Løft af dagtilbud kan give pædagoger mindre tid til børnene

DAGTILBUDSREFORM: Pædagogisk personale bruger allerede en femtedel af deres arbejdstid på andet end børnene. Ny lovgivning på dagtilbudsområdet vil medføre endnu flere dokumentationskrav, lyder kritikken fra KL.

78,5 procent. Det er den andel af en arbejdsdag, som pædagogisk personale i landets daginstitutioner ifølge en nylig analyse i gennemsnit bruger sammen med børnene.

Men pædagogerne risikerer at få endnu mere travlt med papirarbejde og dokumentation - og mindre tid til børnene, hvis Folketinget vedtager den reform af dagtilbudsområdet, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale før sommerferien.

Sådan lyder advarslen fra Kommunernes Landsforening (KL), som frygter mindre tid til kerneopgaven, hvis den nye lovgivning på dagtilbudsområdet gennemføres.

"Vi vil jo alle sammen gerne have mindre dokumentation, administration og bureaukrati og mere tid til det væsentligste, nemlig samvær med børnene. Men der ligger desværre nogle elementer i det her lovforslag, som trækker i den stik modsatte retning," siger Benedikte Kiær (K), medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg og borgmester i Helsingør Kommune.

Løft på 580 millioner kroner
Regeringen indgik i juni aftalen 'Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet', som skal styrke børns læring og trivsel og give forældre mere frit valg og fleksible tilbud. Med aftalen udmøntes 580 millioner kroner, som over fire år skal skabe et løft af dagtilbudsområdet.

KL's Børne- og Kulturudvalg har netop udtrykt deres bekymring i et brev til børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Selv om aftalen indeholder mange gode elementer, risikerer de statslige krav til dokumentation og bureaukratiske procedurer at at skabe det stik modsatte af et løft, fordi det stjæler tid fra kerneopgaven, lyder det fra kommunerne.

Blandt tidsrøverne fremhæver KL blandt andet en ny informationsportal, som forældre kan bruge til at sammenligne dagtilbud. Det vil kræve øget dokumentation og mere indberetning fra de enkelte institutioner.

"Er det virkelig det, forældrene efterspørger? De fleste navigerer efter von hörensagen og besøger selv de institutioner, de er nysgerrige efter at vide mere om. Det er mere bureakrati og bøvl, end der er reel merværdi og kvalitet for forældrene," siger Benedikte Kiær.

Stjæler tid fra kerneopgaven
KL vender sig også imod nye krav til opgørelse af normeringsstatistikken, som kræver, at hver enkelt kommune skal forholde sig til og validere oplysninger tilsendt fra Danmarks Statistik.

Til sidst vil staten som led i aftalen også gennemføre flere omfattende kortlægninger og analyser, som ifølge KL også kommer til at stjæle tid fra de kommunalt ansatte. 

”Staten iværksætter en række omfattende kortlægninger og analyser blandt kommunalt ansatte, som tager tid fra kerneopgaven og kræver administration. Det er bekymrende og giver slinger i valsen i forhold til den vigtige og store opgave, som venter alle aktører forude,” siger Benedikte Kiær.

Mistillidserklæring
Et centralt element i aftalen er en styrket pædagogisk læreplan, som der både blandt kommunerne og de fleste andre aktører på dagtilbudsområdet er stærk opbakning til.

Kommunerne mener dog, at den politiske aftale stiller alt for firkantede krav til læreplanerne - og dermed efterlader alt for lidt kommunalpolitisk råderum.

"Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at vi ikke må gå ind i tættere samspil med forældrene og udvikle vores daginstitutioner - for eksempel med fastsættelse af mål i læreplaner. Vi er jo hamrende ambitiøse med vores daginstitutioner rundt omkring i kommunerne, så det virker ærligt talt som en mistillidserklæring, at man på Christiansborg finder det nødvendigt at udstede doktriner," siger Benedikte Kiær.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) understreger, at det pædagogiske personale skal bruge så meget tid som overhovedet muligt med børnene.

"Med dagtilbudsaftalen er et bredt flertal i Folketinget enig om at styrke dagtilbuddene på en række områder. Kommuner og dagtilbuddene skal ikke pålægges en masse bureaukrati og firkantede krav til, hvordan opgaven skal løses. Dagtilbud må således ikke pålægges tiltag, der rækker ud over den pædagogiske læreplan,” skriver hun i en mail til Altinget.

”Også i forhold til forslagene, der handler om at give forældrene bedre mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen og mere gennemsigtelighed, har vi lagt vægt på, at vi som udgangspunkt kun anvender oplysninger, vi allerede har, og at kommunerne i vidt omfang kan tilrettelægge løsninger, som giver bedst mening i den enkelte kommune,” lyder ministerens reaktion på kritikken endvidere.

Høringsfristen for regeringens udkast til lovforslag udløb i slutningen af oktober. Det endelige forslag forhandles i den kommende tid på plads mellem regeringen og forligspartierne, og ventes ifølge lovkataloget fremsat til januar.

Forrige artikel 3 ud af 4 lokale kandidater vil have flere hænder i hjemmeplejen 3 ud af 4 lokale kandidater vil have flere hænder i hjemmeplejen Næste artikel Krav fra Dansk Folkeparti skaber satspulje-sammenbrud i 11. time Krav fra Dansk Folkeparti skaber satspulje-sammenbrud i 11. time