Netværk: Bring ligestilling tilbage i psykiatrien

Af Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Seider
Afgående og kommende formand for Psykiatrinetværket

Bølgerne er gået højt i de seneste år, hvor flere fagfolk, bruger- og pårørende organisationer har forsøgt at få politisk fokus på psykiatrien for at sikre en ligestilling af psykiatrien med det somatiske sundhedsvæsen.

Da den forrige regering præsenterede en handleplan for psykiatrien i 2014, var der vakt et lille håb blandt pårørende og brugere, fagfolk og foreninger om, at psykiatrien ville få et længe ventet løft.

Godt nok et mindre af slagsen.

Blot en saltvandinsprøjtning
Med handleplanen blev der blev afsat 2,2 milliarder kroner, heraf var kun 300 millioner kroner permanente midler målrettet en udbygning af kapaciteten, så flere brugere kunne få den retsmæssige behandling i psykiatrien.

En lille saltvandsindsprøjtning, der på ingen måde udligner det årlige efterslæb på omkring 2 milliarder kroner, som psykiatrien har været underlagt i forhold til det somatiske sundhedsvæsen gennem en længere årrække.

Ifølge rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’ koster angst, depression og skizofreni det danske samfund 17,4 milliarder kroner i tabt produktion om året.

Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Seider
Afgående og kommende formand for Psykiatrinetværket

Og ved seneste valg og nu ved regeringens finanslovsforlag ser vi igen, at psykiatrien glider i baggrunden.

Trods løfter om mange milliarder til sundhedsvæsnet, har stort set hver region annonceret omfattende besparelser, der samlet set løber op i milliardklassen.

Udfordringerne er stadig store
Vi har på ingen måde råd til at sætte et flueben ved psykiatrien, lukke bogen og se det som et afsluttet kapitel.

Der er stadig ekstremt store udfordringer, som vi bliver nødt til at tage hånd om.

Både for at forbedre hver enkelt borgers situation, og fordi investeringer i forebyggelse, ordentlig behandling og de rigtige initiativer netop er solide investeringer, der kan give et afkast til samfundet.

For et par uger siden kom det frem, at de psykiske sygdomme, angst, depression og skizofreni er tre ud af de fem hyppigste årsager til ufrivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Angst, der er klart den tydeligste årsag til førtidspension, sender årligt 1.900 danskere på førtidspension.

Og når vi ser på produktionstabet i Danmark for diverse sygdomme er billedet stort set det samme.

Angst topper, og de to andre psykiske sygdomme er igen i top fem. Ifølge rapporten ’Sygdomsbyrden i Danmark’ koster angst, depression og skizofreni det danske samfund 17,4 milliarder kroner i tabt produktion om året.

Unge lider mentalt
Når vi sammenholder de tal med de tendenser, der har været i forhold til udviklingen i unges mentale helbred inden for de seneste 20 år, er der stor grund til bekymring.

En kortlægning foretaget af Vidensråd for Forebyggelse viser, at landets unge har fået det markant værre mentalt.

Forekomsten af stress hos unge mellem 16 og 24 år er fordoblet.

De har fået flere søvnproblemer, flere unge får konstateret psykiske sygdomme, unge tager mere medicin, tager flere hovedpinepiller, og især de unge piger går meget mere til psykolog.

Hvis vi ikke får taget hånd om de unges problemer, inden de vokser sig for store, så risikerer vi at de generationer, der står midt i ungdomslivet nu – med hvad der hører til af pres og forventninger – bukker under og bliver nye tal i fremtidige opgørelser.

Opgørelser, der atter viser, at angst, depressioner og skizofreni er de sygdomme, der koster samfundet penge, der holder mennesker væk fra arbejdsmarkedet, og som sender folk på førtidspension.

For vi ved også, at et dårligt mentalt helbred i ungdomsårene har negativ indvirkning på menneskets muligheder for at tage en uddannelse, få et job og klare sig godt socialt og økonomisk.

Det er med andre ord ekstremt vigtigt at se på, hvordan vi kan opprioritere de tidlige indsatser og forebyggelsen af psykiske sygdomme.

Psykisk sårbare skal tilbage på arbejdsmarkedet
Og det er enormt vigtigt at se på, hvordan vi kan få knækket kurverne, hvordan vi kan få psykisk sårbare tilbage på arbejdsmarkedet.

Løsningen er ikke ressourceforløb. Det har vi fået fastlagt i denne uge.

Løsningen er derimod at skabe en helt anderledes kultur i vores uddannelsessystem, på arbejdsmarkedet og i befolkningen, hvor psykisk sårbare ikke bliver mødt af kassetænkning og rigide systemer, hvor psykisk sårbare ikke bliver mødt af negativ forskelsbehandling på jobbet, på uddannelsesinstitutionen eller blandt venner og familie, men derimod at skabe et samfund.

Og hvor det er okay at være åben omkring sin sårbarhed.

Et samfund, hvor psykisk sårbare er lige medborgere, der også indgår i samfundets frugtbare fællesskaber.

Alt det og mere til håber vi, at landets politikere, fagfolk og psykiatere vil være med til, når vi den 3. oktober slår dørene op for det syvende psykiatritopmøde.