Ny klagestruktur fører til kritik fra statsrevisorer

KLAGER: Både Socialministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet får kritik af Statsrevisorerne, fordi sagsbehandlingstiden for klager over kommunale afgørelser er skudt i vejret, siden Ankestyrelsen overtog ansvaret. (*opdateret)

Socialminister Manu Sareen (R) og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)står på mål for kritik af den stærkt stigende sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.
Socialminister Manu Sareen (R) og indenrigsminister Margrethe Vestager (R)står på mål for kritik af den stærkt stigende sagsbehandlingstid i Ankestyrelsen.Foto: Ft.dk
Kim Rosenkilde

En lang sagsbehandlingstid betyder jo uvished. Det kan være virkelig skidt, både hvis det drejer sig om penge, eller når det i det hele taget drejer sig om at komme videre i livet på et afklaret grundlag.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Fakta

Ny klagestruktur

Regeringen (inkl. SF) blev i november 2012 enige med Enhedslisten og Liberal Alliance om en ny struktur for statsforvaltningerne. 

De fem daværende statsforvaltningerne blev per 1. juli 2013 lukket ned og erstattet af én central statsforvaltning. Opgaverne i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene overgik til Ankestyrelsen.

Til at varetage den opgave oprettede Ankestyrelsen et nyt ankecenter i Aalborg normeret til 120 medarbejdere. I en overgangsfasen er der også et ankecenter i København.

Den 31. marts 2014 var 36 procent af de verserende sager på områderne mindst et halvt år gamle. 7 pct. var mindst et år gamle.

Tilsvarende var 35 pct. af sagerne mindst et halvt år gamle og én procent mindst et år gamle, da Ankestyrelsen overtog opgaverne i 2013.


Kilde: Rigsrevisionen og Økonomi- og Indenrigsministeriet

Det er langtfra godt nok, at det tager op til 10 måneder i gennemsnit at behandle klager over kommunale afgørelser i sager om eksempelvis økonomisk støtte til særligt udsatte og hjælp til handicappede.

I en netop offentliggjort beretning langer Folketingets statsrevisorer ud efter sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen på særligt social- og beskæftigelsesområdet. Som et led i etableringen omlægningen af statsforvaltningen blev styrelsen med virkning fra juli 2013 til eneste ankeinstans for de klagesager, der tidligere blev behandlet i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Siden da er sagsbehandlingstiden gået fra slem til værre og er nu i gennemsnit oppe på knap 43 uger for sager under lovgivning om sociale forhold, 36 uger for sager vedrørende børn og familier og 34 uger for sager på beskæftigelsesområdet.

Dokumentation

Lovbemærkning om økonomien bag ny klagestruktur

Omstruktureringen af statsforvaltningerne har til hensigt at adressere den økonomiske udfordring som følge af bevillingsfald og efterslæb vedrørende sagsbehandlingen (f.eks. længere sagsbehandlingstider i forhold til fastlagte krav).

Frem mod 2016 er dette efterslæb opgjort til i alt 93 mio. kr., hvoraf 20 mio. kr. kan henføres til fortsat tilvækst af sager, mens 73 mio. kr. kan tilskrives faldende bevillinger m.v.

Det vurderes, at den samlede udfordring på 93 mio. kr. frem mod 2016 kan imødekommes ved den samlede effekt af ændret organisering og effektiviseringer (ca. 35 mio. kr.) samt omstrukturering af klagesystemet (ca. 15 mio. kr.), regelforenklinger (ca. 3,5 mio. kr.) og øget egenbetaling for visse ydelser (ca. 32 mio. kr., jf. nedenfor).

De sidste 7 mio. kr. skal ifølge den politiske aftale tilvejebringes ved yderligere regelforenklinger hos de hvervgivende ministerier.

Omstruktureringen af statsforvaltningerne og reformen af klagesystemet på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der indebærer, at Social- og Integrationsministeriet overtager ansvaret for klagesystemet, betyder, at der skal gennemføres en delingsaftale mellem ministerierne.

Det er aftalt mellem ministerierne, at aftalen, for så vidt angår økonomien, vil tage udgangspunkt i det faktiske ressourceforbrug, der er anvendt på de pågældende områder.

Omstruktureringen af statsforvaltningerne indebærer, at der kan oprettes en fælles administration, og muliggør samtidig en effektivisering af statsforvaltningernes opgaveløsning (standardisering og specialisering af sagsgange m.v.).

Samlet vurderes den ændrede organisering og afledte effektiviseringer at rumme et potentiale på ca. 35 mio. kr.

Kilde: Retsinformation/ Forslag til lov om ændring af lov om statsforvaltning mm. 


Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00