Nye tal: Kvinder 40 pct. mere syge end mænd

SYGEFRAVÆR: Fravær ved barns sygdom er langt fra eneste grund til, at kvinder i alle sektorer har langt flere fraværsdage end mænd.
Rasmus Nielsen

Kvinder har 40 pct. flere fraværsdage end mænd.

De seneste data bearbejdet af det private selskab statistikservice.dk viser, at kvinder har 40 pct. mere sygefravær sammenlignet med mænd på tværs af sektorer.

Dataene er bearbejdede tal fra Danmarks Statistik.

"Medarbejdere inden for den private, kommunale og statslige sektor har forskellige niveauer af fravær. De statslige ansatte har færrest årlige fraværsdage med 9,28 i gennemsnit, mens de private er på samme niveau med 9,71. De kommunale ansatte har flest fraværsdage med 14,06 pr. år," oplyser konsulent Jesper Sørensen fra statistikservice.dk, der er en del af konsulenthuset Damvad.

<img align="left" src="@nyimg=5056@" />

I figuren er fraværet opdelt på årsag, og det fremgår tydeligt at langt den største andel er pga. egen sygdom. Det viser sig imidlertid også, at kvinder har flere fraværsdage uanset hvilken sektor der kigges på. I den kommunale sektor har kvinderne i gennemsnit 45 pct. flere fraværsdage end deres mandlige kollegaer, mens niveauet ligger på 41 og 42 pct. for henholdsvis den private og statslige sektor.

"Noget af forklaringen er, at kvinderne tager sig af omkring totrediedele af børnenes sygdom, men kvinderne har stadig over 40 pct. mere fravær pga. egen sygdom end deres mandlige kollegaer," konstaterer Jesper Sørensen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00