Debat

LOS: Driftsoverenskomster hjælper ikke det udsatte barn

DEBAT: Tilsynet skal styrkes, men vi må ikke begrænse kommunernes frie valg i bestræbelserne på at sikre kvaliteten på de sociale tilbud, skriver Michael Graatang.

Vi skal huske at tale om de ting, der fungerer godt i de sociale tilbud, skriver Michael Graatang. <br>
Vi skal huske at tale om de ting, der fungerer godt i de sociale tilbud, skriver Michael Graatang.
Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Michael Graatang
Direktør i LOS, landsorganisationen for sociale tilbud

I debatten om de sociale tilbud og Socialtilsynet er jeg overbevist om, at ingen er uenige i, at Socialtilsynet skal have redskaber til at sikre kvaliteten, og der skal skrides til handling ved dårlig kvalitet på de sociale tilbud.

Der, hvor uenigheden synes at være størst, handler det om to retninger: Er det kommunens politikere og sagsbehandlere, der beslutter, hvilket tilbud der er det bedste til borgeren? Eller er det Folketinget og lovgivningen, der skal diktere, hvilke selskabskonstruktioner og dermed tilbud kommunerne må vælge mellem?

For LOS er svaret klart: Vi skal sætte borgeren i centrum.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Bevar det fulde kommunale selvstyre
Det gør vi bedst ved at bevare det fulde kommunale selvstyre og lade det være hensynet til det enkelte menneske, der afgør valget af det sociale tilbud.

Derfor må vi også debattere, hvordan kommunerne får det tilsyn, der kan danne det bedste grundlag for deres valg af tilbud til borgerne. Der er brug for, at kommunerne melder sig aktivt ind i debatten

Kan vi blive bedre til at samarbejde og anerkende hinanden, uanset om et tilbud er offentligt, ikke offentligt, fondsejet eller privat, så kan vi løfte kvaliteten yderligere. Alt kan ikke styres af et tilsyn.

Michael Graatang
Direktør i LOS, landsorganisationen for sociale tilbud

Forudsætningen for høj kvalitet i kommunernes handlemuligheder inden for det specialiserede socialområde er den gode visitation, høj faglighed og en diversitet af forskellige tilbud, der er målrettet kommunens borgere.

Ansvaret for kvaliteten er fordelt mellem det sociale tilbud, kommunen og til dels Socialtilsynet. Men det hele står på skuldrene af en lovgivning, der sikrer både det kommunale selvstyre og et bredt udbud af sociale tilbud.

Driftsoverenskomster løfter ikke det udsatte barn
Jeg har set, at flere har talt om forskellige begrænsninger af udbuddet af sociale tilbud og i det kommunale selvstyre.

På Socialdemokratiets nyligt overståede kongres fremlagde partiet et forslag om, at sociale tilbud, der er målrettet børn, ikke må have overskud. Partiet vil have, at kommunerne skal vælge leverandører, der har en driftsoverenskomst med kommunen.

Forslaget får mig til at stille to spørgsmål. Er begrænsningen kommunernes ønske? Gavner det pris og kvalitet?

Det første spørgsmål må KL svare på. Det andet har jeg et klart svar på.

Det vil ikke gavne kvaliteten. Konsekvensen vil være, at kommunen får et mindre udbud af sociale tilbud at vælge imellem. Det gavner ingen. Tværtimod.

Vi løfter hverken børnene mere eller mindre, fordi overskuddet er på to eller fem procent. Det, der løfter kvaliteten for borgeren, er høj faglighed, og borgerne får et tilbud, der passer til borgerens behov. Det er det, LOS arbejder for.

Kommunernes valg
Men skal kommunerne så blot acceptere, at et tilbud laver overskud på udsatte børn?

Det må den enkelte kommune svare på. For det er jo præcis det, det kommunale selvstyre handler om. Kommunerne skal selv vælge, hvilke kriterier de vil opstille for deres valg.

Betyder det noget for kommunen, om tilbuddet er offentligt, ikke offentligt, fondsejet eller privatejet? Betyder det noget, om tilbuddet har et stort eller et lille overskud? Det valg skal den enkelte kommune kunne tage.

Derfor skal vi have et tilsyn, der kan skabe den gennemsigtighed, der er forudsætningen for, at kommunerne kan træffe et oplyst valg. Som borgere forventer vi, at kommunerne køber deres ydelser efter princippet bedste kvalitet til bedste pris.

Handler en kommune med et socialt tilbud, der har overskud, som efter deres mening er for store, kan kommunen vælge en anden leverandør eller forhandle en anden pris. Det gælder uanset, om det drejer sig om snerydning, rengøring, asfalt eller sociale tilbud.

Fortsæt det gode arbejde
Der har været debatteret, talt og skrevet meget om det, der ikke fungerer i de sociale tilbud i Danmark. Men knap så meget om det, der fungerer.

Det er ærgerligt, fordi vi skal bygge videre på de mange positive resultater og historier, som hver dag bliver skabt ude i de sociale tilbud.

Jeg har været en af de første til at tage afstand, når kvaliteten i borgerens behandling på de sociale tilbud ikke er god nok. Men vi lærer ikke ved kun at se på fejl og mangler. Vi lærer også af at se på det, der fungerer. Det skal vi huske, når vi tager fat på evalueringen af Socialtilsynet.

Vi skal ikke kun evaluere på baggrund af enkeltsager men også på baggrund af den evaluering af tilsynsreformen, som Socialtilsynet udkom med i foråret.

I rapporten kan man se, at siden 2015 er kvaliteten steget på 77 procent af de sociale tilbud. Rapporten ser overordnet på kvaliteten ved at se på tilsynsrapporterne, hvor tilbuddene få en karakter på mellem et og fem point. De offentlige tilbud scorer gennemsnitligt en karakter på 4,26 point, mens de ikkeoffentlige ligger lidt højere på 4,36 point.

Alt kan ikke styres af et tilsyn
Den gode udvikling skal vi have for øje, når vi evaluerer Socialtilsynet.

Det arbejde, som pædagoger, socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter og andre fagpersoner udfører hver dag, fortjener ros og respekt.

Den respekt viser vi også ved at se på det gode i deres arbejde, så vi kan løfte alle sociale tilbud til best practise.

Et socialtilsyn kan måske nok hjælpe med gennemsigtighed og skride ind mod dårlig faglighed og kvalitet. Men arbejdet stopper ikke her. De gode skal hele tiden blive bedre.

Kan vi blive bedre til at samarbejde og anerkende hinanden, uanset om et tilbud er offentligt, ikke offentligt, fondsejet eller privat, så kan vi løfte kvaliteten yderligere. Alt kan ikke styres af et tilsyn.

Det skal vi i branchen tage ansvar for. LOS tager gerne denne opgave på sig i samarbejde med kommuner, pårørende, psykiatriorganisationer og faglige organisationer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Graatang

Direktør, LOBPA, formand, Handicapbranchen Danmark
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00