Optræk til finanslovkamp om kriminelle unge

ANALYSE: Forarbejdet til reformen af indsatsen mod ungdomskriminalitet er i fuld gang. Men de gode intentioner mangler svar på ét centralt spørgsmål. Hvor skal pengene komme fra?

Justitsminister Søren Pind får nok at se til i efteråret, hvor der både skal forhandles en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet og en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi.
Justitsminister Søren Pind får nok at se til i efteråret, hvor der både skal forhandles en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet og en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Kim Rosenkilde

De borgerlige partiers bebudede reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet har sat justitsminister Søren Pind (V) på en både privilegeret og utaknemmelig opgave.

Privilegeret fordi ingen – måske lige med undtagelsen af bandeledere med behov for rekruttering af beredvillige håndlangere – kan være uenige i målet.

Færre unge skal begå kriminalitet. Og færre af dem, der alligevel gør det, skal blive hængende i kriminalitet.

Dokumentation

Udsnit af aktører, Justitsminiseriet har hørt

Ud over andre ministerier og relevante styrelser og myndigheder samarbejder Justitsministeriet med Social- og Indenrigsministeriet om at få inddraget en lang række aktører og eksperter i det forberedende arbejde til den kommende reform.

Blandt andet:

  • KL
  • Det Kriminalpræventive Råd
  • SSP-samrådet
  • SSP-udvalget for genoprettende ret
  • Eva Smith
  • Flemming Balvig (Københavns Universitet)
  • Lars Holmberg (Københavns Universitet)
  • P. O. Wikström (University of Cambridge)
  • Børnerådet
  • ’Hvem styrer orkestret’ (projekt i Vejle Kommune)
  • Lawrence Sherman (University of Cambridge)
  • Søren Skjødt (FADD)
  • Herunder en række kommuner som bla. København, Odense, Vejle, Ishøj og Aarhus

0:000:00