Ny regering i frontalangreb på fattigdom

NY SOCIALPOLITIK: "Fattigdomsydelserne" bliver en fodnote i historien, hvis det står til den nye regering. Dermed er en "skamplet" ifølge Rådet for Socialt Udsatte på vej væk, mens Socialcheferne fremhæver ydelsernes evne til at motivere folk til at søge arbejde.
I går fremlagde Socialdemokraterne, De Radikale og SF deres arbejdsprogram for de næste fire år - et centralt punkt bliver at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.
I går fremlagde Socialdemokraterne, De Radikale og SF deres arbejdsprogram for de næste fire år - et centralt punkt bliver at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser.Foto: Hasse Ferrold
Kasper Frandsen

De lave sociale ydelser har været med til at spænde ben for udsatte og bringe dem ud i endnu større problemer, end de havde før. For hvis ikke økonomi var et problem ud over psykisk sygdom og misbrug, så blev det da i hvert fald med de lave ydelser.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Det kommer til at kunne mærkes inden længe på 'tegnedrengen' for landets fattigste, at Danmark har fået en ny regering.

Således vil den nye S-R-SF-regering, som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterede for offentligheden i går, arbejde for hurtigt at afskaffe de såkaldte "fattigdomsydelser" og i stedet erstatte dem med den almindelige kontanthjælpstakst.

"Det fremmer ikke beskæftigelse og integration at give ydelser, der betyder, at mennesker reelt skal leve i fattigdom," skriver regeringen som grundlag for at afskaffe kontanthjælpsloftet, 450-timersreglen og starthjælpen.

Afskaffelsen af de laveste sociale ydelser bliver positivt modtaget hos Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, der mener, at den socialdemokratisk-ledede regering nu fjerner en "skamplet" fra det danske velfærdssamfund.

"De lave sociale ydelser har været med til at spænde ben for udsatte og bringe dem udi endnu større problemer, end de havde før. For hvis ikke økonomi var et problem ud over psykisk sygdom og misbrug, så blev det da i hvert fald med de lave ydelser - mange udsatte befandt sig pludselig endnu længere væk fra arbejdsmarkedet," siger han.

Ifølge Socialdemokraterne og SF vil en afskaffelse af de laveste ydelser koste 560 mio. kr. årligt.

Hvis pengene passer
Som en del af den nye regerings 'forsigtighedsprincip' vil ændringerne kun blive gennemført, hvis de er fuldt finansieret - og hvis der netop er penge til det, så er området et "godt sted at sætte ind," mener Socialchefernes formand, Ole Pass.

"Flere og flere mennesker er kommet i klemme, og det har haft store og stigende konsekvenser, der ses ved, at mange f.eks. har måtte opgive deres bolig og fritidsaktiviteter til børn, som deres skolekammerater har adgang til," siger han.

Desuden glæder Ole Pass sig over, at regeringen også vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, der i dag bliver frataget efter 52 uger, hvis man har en formue eller ægtefællen er i arbejde.  

450-timers-reglen motiverede
VKO-regeringens argument for at indføre de tre laveste sociale ydelser har i store træk været, at en gruppe i samfundet gennem økonomisk pres kunne motiveres til at finde et arbejde.

Og på det punkt har først 300-timers-reglen, der senere blev til 450-timers-reglen, været "fornuftig", mener Ole Pass.

"450-timers-reglen var groft sagt målrettet til at motivere indvandrekvinder til at komme i arbejde, og det har sådan set virket. Men ordningen har også trukket folk med ned i fattigdom; folk, der faktisk gerne ville arbejde," siger han og fortsætter:

"Man må gentænke måden, man motiverer folk på. Der er andre veje end økonomiske incitamenter til at motivere folk i arbejde."

Ifølge beregninger fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos vil en afskaffelse af de laveste ydelser betyde, at ledigheden stiger med 2.500 personer, fordi de vil mangle motivation til at finde et arbejde.

Skubber folk væk fra arbejdsmarkedet
Jann Sjursen er enig i, at de lave sociale ydelser har været motiverende for nogle grupper, men han mener, at ydelserne har gjort mere skade end gavn.

"Det var de relativt ressourcestærke ledige, der kom i arbejde. Men for den gruppe, der har større problemer end ledighed at kæmpe med, har det bare forværret deres situation og skubbet dem ud over kanten. For hvis ikke økonomi er et problem ud over psykisk sygdom og misbrug, så blev det da i hvert fald," siger han.

Fattigdomsgrænse på vej
I nye regerings kamp mod fattigdom er indførslen af en fattigdomsgrænse et vigtigt værn.

"Regeringen vil skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Vi har - modsat mange andre lande - ingen officiel definition af fattigdom eller en fattigdomsgrænse. Det gør det svært at diskutere den faktiske udvikling, og det gør det svært at vide, hvordan vi bedst hjælper mennesker ud af fattigdom," står der i regeringsgrundlaget.

Derfor vil regeringen nedsætte et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse.

Og det glæder Jann Sjursen, der mener, at det giver et redskab til at måle indsatsen mod fattigdom.

"Nu slipper vi forhåbentlig for det spilfægteri, vi har haft under den tidligere regering, så vi kan bekæmpe fattigdom bedst og finder hullerne i systemet - det kan på længere sigt danne rammen for en helt ny fattigdomsstrategi," påpeger han.

Mål afsavn, ikke økonomi
Ifølge Ole Pass skal en ny fattigdomsgrænse ikke fungere som en facitliste, men som et redskab til at vurdere de reelle levevilkår for mennesker på de laveste indkomstniveauer.

"Jeg har svært ved at forestille mig, vi kan bruge en fattigdomsgrænse konkret, hvis den kommer til at ligne den, man kender fra EU. Problemet er, at de er relative - hvis folk bliver rigere, bliver folk også fattigere relativt set," siger Ole Pass og fortsætter:

"I stedet skal vi kigge konkret på, hvilke afsavn der skal til for, at man kan betegnes som fattig - f.eks. hvis man ikke kan betale sin husleje eller ikke har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter."

I dag vil den nye statsminister, Helle Thorning-Schmidt, officielt åbne Folketinget efter sommerferien.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00