indvandrerkvinder reelt forhindres i at tage imod jobs af deres mænd, skriver Erik Holstein fra Altinget/Integration.
Erik Holstein

I så fald er der brug for en kulturel kamp mod kønsrollemønstre, der muligvis var anvendelige i et feudalt samfund, men som bestemt ikke er det i et moderne velfærds-samfund med rettigheder og pligter

Erik Holstein
Redaktør af Altinget/Integration
TYRKISKE KVINDERS tilknytning til det danske arbejdsmarked er ikke kun et spørgsmål om manglende færdigheder, der kan løses ved bedre uddannelse. Når det hører til undtagelserne, at tyrkiske kvinder befinder sig på arbejdsmarkedet, er der i høj grad også kulturelle forklaringer.

Resultatet fremgår af en yderst interessant undersøgelse udført for Integrationministeriet, en undersøgelse som ikke helt har fået den pressedækning, den fortjener. For den er velegnet til at belyse, hvorfor de forskellige beskæftigelses-tiltag over for visse grupper af indvandrerkvinder kun i begænset omfang har båret frugt.

Det fremgår af undersøgelsen, at de tyrkiske mænd er "meget påpasselige" med, at kvinderne ikke får et arbejde, der "drager kvindens omdømme i tvivl" - og at manden kontrollerer dette ved at følge kvinden til og fra jobsamler - "ofte under dække af at være tolk". Det afskærer blandt andet mange tyrkiske kvinder for natarbejde, arbejde med kurser, hvor der er fremmede mænd og arbejde med personlig pleje af mænd.

DET ER HELT NORMALT, at tyrkiske kvinder afbryder en uddannelse eller et arbejdsforhold, når de får børn - og det forventes at kvinden fortsat står for husholdning og børnepasning, selvom hun får et arbejde.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00