Debat

Lektor: Vi bør have ny uddannelse med fokus på retssikkerhed i det offentlige

DEBAT: Retssikkerheden på socialområdet er svækket og Folketinget må se på, hvordan borgerne kan genfinde tilliden til det offentlige. En ny uddannelse er en del af svaret, skriver lektor. 

Tiden er kommet til at udvikle en helt ny uddannelse, der kan sikre såvel de rette kompetencer som lysten til at understøtte tilliden i befolkningen, skriver lektor.
Tiden er kommet til at udvikle en helt ny uddannelse, der kan sikre såvel de rette kompetencer som lysten til at understøtte tilliden i befolkningen, skriver lektor.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Lykke Dalmar
Cand.jur., lektor og juridisk konsulent

På baggrund af den seneste tids undersøgelser af retssikkerheden på det sociale område må Folketinget forholde sig til, hvordan vi borgere kan genfinde tilliden til det offentlige. Uden retssikkerhed ingen tillid.

Det er primært uddannede socialrådgivere, der varetager myndighedsarbejdet på det sociale område. Det er dem, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt en borger har – eller ikke har – ret til en ydelse.

At træffe afgørelser forudsætter en forudgående proces, der kræver kendskab til såvel den ydelse, der skal træffes afgørelse om, og til de regler, der skal understøtte borgerens retssikkerhed i processen, for eksempel indhente relevante oplysninger, inddrage og partshøre borgeren.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Adskillige undersøgelser og rapporter, eksempelvis Advokatrådets rapport fra 2 juni i år om handicappedes retssikkerhed og BDO´s rapport om Fanø Kommunes børneområde, viser med al tydelighed, at processerne ikke overholdes.

En generalistuddannelse
Socialrådgiveruddannelsen træner ikke de studerende i denne proces. Det retlige element fylder mindst på uddannelsen, og der bliver ikke selvstændigt afprøvet i disse kompetencer på uddannelsen.

Folketinget må derfor stille spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at de offentligt ansatte, der skal udøve myndighed, har de nødvendige grundlæggende uddannelsesmæssige kompetencer?

Pernille Lykke Dalmar
Cand.jur., lektor og juridisk konsulent

I 2011 blev socialrådgiveruddannelsen ændret, blandt andet på baggrund af en arbejdsmarkedsundersøgelse foretaget af EVA. Et af ønskerne var at styrke socialrådgiveres juridiske og økonomiske kompetencer.

Socialrådgiveruddannelserne i Danmark skulle lave en national studieordning. Det arbejde deltog jeg i. Det blev i arbejdet helt klart, at socialrådgiverprofessionen ikke anser opgaven med at træffe afgørelser som en del af socialrådgiverens metoder.

Læs også

Jeg har nysgerrigt fulgt socialrådgiverprofessionens opfattelse af deres professionsidentitet – og eksempelvis har Anne Jørgensen, formand i Region Syd, i et åbent brev til Fanø Kommune skrevet, at socialrådgiveruddannelsen er en generalistuddannelse, og at det er arbejdsgivernes opgave at sikre, at de nyansatte kan løse opgaven.

Grundlæggende kompetencer mangler
10. juni, havde Advokatsamfundet et opråb i Jyllands Posten om, at det offentlige må få styr på retssikkerheden for det udsatte borgere.

Men hvordan kan det offentlige få styr på retssikkerheden, når mange ansatte, såvel ledere som medarbejdere, i dag ikke har de grundlæggende og helt nødvendige kompetencer til at understøtte borgernes retssikkerhed i sagsprocessen?

Kan det tænkes, at der også er udfordringer på flere andre myndighedsområder, hvor de ansatte ikke har uddannelse i myndighedsudøvelse? Eksempelvis det tekniske område i kommunerne eller skoleforvaltningerne, hvor de ansatte ikke har en uddannelse, der klæder dem på til at arbejde i – eller for – det offentlige.

Uddannelse skal få borgernes tillid tilbage
Folketinget må derfor stille spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at de offentligt ansatte, der skal udøve myndighed, har de nødvendige grundlæggende uddannelsesmæssige kompetencer?

Mon ikke svaret er, at tiden er kommet til at udvikle en helt ny uddannelse, der kan sikre såvel de rette kompetencer som lysten til at understøtte tilliden i befolkningen?

En uddannelse med fokus på myndighedsudøvelse som selve rammen for uddannelsen, kan udbygges med eksempelvis kommunikation, sociologiske-, samfundsmæssige og psykologiske perspektiver og fag-faglig viden, der relateres til myndighedsudøvelsen som kerneopgaven.

En sådan uddannelse ville træne de studerende i at udøve myndighed. Uddannelsen vil samtidig klæde de studerende på til at yde den lovpligtige rådgivning og vejledning til borgerne.

Inspireret af Sven Brinkmann: Det vi har fokus på og øver os i, bliver vi gode til.

Jeg deltager gerne i udviklingen af en uddannelse, der har som formål at genvinde og understøtte borgernes tillid til det offentlige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00