Manu Sareen: BUPL’s grådighed kvalte børnepakken

V-regeringen valgte for nylig at sende den tidligere SR-regerings børnepakke retur til afsender.

Pakken med 2,5 milliarder kroner ekstra til børneområdet bliver derfor deponeret i den politiske glemsel på ubestemt tid. Sådan havde det imidlertid ikke behøvet at være, skriver den tidligere socialminister Manu Sareen i en kommende selvbiografi, hvor han retter en kontant kritik mod pædagogernes fagforening BUPL.

Fagforeningens grådighed var nemlig en af de afgørende årsager til, at pakken først kunne fremlægges i maj 2015, og derfor ikke kunne nå at blive vedtaget, inden valget i juni rykkede rundt på de parlamentariske magtforhold.

”Min påstand er, at BUPL’s jagt på at presse citronen mest muligt var en af årsagerne til, at vi ikke fik pakken,” skriver Manu Sareen blandt andet i en passage af sin selvbiografi, hvor den pædagoguddannede eks-minister sender flere røfler i retning af BUPL.

Der var et pres for, at pakken skulle indeholde mere og atter mere i et forsøg på at tilgodese BUPL og imødegå kritik. Derfor blev den hele tiden justeret og nåede først at blive færdig lige inden valget.

Manu Sareen
Tidligere socialminister

Hos fagforeningen erklærer formand Elisa R. Bergmann sig ”mildt sagt overrasket over kritikken” og opfordrer Manu Sareen til at træde væk fra håndvasken.

”Det er svært at vide, hvad han vil med kritikken – andet end endnu engang at vaske sine egne hænder,” siger hun blandt andet som reaktion på kritikken.

Man kan skyde skylden på rigtig mange, hvis man ikke har gjort sit arbejde ordentligt, men hvis vi skal kunne se os selv i spejlet hver morgen, så skal vi kunne presse på for bedre vilkår. Det spil må han kunne forstå som minister, og så kan han ikke tørre sit ansvar af efterfølgende. Han sad i en periode som minister, hvor han ikke fik gjort meget, og det er ikke passende at skyde skylden på andre.

Elisa R. Bergmann
Formand, BUPL

Sareen: BUPL’s grådighed gav bagslag
I selvbiografien, som udkommer 12. november, skriver Manu Sareen, at han ”bliver helt træt”, når han tænker tilbage på ministertidens diskussioner om børn og pædagoger.

Som ”børnenes ven” blev der lagt et stort pres på ham, oplevede han selv, men pædagogernes repræsentanter var ikke en støtte i den diskussion, lyder et af hans kritikpunkter.

”BUPL er svær at have som modpart. BUPL er altid på de godes side og lod sig ikke imponere af mine nye milliarder til daginstitutionerne. Deres forhandlere ville have mere og mere og mere, og hvis man ikke kan levere, er man ikke en sand børneven som børneminister,” skriver han blandt andet i biografien.

På Manu Sareens ressortområde var SR-regeringens børnepakke i lange perioder et varmt emne, som organisationer og interessenter ventede spændt på, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) allerede i sin første nytårstale i 2012 satte børnene højt på dagsordenen.

Men først i maj 2015 kunne Manu Sareen sammen med statsministeren og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) vise pakken med de ekstra milliarder til børneområdet frem på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal.

Det var imidlertid ikke tids nok til at få den vedtaget inden folketingsvalget i juni, og BUPL’s rolle i hele forløbet ærgrer i bakspejlet den tidligere socialminister.

”Det mest absurde var, at vi sådan set kunne have lanceret vores børnepakke i begyndelsen af 2015 og have fået den vedtaget i Folketinget i foråret 2015. Men der var et pres for, at pakken skulle indeholde mere og atter mere i et forsøg på at tilgodese BUPL og imødegå kritik. Derfor blev den hele tiden justeret og nåede først at blive færdig lige inden valget,” skriver han og vurderer, at BUPL ”pressede for meget på og i hans optik blev for grådig. Det gav i den grad bagslag, og børnene blev taberne.”

”Nu kan BUPL jo muntre sig med en regering, hvor statsministeren ønsker nulvækst,” tilføjer han.

BUPL: Pilen peger på Sareen
Selvom BUPL-formand Elisa R. Bergmann er overrasket over kritikken, tolker hun den primært som et udtryk for, at foreningen formåede at få sine budskaber igennem hos den tidligere minister. En del af de budskaber har ministeren efterfølgende erkendt, at han faktisk bakkede op om, tilføjer Elisa R. Bergmann.

”Han har for nylig sagt, at han helst havde set minimumsnormeringer indført i sin ministertid, og det er netop vores dagsorden. Manu Sareens eget bagland havde også vedtaget at arbejde hårdere for minimumsnormeringer, så jeg mener ikke, at vi var særligt hårde eller urimelige. Kritikken af os i den her sammenhæng klinger noget hult,” siger hun og fortsættter:

”Hvis han virkelig oplevede, at vores indflydelse var så stor på området, så kan jeg bare tilføje, at så ville vilkårene se helt anerledes ud i landets institutioner.”

BUPL-formanden noterer sig samtidig med interesse, at Manu Sareen i sin biografi bruger betegnelsen ”børneminister”. Det harmonerer nemlig ikke særlig godt med hans ageren som minister, mener hun.

”Det er en helt legitim opgave for os at tale børneområdet op og få politikerne interesseret i børneområdet. Det oplevede vi faktisk ikke, at Manu Sareen var. Han havde travlt med at pointere, at han var socialminister.”

I sidste ende peger pilen imidlertid kun i én retning, siger Elisa R. Bergmann og opfordrer Manu Sareen til at tage ansvar for sin politik. Kritik og politisk pres må en minister kunne bære – også Manu Sareen.

”Man kan skyde skylden på rigtig mange, hvis man ikke har gjort sit arbejde ordentligt, men hvis vi skal kunne se os selv i spejlet hver morgen, så skal vi kunne presse på for bedre vilkår. Det spil må han kunne forstå som minister, og så kan han ikke tørre sit ansvar af efterfølgende. Han sad i en periode som minister, hvor han ikke fik gjort meget, og det er ikke passende at skyde skylden på andre.”

Sareen: Reaktion viser, at der er noget at komme efter
I en kommentar til BUPL’s reaktion på kritikken, siger Manu Sareen, at han opfatter den som et tegn på, at han har fat i noget rigtigt.  

”Jeg undrer mig over, at hun føler trang til at gå efter mig som person og inddrage andre ting i diskussionen. Hendes reaktion viser mig, at der er noget at komme efter,” siger han.

I forhold til biografiens passager om BUPL præciserer han, at kritikken særligt er rettet mod Elisa R. Bergmann, som i november 2014 overtog BUPL-formandskabet efter otte år med Henning Pedersen ved roret. Den nye formands åbenhed over for pressen i forhandlingssituationer var et særligt forstyrrende element, lyder det fra Manu Sareen.

”En hurtig søgning på Infomedia vil vise, hvor meget BUPL meldte ud i forløbet med børnepakken. Det var voldsomt og en markant forandring i forhold til arbejdet under den tidligere formand. Han kendte udmærket det politiske system og forstod forhandlingssituationen,” siger han.

Hvorfor prioriterede du ikke at få pakken ført hurtigere igennem – uanfægtet af BUPL’s krav?

”Virkeligheden var, at uanset hvad vi kom med, så var det ikke godt nok for BUPL. Det var vigtigt for os at give alle parter ejerskab over pakken, og det blev der givet fælles håndslag på. Vi kunne godt se os selv i de forslag, vi kom med, men jeg blev overrasket over, at BUPL blev ved og ved med at presse på.”

Manu Sareens selvbiografi udkommer 12. november på Politikens Forlag.