Mænd sidder massivt på ministerierne

Mandlige ledere er også tilbøjelige til at vælge lederaspiranter, som minder om dem selv. Det kalder man Rip-Rap-Rup-effekten.

Karen Sjørup
Kønsforsker på Roskilde Universitet

Mens kvinderne har kæmpet sig helt til tops i ministerhierarkiet, sidder mændene stadig på topposterne i departementerne.

Havde det ikke været for Margrethe Vestagers radikale ministerhold, der efter valget i 2011 bestod af fire mænd og en kvinde, havde ligestillingsentusiaster formentlig fået deres drøm opfyldt om en ligelig kønsfordeling på ministerholdet.

Modsat halter kvinderne gevaldigt efter i toppen af departementerne, hvor kun tre ud af 20 – eller 15 procent – af departementscheferne er kvinder. Det drejer sig om Anne Kristine Axelsson i Justitsministeriet, Marianne Thyrring i Miljøministeriet og Karoline Prien Kjeldsen i Kulturministeriet.

For to år siden var der to kvindelige departementschefer, og for ti år siden var der kun én. Alligevel mener den radikale ligestillingsordfører, Sofie Carsten Nielsen, at udviklingen går for langsomt.

"Det er drønærgerligt, at der ikke er flere kvinder. Det ville være dejligt, hvis det gik hurtigere. Men det tager tid at ændre på normer og kulturer," siger hun.

Heller ikke lønmæssigt kan kvinderne følge med. Selv om de mandlige og kvindelige chefer har stort set lige stor gennemsnitlig anciennitet, så får mændene i snit næsten 70.000 kroner mere i lønningsposen hvert år end kvinderne. Det svarer til 4,5 procent mere. I toppen af lønningslisten ligger fire mænd. Først på 5.-pladsen finder man en kvinde - nemlig Anne Kristine Axelsson fra Justitsministeriet.

Og selvom eksempelvis Marianne Thyrring har fem års erfaring som departementschef, så tjener hun markant mindre end Skatteministeriets nyudnævnte chef, Jens Brøchner. Han har ingen anciennitet som departementschef, men tjener 173.000 kroner mere end hende.