Millionær fra Brønshøj: Filantropi kan ikke redde verden – beskat de rigeste

INTERVIEW: Den iranskfødte rigmand Djaffar Shalchi arbejder på at få indført en global formueskat, der skal finansiere Verdensmålene. For filantropi er slet ikke nok til at løse verdens problemer.

Byggematadoren Djaffar Shalchi havde det hele: en lækker bil, en dejlig villa i Brønshøj og flere hundrede millioner kroner på kontoen. Alligevel kunne han ikke mærke sig selv.

”Jeg satte fingeren på min puls, og jeg kunne ikke rigtig mærke den mere. Det at tjene en million eller ti millioner mere, det triggede mig ikke. Så jeg tænkte: ’Okay, hvad er det, jeg skal nå, inden jeg skal dø?’”

Sammen med sin kone satte Djaffar Shalchi et ambitiøst mål: at gøre en ende på ekstrem fattigdom.

Målet skal nås ved at finde den finansiering, der mangler for at gøre FN’s verdensmål til virkelighed. For opfyldelsen af de 17 verdensmål og de underliggende 169 delmål er løsningen på de problemer, der ligger til grund for fattigdommen, mener Djaffar Shalchi.

”Verdensmålene er et samlet svar på verdens udfordringer, men de koster nogle penge. Og der er et hul i finansieringen på 3-400 milliarder dollars (2-2,65 billioner kroner, red.) om året,” siger han.

Det var i 2015, at Djaffar Shalchi satte fingeren på pulsen. Derefter trak han 200 millioner kroner ud af sin formue og stiftede fonden Human Act Foundation.

Nu er den iranskfødte mangemillionær på pengejagt. Og det er klodens rigeste mennesker, der skal punge ud.

”Jeg ønsker en global formuebeskatning, der pålægger milliardærerne en årlig skat på en procent af deres formue, som skal gå til verdensmålene,” siger Djaffar Shalchi.

Ifølge Credit Suisse udgjorde verdens samlede formue i 2018 320 billioner dollars (godt og vel to billiarder kroner, red.).

”Hvis alle betalte en procent af den formue hvert år – altså det samme, som vi betaler i kirkeskat – ville vi have nok til at finansiere alle 17 verdensmål,” siger Djaffar Shalchi.  

Uligheden er blevet uanstændig
Der er lidt over 2.200 dollarmilliardærer i verden. 26 mennesker alene ejer lige så meget som den fattigste halvdel af verdens befolkning, viser tal fra den velgørende organisation Oxfam.

Og hver dag vokser dollarmilliardærernes formue med 16 milliarder kroner.

Sådan en ophobning af kapital er uholdbar, især set i lyset af at de fattigste samtidig bliver fattigere, mener Djaffar Shalchi.

”800 millioner mennesker lever for mindre end ti kroner om dagen, og hvert år dør seks millioner børn,” siger han.

Det er uanstændigt at lukke øjnene for, mener Djaffar Shalchi.

”Vi har jo underskrevet nogle grundlæggende principper, der blev nedfældet for mere end 50 år siden i charteret for menneskerettigheder. Vi følger dem bare ikke,” siger han og fortsætter:

”Vi har midlerne og teknologien til at hjælpe. Alligevel gør vi det ikke. Det er vi nødt til at gøre – af moralske og etiske grunde.”

Og vi behøver ikke at rette kikkerten mod den sydlige halvkugle for at finde spor efter den stigende ulighed.

”Vi har 65.000 fattige børn i Danmark. Hvordan kan det lade sig gøre i et af verdens rigeste lande?” siger Djaffar Shalchi.

I Human Act Foundation modtager Djaffar Shalchi henvendelser fra folk, som ikke har råd til at få ordnet deres tænder eller give deres syge børn den rette behandling.

Samtidig peger han på, at vi ifølge Forbes Magazine har ti dollarmilliardærer i Danmark.

”De har tilsammen en formue på 300 milliarder kroner. Og hvad ville det kræve at løfte de 65.000 børn ud af fattigdom og komme af med hjemløshed? Under en procent af de superriges formue. De ville ikke engang kunne mærke, at pengene manglede,” siger Djaffar Shalchi.

"På ti år har Bill Gates og Warren Buffett kun fået fat på 200 filantroper. Det siger mig, at frivillighedens vej ikke dur," siger Djaffar Shalchi. 

 

”Filantropi er bullshit”
Men pengene hopper ikke op af milliardærernes lommer af sig selv.

Godt nok har Bill Gates og Warren Buffett taget initiativ til The Giving Pledge – et løfte fra en kreds af verdens rigeste om at donere store dele af deres formuer til velgørenhed.

Men selv om The Giving Pledge kun er moralsk bindende, har kun 204 velhavere til dato givet deres tilsagn. Og dermed demonstrerer kampagnen i virkeligheden filantropiens utilstrækkelighed, mener Djaffar Shalchi.

”Filantropi er bullshit. Det når man ingen vegne med,” siger han.

”Forstå mig ret: Jeg kysser hånden på enhver, der giver en krone til velgørenhed. Men filantropien er lillebitte. Den kan ikke løse verdens problemer.”

Men du bruger jo selv filantropi som et redskab til at nå dine mål?

”Ja, men vi kan ikke forlade os på, at de rigeste vil gøre noget godt for verden. På ti år har Bill Gates og Warren Buffett kun fået fat på 200 filantroper. Det er under ti procent af verdens milliardærer. Det siger mig, at frivillighedens vej ikke dur. Vi er nødt til at beskatte dem,” siger Djaffar Shalchi.

FN-resolution i efteråret 2020
Den konkrete vej frem til en global formuebeskatning går gennem FN.

Sammen med en af verdens førende makroøkonomer, Jeffrey Sachs, arbejder Djaffar Shalchi på en resolution, der efter planen skal vedtages på FN’s generalforsamling i efteråret 2020.

Resolutionen skal forpligte de lande, der underskriver den, til at beskatte alle, der ejer mere end en milliard dollar, med en procent af deres formue. Sådan et forslag vil der være stor opbakning til, mener Djaffar Shalchi.

”Der er jo mange lande, som slet ikke har milliardærer. Så jeg tror nok, vi kan få de fattige lande med. Men det ville jo være dejligt, hvis der også var nogle rige lande med,” siger han.

Hvordan vil du få lande, der har milliardærer, til at underskrive og leve op til sådan en resolution?

”Hvordan har vi fået landene til at efterleve målsætningen om at give 0,7 procent af bruttonationalindkomsten i udviklingsbistand?”

Men det gør de jo heller ikke?

”Nej, men selv om landene ikke giver så meget, som FN anbefaler, så de giver trods alt mere end 150 milliarder dollar i bistand. Og det redder millioner af menneskeliv.”

Så det, du siger, er, at selv om man ikke kommer helt i mål, så når man alligevel et godt stykke vej?

”Nemlig. Det dur ikke at sige: ’Det nytter ikke, hvis vi ikke får alle med.’ Da jeg begyndte at bygge ejendomme, var det også en mursten ad gangen. Det er det samme princip. Jeg håber, at nogle lande vil gå foran og lægge pres på de andre,” siger Djaffar Shalchi.

Også en anden form for pres kan komme i spil, påpeger Djaffar Shalchi. En mulighed er nemlig at lade alle – og ikke blot de rige – give en procent af deres formue.

”Hvis man lægger en formuebeskatning på hele verdens befolkning, vil de rigeste stadig komme til at betale gildet, men det vil lægge et pres, hvis de 99 procent betaler. Vi kan jo ikke have bunden til at løfte os,” siger Djaffar Shalchi.

"Man kan hurtigt gå hen og blive pessimist. Det ligger så ikke lige til mig. Jeg er superoptimist," siger Djaffar Shalchi.

 

Skeptikernes argumenter falder til jorden
Jeg har også talt med rige mennesker, som siger: ’Vi vil gerne give penge, men vi vil ikke betale dem i skat, for så bliver pengene bare opslugt i et ineffektivt system’. Hvad tænker du om det?

”Det svarer til at sige, at menneskeheden ikke har teknologien til at lave et system, hvor pengene ikke forsvinder på vejen gennem systemet. Selvfølgelig kan vi lave sådan et system. Vi kan jo komme til bagsiden af månen. Hvis pengene er der, skal vi nok udvikle systemet,” siger Djaffar Shalchi

Men kan du forstå de mennesker, som siger: ’Jeg vil ikke betale mine penge i skat, men jeg vil gerne støtte et projekt, som jeg kan se virker’?

”Jeg kan godt forstå det, og det er jo i bund og grund, hvad man gør i filantropien. Men det løser bare ikke verdens problemer. Så hvis man vil redde vores planet – og det vil vi – så falder argumenterne til jorden,” siger Djaffar Shalchi:

”Mit svar er: Gør det, du gør, men vil du ikke samtidig give den ene procent, der er brug for, så FN-systemet kan arbejde?”

Vores midler er gnisten, der tænder bålet
Ved siden af arbejdet med en global formuebeskatning driver Human Act Foundation projekter i Nepal, Iran, Afghanistan, Uganda og USA.

I Nepal bygger fonden for eksempel jordskælvssikrede skoler, og i Uganda børnehjem. Ud over kontanter består fondens formue af ejendomme, der giver et årligt afkast. Og det er de penge, der går til driften af projekterne.

Hvordan spiller dine projekter sammen med dit overordnede mål?

”Sammenhængen er ret simpel. De her små projekter med skoler og børnehjem giver mig energi og kærlighed til det andet. Jeg tror ikke, jeg kunne lave noget så abstrakt som en global formuebeskatning via FN-systemet, hvis ikke jeg også var ude hos børnene i klasselokalerne og blive ladet op.”

Har du indimellem lyst til at droppe det abstrakte og blive i det konkrete?

”Ja, ja, for man kan hurtigt gå hen og blive pessimist. Det ligger så ikke lige til mig. Jeg er superoptimist. Men det er de fysiske projekter med til at holde mig fast på.”

Så de små projekter kommer ikke til at stjæle de ressourcer, du skal bruge på den store dagsorden?

”Nej, for vi har sagt fra starten, at vi vil bruge de fleste ressourcer på den store abstrakte dagsorden og mindre på de fysiske projekter, fordi vi tror, det er det store træk, der kan give de milliarder af dollar, der kan redde millioner af liv.”

Du siger, at du ikke tror på frivillig filantropi som en løsning, men kan dine millioner blive en katalysator, der kan få flere penge til at løbe denne vej?

”Ja, jeg tror ikke på, at løsningen ligger i frivilligheden. Jeg tror på, at man skal have en global beskatning. Og vores midler kan være den lille ting, der skal til for at sætte gang i udviklingen,” siger Djaffar Shalchi og fortsætter:

”Jeg ser nogle gange et kæmpe bål for mig. Det bliver større og større, og det er en lille gnist, som har tændt det. Vores små midler er ingenting i sig selv. Men de er gnisten til at tænde et bål, som kan ses over hele verden.”

Kan du mærke din puls nu?

”Jeg kan godt love dig, at jeg kan mærke min puls nu. Den er der,” siger millionæren fra Brønshøj.

Forrige artikel Eksperter: Røde partiers mål for flere hænder i børnehaver, ældrepleje og sundhed er ikke realistiske Eksperter: Røde partiers mål for flere hænder i børnehaver, ældrepleje og sundhed er ikke realistiske Næste artikel Her er de vigtigste opgaver og hængepartier for en ny socialminister Her er de vigtigste opgaver og hængepartier for en ny socialminister