Professor advarer: Skilsmisse-boom vil sende børn ud i fattigdom

DEBAT: Kernefamiliens sammenbrud er en af de vigtigste årsager til fattigdom. Når flere og flere bliver skilt i Danmark, må vi derfor også regne med, at flere ender i fattigdom, skriver professor emeritus Thomas Riis.

Af Thomas Riis
Professor emeritus, Kiels Universitet

Omtrent halvdelen af de ægteskaber, der indgås i Danmark, går i stykker.

Men at der deri skulle ligge en væsentlig årsag til fattigdom, er ikke almindeligt bekendt.

Langt om længe har man i Danmark opdaget, at mange tusinde danskere lever i fattigdom, og at 64.500 børn befinder sig under fattigdomsgrænsen.

Alene i København er der tale om cirka syv procent af alle børn.

Højst sandsynligt er deres ernæring ensidig, hvilket påvirker deres fysik, og med sikkerhed lider de afsavn på forskellige områder: Der er ikke råd til, at barnet går til sport eller lærer at spille et instrument.

Samtidig vil beskeden fra skolen om, at klassen nogle måneder senere skal på lejrskole i en fattig familie ikke blive set som en glæde, men som en katastrofe på grund af den uventede udgift.

Katastrofer, tab af arbejde og død
Fattigdom kan beregnes på flere måder.

En af de bedre er sammenligningen af en standardfamilies udgifter med dens indtægter.

Endvidere opstillede De Forenede Nationer i 1954 12 punkter, der gør det muligt at se, om familien på et eller flere områder lider afsavn sammenlignet med andre lignende familier.

Blandt de nævnte områder er ernæring, uddannelse, bolig, beklædning, forbrug og opsparing, arbejdsforhold og fritid.

Således kan man fastlægge et gennemsnit for et land og sammenligne det med tallene for den valgte alders- eller befolkningsgruppe.

De forskellige beregningsmetoder kan vise, hvornår der er tale om fattigdom, men ikke hvorledes den opstår.

Bortset fra katastrofer, tab af arbejde, død eller pludselig sygdom opstår fattigdom langsomt, og derfor er den historiske betragtning vigtig.               

63,1 procent
Det interessante ved det er, at man gennem århundrederne kan se de samme mekanismer i funktion.

En liste over understøttede i Firenze i 1460'erne viser, at de fleste modtagere var håndværkere, og at to trediedele fik hjælp på grund af hovedforsørgerens sygdom eller fravær − fordi han sad i fængsel eller var rømmet.

En meget lignende fordeling finder vi i det holstenske Kiel over 500 år senere.

For 1.926 familier kender vi begrundelsen for, at de i 1997 fik socialhjælp.

I 1004 tilfælde var skilsmisse grunden, hvortil kommer et familiemedlems død eller afhængighed af narkotika eller alkohol − henholdsvis 91 og 120 tilfælde.

Disse tre årsager udgør tilsammen 63,1 procent af tilfældene eller knap to trediedele − fuldstændig som i Firenze 500 år tidligere.

De to eksempler, der geografisk og kronologisk ligger langt fra hinanden, tyder på, at vi her har opdaget en lovmæssighed om, at kernefamiliens sammenbrud er en af de vigtigste årsager til fattigdom.

Halvdelen af de ægteskaber, der indgås i dag, ender med skilsmisse, og man må derfor regne med, at denne fattigdomsårsags betydning vil øges i fremtiden.  

Kernefamilie er to voksne
Ved kernefamilie forstår jeg en husstand, der består af mindst to voksne personer, hvortil eventuelt kommer børn.

Baggrunden for lovmæssigheden er, at det er mere økonomisk, hvis en af de voksne kan købe ind og udnytte de forskellige tilbud, lave mad på økonomisk vis, reparere tøj, når det er nødvendigt, og alt det, der hører til.

Økonomisk set er det naturligvis ligegyldigt, om det er en kvinde eller mand, der tager sig af husholdningen. 

For en velstående familie med to gode indtægter fører kernefamiliens sammenbrud ikke til den økonomiske katastrofe.

Når det er anderledes med den fattige familie, er grunden formentlig, at den mangler dels en afsikring i form af formue eller to indtægter, dels et netværk, der kan hjælpe den gennem vanskelighederne.

Giv fattige et netværk
For de politiske partier, der mener det alvorligt med at bekæmpe fattigdom, ligger der her en vigtig opgave i at forhindre, at de personer, hvis ægteskab i stykker, glider ind i fattigdom.

Et middel hertil kunne være rådgivning, der kunne hjælpe den fraskilte med tilpasningen til den nye økonomiske virkelighed, og denne rådgivning skulle udstrækkes over et længere tidsrum.

Det ville naturligvis kræve en indsats, der måtte finansieres, men i det lange løb ville denne løsning svare sig − både økonomisk og menneskeligt.

Vil man virkelig bekæmpe fattigdom, vil det være vigtigt at tage hensyn til disse forhold og at give de fattige det netværk, som de i de fleste tilfælde mangler.

Forrige artikel Selveje Danmark: Lovforslag svækker misbrugeres valg af behandlingstilbud Selveje Danmark: Lovforslag svækker misbrugeres valg af behandlingstilbud Næste artikel BUPL: Pædagogiske ledere mistrives under urimelige arbejdsforhold BUPL: Pædagogiske ledere mistrives under urimelige arbejdsforhold
S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

S vil forme kontanthjælpen efter svensk model

KONTANTHJÆLP: Ifølge Socialdemokratiet har kontanthjælpen fjernet sig langt væk fra dets oprindelige idé. Derfor skal loftet fjernes og systemet gentænkes med inspiration fra Sverige. Venstre afviser at ændre det nuværende loft.