Debat

Lokale netværk for kvinder fremmer integration

STAFET: Kvinder i etniske minoritetsmiljøer skal mødes i øjenhøjde. Det gør Bydelsmødrene ved at skabe lokale netværk, skriver Mai-Britt Haugaard Jeppesen fra Bydelsmødrenes Landsorganisation.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Seniorkonsulent, Bydelsmødrenes Landsorganisation

Historien om Bydelsmødrene begynder i Berlin i 2006, da den daværende integrationsminister, Rikke Hvilshøj, var på studietur. Hun besøgte blandt andet de tyske Bydelsmødre,Stadtteilmütter, og blev meget inspireret.

Tilbage i Danmark satte hun gang i Bydelsmødre-indsatsen. De første Bydelsmødre blev uddannet i 2008. Den 23. marts 2011 samledes de ca. 20 Bydelsmødre-grupper og stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation for at sikre forankring og udvikling af Bydelsmødrene på Landsplan.

Hjælp til selvstændighed
Bydelsmødrene uddannes til at støtte andre kvinder, så kvinderne kan tage styring over eget liv. Bydelsmødre rådgiver ikke, de lytter, viser muligheder og hjælper kvinden til at træffe den beslutning, der er rigtig for hende. Ved at Bydelsmoren bruger sit modersmål og sin livshistorie, giver det kvinden mulighed for identifikation. Udover at kvinden føler sig mødt i øjenhøjde og med respekt, bygger identifikationen bro til kvindens tro på, at også hun kan tage magten over sit eget liv, ligesom hun kan se, at Bydelsmødrene har.

Fakta
Altinget | Social har startet en socialstafet med fokus på alle de gode eksempler på socialområdet. Tiltag og projekter, der virker og finder sted blandt kommuner, stat, frivillige, organisationer osv.

Det gode eksempel kan spænde mellem alt fra bedre udnyttelse af plejehjælperes tid - til kommuner, der hjælper folk tilbage på arbejdsmarkedet efter svære sociale problemer.

Tidligere social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) satte stafetten i gang med et indlæg 16. marts 2012.

Læs indlæg af tidligere modtagere af stafetten her.

Bydelsmødre-indsatsen bygger på det mange af kvinderne allerede gør, nemlig at dele den viden og de erfaringer, de har. Ved at give en gruppe kvinder faktuel viden og information om samfundet og lade denne viden spredes mellem andre kvinder, styrkes hele netværkets vidensniveau. Styrken ved at organisere det i form af Bydelsmødre er, at den viden, som spredes, ikke bygger på enkeltstående personlige erfaringer, men bygger på faktuel viden om enten lokalsamfundet eller faglige emner.

En lokalt organiseret indsats
Bydelsmødrene er lokalt organiseret i grupper eller foreninger, som så alle er organiseret under Bydelsmødrenes Landsorganisation med et lille sekretariat tilknyttet. Initiativet til at opstarte en Bydelsmødre-gruppe er lokalt. Det første skridt er at uddanne en gruppe Bydelsmødre og etablere et lokalt netværk. Den lokale Bydelsmødre-gruppe skal altid ses som en del af en større indsats i et lokalområde, ikke som en indsats ved siden af eller i konkurrence med andre indsatser.

For Bydelsmødrene handler det om at komme i kontakt med kvinder, som lever isoleret. Mange af dem taler ikke så godt dansk og har desuden mistillid til det omkringliggende samfund. Bydelsmødrenes mulighed for at skabe kontakt er enestående.

Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Seniorkonsulent, Bydelsmødrenes Landsorganisation

Lokalt handler det for Bydelsmødrene om at komme i kontakt med kvinder, som lever isoleret. Mange af dem taler ikke så godt dansk og har desuden mistillid til det omkringliggende samfund. Bydelsmødrenes mulighed for at skabe kontakt er enestående. Bydelsmødrene kan de sprog, som er nødvendige, kvinderne kan umiddelbart identificere sig med Bydelsmødrene, og Bydelsmødrene er ultra-lokale og meget fleksible.

Samtale: Kvinden og Bydelsmødrene
Et sted i Danmark blev en Bydelsmor kontaktet af en beboer. Beboeren var bekymret for sin nabo. Bydelsmoren ringede på døren. Bag døren boede en kvinde med sine to børn. Hendes mand havde forladt hende. Hun havde ingen penge, ingen mad, og hun kendte ingen udover sin mand og hans familie. Hun kunne ikke tale dansk, og hun vidste ikke, hvad kommunen var, eller hvordan hun kunne få hjælp. Bydelsmoren gik i gang med at kontakte kommunen, få skrevet børnene op til institution, få kvinden tilmeldt jobcentret og få kvinden på danskkursus. I løbet af kort tid var kvinden og hendes to børn sikret. Og nu drømmer kvinden om en uddannelse.

Bygge bro: Skolen og Bydelsmødrene
Et andet sted i Danmark kæmpede en skole med at få forældre med etnisk minoritetsbaggrund til at komme til forældremøder og andre arrangementer på skolen. De syntes, de havde prøvet alt, men intet hjalp. De spurgte de lokale Bydelsmødre, om de kunne hjælpe. Bydelsmødrene påtog sig opgaven med hver gang før et arrangement at ringe rundt og fortælle forældrene om arrangementet og sige, at de skulle komme ned på skolen og være med. Samarbejdet har været en stor succes. Nu møder stort set alle forældre op.

Skabe netværk: Kvindecafé og Bydelsmødrene
Et tredje sted i Danmark havde tre Bydelsmødre sammen med helhedsplanen lavet en kvindecafe, hvor områdets kvinder mødtes. Bydelsmødrene sørgede for at invitere forskellige mennesker, som holdt oplæg for kvinderne. Fx en læge, som fortalte om kvindesygdomme, en psykolog som fortalte om teenagere.

En Bydelsmor havde gennem længere tid hjulpet sin nabo med at forstå Danmark, med at hjælpe hendes børn, med at gå til møder og mange andre ting. Kvinden var alene, hun havde ingen mand, venner eller familie omkring sig og talte dårligt dansk. Bydelsmoren inviterede kvinden med i cafeen hver fredag. I begyndelsen ville kvinden ikke med, hun var genert og turde ikke. Efter mange invitationer gik kvinden med Bydelsmoren. Og kvinden blev en del af et netværk - og selv om kvinden stadig har mange problemer, har hun nu et netværk omkring sig, som kan støtte hende, og som hun kan tale med om sine bekymringer.

Den sidste evaluering viste, at en Bydelsmor i gennemsnit har tre kontakter per måned. Det kan være tre forskellige kvinder eller tre samtaler med samme kvinde. Evalueringerne viser, at de kvinder, som har kontakt med Bydelsmødre, oplever, at de får den viden, som de har behov for. Selv om indsatsen ikke har fokus på Bydelsmødrenes eget udbytte, viser evalueringer desuden, at Bydelsmødrene selv gennemgår en gevaldig udvikling, når de bliver Bydelsmødre. Blandt andet kan man se, at Bydelsmødrenes selvværd styrkes, deres tilknytning til det danske samfund styrkes, og de bliver mere aktive.

I dag er der 450 aktive Bydelsmødre. De taler 54 sprog og repræsenterer 41 nationaliteter. Bydelsmødrenes Landsorganisation er en privat non-profit organisation etableret under Center for Socialt Ansvar, som også driver Natteravnene, Erhvervsguiderne, Bag Facaden og FamilieIværksætterne. 

Stafet til Kringlebakken 
Altingets sociale stafet er blevet givet til mange relevante aktører. Vi mener den næste i rækken til at modtage stafetten er Kringlebakken. Kringlebakken er et kærligt pusterum for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og deres børn.

Kringlebakken har øje for, rum til, og forståelse for de kvinder, som lever i en udsat livssituation, og hjælper kvinder, som umiddelbart opfattes som ressourcesvage. Med udgangspunkt i kvinderne og deres ressourcer støttes de skridt for skridt til at tage ansvar for eget liv. Gennem husets aktiviteter, omsorg, fokus på ressourcer og tro på kvinderne, empowermentes de. Således styrkes kvindernes selvværd, deres solidaritet med de andre kvinder og deres tillid til samfundet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00