Overblik: Det ved vi om regeringens ghettoudspil

Allerede i sin nytårstale løftede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sløret for, at regeringen i år vil arbejde for at bekæmpe ghettoer og parallelsamfund i Danmark.

Torsdag præsenterer regeringen så en plan for, hvordan det skal gøres. Det sker under titlen ’Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030’, og lanceringen finder sted i den københavnske ghetto Mjølnerparken.

I ugen op til lanceringen har regeringen dog allerede løftet sløret for flere elementer i udspillet. Få overblik over dem alle her, så du er forberedt til at høre det samlede udspil, når regeringen præsenterer det torsdag klokken 11.00.

Hvis det her forslag kan ryste dig så får du hjerteslag på torsdag når vi præsenterer hele oplægget. Vi skal jo gøre noget. Ikke mere snak!

— Søren Pape Poulsen (@SorenPape) February 27, 2018

1. Skærpede strafzoner
Det første forslag har allerede vakt en del opsigt. Det går ud på, at borgere i fremtiden skal kunne straffes dobbelt så hårdt for kriminalitet begået i bestemte områder.

Regeringen foreslår at give politiet mulighed for at indføre såkaldte skærpede strafzoner i områder, hvor der er meget ”utryghedsskabende kriminalitet”.

Det skriver Berlingske.

Det betyder, at man i det område vil få en dobbelt straf, hvis man for eksempel begår hærværk eller indbrud. Det er dog endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke kriminelle handlinger der skal kunne straffes dobbelt i strafzonerne.

Foruden strafzonerne foreslår regeringen også en øget politiindsats i udsatte boligområder, hvor der blandt andet skal oprettes tre mobile politistationer og foretages 25 større politiaktioner i løbet af 2018 og 2019.

Altinget har spurgt retsordførerne Preben Bang Henriksen (V) og Pernille Skipper (EL) om, hvad der taler for og imod regeringens forslag. Læs med her.

2. Det skal være lettere at smide kriminelle ud af boliger
Det skal være lettere for boligorganisationer at smide kriminelle og deres familier ud, hvis de begår kriminalitet tæt på deres bopæl.

Sådan lyder endnu et forslag i ghettoudspillet ifølge TV 2.

I dag er det allerede muligt for boligforeninger at smide kriminelle beboere ud. Men mange af dem klager over den lange sagsbehandling.

Derfor vil regeringen indføre et klart kriterium, der skal forkorte behandlingstiden. Det betyder, at alle, der begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra deres bopæl, kan smides ud af deres bolig. Dog med det forbehold, at den kriminelle handling skal have udløst en ubetinget frihedsstraf.

Derudover foreslår regeringen også, at boligselskaber i udsatte områder får mulighed for at afvise at udleje boliger til personer, der inden for de seneste fem år er dømt for "utryghedsskabende kriminalitet".

3. Indsats over for udsatte børn
Regeringen lægger op til, at det skal være muligt at straffe pædagoger med fængsel, hvis de ikke underretter om mistrivsel.

Det skriver TV 2.

Et af forslagene i det kommende ghettoudspil skal nemlig gøre det muligt at straffe fagpersoner med op til et års fængsel, hvis de ikke indberetter mistrivsel blandt udsatte børn. Det kan for eksempel ramme lærere, socialarbejdere og pædagoger.

Derudover vil regeringen give kommunerne adgang til følsomme oplysninger om forældrene, der kan tjekkes, hvis børnene har et højt fravær i skolen. Det drejer sig blandt andet om indberetninger om vold i hjemmet, eller hvis forældrene har undladt at komme til planlagte møder i jobcentret.

4. Kommunerne skal belønnes eller straffes
Kommunerne skal straffes eller belønnes, alt efter hvor gode de er til at få indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund igennem uddannelse og i job.

Det skriver Politiken.

Regeringen foreslår, at kommunerne fremover skal have en kontant belønning for hver ekstra borger med ikkevestlig baggrund, der kommer i arbejde.

Ligeledes vil kommunerne få belønning for hver ikkevestlig indvandrer og efterkommer, der består afgangsprøven i 9. klasse, scorer et højere karaktergennemsnit, end landsgennemsnittet for målgruppen, eller færdiggør en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdoms uddannelse.

Det hele er dog ikke lutter belønninger for kommunerne. Hver gang en ung med ikkevestlig baggrund ikke færdiggør sin ungdomsuddannelse, vil kommunerne blive straffet.