Debat

Organisationer advarer: Barnets lov må ikke føre til mere kassetænkning

Børnene Først lægger op til at adskille hjælpen og indsatsen til børn med handicap og socialt udsatte børn i to forskellige lovgivninger. Vi advarer mod ideen og opfordrer i stedet til, at en ny lov rummer begge grupper  og alle dem midt i mellem, skriver en række organisationer fra børne- og socialområdet.

Der er endeligt mange eksempler på familier, som har brug for hjælp til både funktionsnedsættelse og til et socialt problem, skriver en række organisationer. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Der er endeligt mange eksempler på familier, som har brug for hjælp til både funktionsnedsættelse og til et socialt problem, skriver en række organisationer. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har den gode intention, at forældre til børn med handicap og forældre, der selv har et handicap, ikke skal opleve sig stigmatiseret på grund af barnets behov for støtte. Det fremgår af regeringens udspil Børnene Først.

Det er et reelt problem, som regeringen peger på, for vi ved, at mange forældre til børn med handicap oplever, at mødet med kommunen er svært. Men regeringens forslag om at adskille hjælpen til udsatte børn fra hjælpen til børn med handicap risikerer at være en bjørnetjeneste til både forældre og børn.

Det er vores fælles bekymring, at en sådan adskillelse kan medføre en række problemer, som vil betyde ringere sammenhæng i hjælp og støtte. Der er findes mange gråzone-eksempler, hvor det vil være meget vanskeligt at vurdere, hvilken lov en sag skal behandles efter. 

Et eksempel fra praksis er en dreng som Pelle. Pelle er syv år og har udfordringer i skolen. Han bliver nemt vred og opfarende og har svært ved at koncentrere sig. Ved en udredning i psykiatrien finder man ud af, at han har diagnosen ADHD. 

Det vil opleves som mere stigmatiserende at få støtte efter Barnets Lov.

Benny Andersen, Ninna Thomsen, David Adrian Pedersen, Charlotte Møller Pedersen, Rasmus Kjeldahl, Jon Krog og Ditte Brøndum

Gennem børnehandicapteamet i kommunen får Pelles forældre tildelt en familiekonsulent, som skal hjælp forældrene med at få mere viden om ADHD, så de kan understøtte ham bedre i hjemmet. 

Mellem kategorier
Desværre oplever familiekonsulenten ikke, at Pelle får den støtte, han har brug for. Særligt mor har svært ved at omsætte det, hun lærer, til praksis i familiens hverdag.

Det viser sig, at mor selv har haft en svær opvækst, som hun ikke har fået hjælp til at bearbejde. Skal Pelles sag flyttes over på socialområdet (den kommende Barnets lov) med fare for, at Pelle ikke får støtte til sin funktionsnedsættelse eller skal den blive på handicapområdet med fare for, at mor ikke får hjælp til sit forældreskab og hendes deraf mindre evne til at støtte sin søn?

Dette er et blandt uendeligt mange eksempler på familier, som har brug for hjælp til både at forstå og håndtere en funktionsnedsættelse, men også støtte til et socialt problem. 

Opdeling i målgrupper er en rigtig vanskelig størrelse, for hvornår opstår en funktionsnedsættelse på baggrund af genetik og hvornår er det miljø, hvornår er der både tale om nedsat funktionsevne og udsathed, eller hvad hvis der er flere børn i familien med forskellige behov, og hvor vil psykisk sårbare børn passe ind i denne sammenhæng. Der er mange børn og familier, der vil være i gråzonen mellem funktionsnedsættelse og social udsathed, og der er børn og familier, der bevæger sig fra den ene "kategori" til den anden.

Et andet problem i den forbindelse er den manglende sammenhæng, som er en af de største udfordringer for familier med børn med handicap i dag. De skal navigere mellem forskellige afdelinger i kommunen og have hjælp fra forskellige lovgivninger. 

En navigering, der rent faktisk kan medføre, at de sammen med håndteringen af en vanskelig hverdag med et handicappet barn ender i en udsat position. Vi frygter, at en yderligere deling af støtten i forskellige regelsæt og i forskellige procedurer for tildeling af hjælp vil forstørre denne opgave med koordinering.

Læs også

Kamp for at undgå Barnets Lov
Et tredje problem vi forudser er, at det vil opleves som mere stigmatiserende at få støtte efter Barnets Lov. For eksempel vil mulighederne for tvangsbestemmelser alene være i Barnets lov.

Der er derfor en risiko for, at der vil opstå en kamp for forældrene om at få støtte efter serviceloven frem for Barnets lov. En kamp, der nemt kommer til at tage fokus fra at sætte hurtigt ind med hjælp og støtte til barnet. Og endelig risikerer adskillelsen at stigmatisere de udsatte børn og familier yderligere. Stik imod intentionen.

Vi mener derfor, at indsatserne skal gives efter samme lovgivning, og med en anerkendende og kompenserende tilgang. De gode intentioner om afstigmatisering bør gælde for alle børn og deres forældre. Og så er der samtidigt et stort behov for at styrke den viden og de indsatser, der er for børn med funktionsnedsættelser i kommunerne.

Det bør være et mål for Barnets lov, at for alle børn og forældre skal mødes med en hurtig og overskuelig indsats, når de har behov for hjælp fra velfærdssamfundet. Og loven skal afspejle at i langt, langt de fleste situationer, uanset hvilke problemer der er tale om, så er udgangspunktet et godt samarbejde mellem forældre og professionelle omkring barnet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00